EU-kommissær László Andor (th.) overrækker EU-prisen inden for kategorien Social Entrepreneurship til Poul-Erik Tindbæk, projektleder i Aarhus Kommune.
Foto: EU
18.01.2013
Artikel

En tænkepause før seniortilværelsen

Overgangen fra arbejdsliv til otium er den sværeste i mange menneskers liv, selv om den mentale og fysiske svækkelse oftest først kommer langt senere. Men man kan gøre meget for at forberede sig, mener projektleder i Aarhus Kommune Poul-Erik Tindbæk. Han har indtil nu haft 400 seniorer med kurs mod sidste arbejdsdag på kursus i “Den tredje karriere”.

Af Pernille Siegumfeldt
Der var engang, for måske bare en generation siden, hvor mange stillede cyklen i skuret som 60-årige, fordi de var blevet for gamle til “den slags”. Og hvor mange ligeledes følte, at både intellektet og helbredet begyndte at svigte, omtrent samtidig med at de forlod arbejdsmarkedet. Rollatoren, søbemaden og en plads på plejehjemmet ventede lige om hjørnet.
Sådan er det ikke længere.

Det var den nu afdøde britiske historiker Peter Laslett, der midt i 90’erne i bogen “A Fresh Map of Life” første gang skelnede mellem den tredje alder, hvor du er selvhjulpen og uafhængig, og den fjerde alder med svigtende helbred og stigende afhængighed. Peter Laslett beskrev i bogen den tredje alder som kulminationen i livet. Den store erfaring og livsklogskab topper på mange måder i netop de år, hvor flest mennesker holder op med at arbejde. For samfundets og den enkeltes skyld burde vi blive langt bedre til at udnytte de enorme ressourcer, som findes blandt seniorer i den tredje alder, der aldrig har været så raske og veluddannede som nu, mente Laslett.

Det er blandt andet Lasletts tanker, som Poul-Erik Tindbæk bygger på i de workshops, han siden 2008 har udviklet i regi af Aarhus Kommune. Forløb, der skal hjælpe tømrere, sosu-assistenter, undervisere og akademikere fra både private virksomheder og offentlige institutioner til at tackle udfordringerne i den tredje alder. I dag, 400 kursister senere, kan han konstatere, at afklaringsforløb for medarbejdere på vej mod den sidste arbejdsdag ofte giver nogle overraskende udfald.

“38 procent af mine kursister beslutter at blive længere tid i jobbet, måske på nedsat tid eller med andre opgaver. Alene det at få luftet sine tanker og diskuteret sin mulige tilbagetrækning giver mange et mere nuanceret billede af, hvad de egentlig ønsker og, ikke mindst, hvordan de oplever deres egen aldringsproces. En tænkepause på et par dage kan betyde, at deres planer ændrer sig fuldstændigt, blot fordi de får en chance for at lette låget med en samtale, der ikke har været plads til før”, forklarer Poul-Erik Tindbæk.

Kurs mod plejehjemmet
Mange starter på kurset “En tredje karriere” med et billede på nethinden af, at de nærmest har direkte kurs mod plejehjemmet. Selv om den opfattelse, ikke mindst blandt de højtuddannede, som nævnt er under ganske langsom forandring, så ligger der hos mange en mere eller mindre ubevidst opfattelse af, at de er svækkede, alene fordi de har nået en vis alder, har Poul-Erik Tindbæk erfaret.

“Og den opfattelse har stor indflydelse på vores beslutning om, hvornår vi bør trække os tilbage. Derfor er det en rigtig god idé at indføre en grundig tænkepause for folk på vej mod det, de forventer skal være deres sidste arbejdsdag”, mener Poul-Erik Tindbæk.

“Mange, og det gælder både p-vagter, akademikere og direktører, ændrer simpelthen beslutning, hvis de får lejlighed til at tænke sig om og diskutere deres muligheder. Det kan føre til et gennembrud i deres oplevelse af, hvordan de egentlig har det fysisk og mentalt, og det er selvfølgelig for alle parter en fordel, hvis det er de rette motiver, der ligger bag den beslutning, folk træffer, både hvis det ender med en tilbagetrækning, eller man snupper nogle ekstra år på arbejdspladsen”.

I november måned modtog Poul-Erik Tindbæk en pris for sit arbejde med det, der i EU-jargon hedder “aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne”. Det var en undren, der satte den aarhusianske projektmager i gang med at udvikle de kurser for seniorer, der kastede prisen af sig.

“I takt med at jeg selv nærmede mig de 60, gik det op for mig, at ingen – hverken arbejdspladserne eller fagforeningerne eller det offentlige – laver afklaringsforløb forud for en af de vanskeligste og største udfordringer i vores liv, nemlig et farvel til arbejdslivet”, forklarer han.

“Når den første forelskelse over den nyvundne frihed har lagt sig, er tilværelsen uden job et chok for mange seniorer, fordi de ikke har brugt tid på at overveje, hvad der betyder noget for dem, og hvordan tilværelsen efter arbejdslivet skal udfolde sig. Som nævnt ligger der for rigtig mange en ganske lang årrække foran dem, hvor de mentalt og erfaringsmæssigt er på toppen. Den periode forlænges hele tiden, og især akademikere har dyrket motion, fået sund kost og ført en fornuftig livsstil i en grad, så de udsætter deres fysiske og mentale svækkelse betydeligt”, siger Poul-Erik Tindbæk.

Vær forberedt
I USA har man længe opereret med begrebet “encore careers”, altså en tredje karriere efter arbejdslivet, og det er heller ikke så ualmindeligt som herhjemme, at folk over 50 går i gang med en helt ny uddannelse.

“Den høje arbejdsløshed betyder, at mange seniorer føler, at de bør overlade scenen til de unge arbejdsløse, selv om de føler sig fuldstændigt friske. Men adskillige undersøgelser, som også bygger på danske data, viser, at der kun er konkurrence mellem unge og ældre på arbejdsmarkedet om 10 procent af de job, der bliver slået op. Den tredje karriere behøver imidlertid heller ikke nødvendigvis at være et lønnet job dér, hvor man hele tiden har arbejdet. Det kan også være, at man gør noget nyt eller stiller sig til rådighed for frivilligsektoren. Det har 44 procent af mine kursister fx valgt at gøre”, pointerer den aarhusianske projektleder. 

Uanset om det er dage med børnebørnene, en tjans som lektiehjælp eller besøgsven eller et arbejdsliv, der rækker nogle ekstra år ud i fremtiden, så er pointen, at man skal være forberedt på det, der kommer.

“Min generation har en fået en livsbonus på i gennemsnit 20-25 år. Den livsbonus vil vokse for de kommende generationer. Og når næsten 80 procent af alle danskere samtidig oplever, at deres arbejde giver livet mening, så er det på tide, og desuden samfundsøkonomisk bydende nødvendigt, at den tredje alder ikke bliver en dvaletilstand for dem, der endnu har masser at byde på”, pointerer Poul-Erik Tindbæk.


Læs hele temaet "Seniorer i arbejde"

Jeg siger altid ja til en opgave

Magistre udsætter deres otium

Jeg er enig med Knud Rasmussen

65-årige smides ud af a-kassen

Virksomheder køber kurser om seniorer

Farvel til 70-årsgrænse

Det ville ikke fungere, hvis jeg ikke havde energien og glæden

Ældre står svagt i fyringssager

Jeg besluttede at gøre det anderledes

Fakta om seniorer

DM har fokus på 55+-medarbejdere

Seniorerne vil være til nytte

Alderen som ressource