18.01.2013
Artikel

Seniorstyrken

“Derfor er det kun godt, at så mange af vores medlemmer har lyst til at fortsætte arbejdslivet også efter de 65 år. Og ledelserne bør se dem som en ressource, som det betaler sig at investere i”.

Af Ingrid Stage

LEDER

I løbet af 2012 har der været flere afskedigelsesrunder i stat og kommuner, og vi kan desværre forvente, at det vil fortsætte i 2013. Ved gennemgangen af fyringerne har DM såvel som andre faglige organisationer kunnet konstatere en temmelig nedslående statistik: Ældre medarbejdere er blevet uforholdsmæssig hårdt ramt af afskedigelserne. 

Det har ikke været muligt at pege på objektive og saglige grunde til denne overrepræsentation af seniorer. Afskedigelserne bunder tilsyneladende i en ureflekteret fordom om, at man er mindre produktiv og omstillingsparat, når man nærmer sig de 60. Den fordom skal der gøres op med, og her kan ledelserne med fordel nærlæse temaet i dette nummer af Magisterbladet. For her er der helt anderledes opmuntrende tal og beskrivelser af seniorernes arbejdsliv og muligheder for at bidrage aktivt til udvikling af vores samfund.

Under debatten om efterlønsreformen gjorde DM opmærksom på, at en senere tilbagetrækningsalder allerede var godt på vej ad frivillighedens vej, og at mediernes fokus på de højtuddannede golfspillende efterlønnere var helt ude af trit med virkeligheden. Vi argumenterede dog forgæves imod behovet for forringelserne, selv om tal fra MP Pension ganske tydeligt viser, at vores medlemmer ikke behøver pisk for at blive længere på arbejdsmarkedet. De gør det af lyst, for arbejdet giver mening og identitet, og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er allerede steget betragteligt. 

Efterlønnen blev indført på et tidspunkt med tårnhøj ungdomsledighed, og en af begrundelserne for at indføre ordningen var, at den kunne bidrage til at få bugt med arbejdsløsheden ved at gøre det økonomisk muligt at trække sig tilbage flere år før pensionsalderen. Med den aktuelle høje ledighed blandt nyuddannede bliver argumentet om, at seniorerne bør vige pladsen for de unge, brugt igen. Men det er en kortsigtet og uhensigtsmæssig løsning, for der er brug for både erfarne medarbejdere og unge med frisk viden fra universiteterne på vores arbejdspladser.   

Derfor er det kun godt, at så mange af vores medlemmer har lyst til at fortsætte arbejdslivet også efter de 65 år. Og ledelserne bør se dem som en ressource, som det betaler sig at investere i. Det betyder, at også ansatte, der er tæt på eller over pensionsalderen, bør have reelle muligheder for efteruddannelse og for at skifte spor. DM har foreslået, at der skal være adgang til at tage efter- og videreuddannelsesorlov på dagpenge i op til 2 år for erfarne medarbejdere. Det giver mulighed for at tage flere unge ind, og det giver mulighed for, at seniorerne får flere muligheder for at blive på arbejdsmarkedet efter det 65. år. 

Som casehistorierne her i bladet viser, er overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen en stor ændring, der bør forberedes grundigt og med fordel ske gradvist. Det har der helt åbenlyst ikke været nok opmærksomhed på, hverken fra ledelserne på arbejdspladserne eller fra os i de faglige organisationer.

Så samtidig med at vi vil fortsætte indsatsen for at forhindre aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, bør vi også i højere grad give vores medlemmer mulighed for at forberede tilværelsen efter arbejdslivet i regi af fagforeningsfællesskabet.