14.12.2012
Artikel

Timeregnskab koster viden

Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer skal føre regnskab med arbejdstiden. Hver tredje oplever, at det hæmmer videndeling og faglig sparring med kolleger.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Danske virksomheder er vilde med timeregnskaber. I dag arbejder syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer i virksomheder, hvor de skal gøre rede for deres tidsforbrug. Det viser den første undersøgelse nogensinde af privatansatte DM-medlemmers erfaringer med tidsregistrering.

Af dem siger hver tredje, at timeregnskabet altid, ofte eller nogle gange lægger en dæmper på deres lyst til videndeling og faglig sparring med kollegerne. Dermed bliver viden ikke delt, og det kan hæmme hele virksomhedens mulighed for vækst.

“Veldrevne virksomheder kan ikke bruge tidsregistrering”, mener Preben Melander, professor på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS.

“Systemerne tager en frygtelig tid, resultatet er ikke pålideligt, og der bliver målt på det forkerte. Vi har arvet tidsregistrering fra en industritankegang, hvor tidsmålinger hørte sammen med relativt ensartede opgaver. De er meningsløse i et vidensamfund”, siger Preben Melander.

Færre gode råd
På Experimentarium i Hellerup registrerer medarbejderne deres tidsforbrug på projekter.

“Hos os er det blevet helt almindeligt, at en kollega spørger efter et timeregistreringsnummer, før en samtale kan fortsætte om en opgave eller et projekt. Det gælder også samtaler af uformel karakter, der begynder ved kaffemaskinen eller ved, at man stikker hovedet ind på den andens kontor, altså helt almindelig, dagligdags faglig sparring og kollegial udveksling af erfaringer og oplysninger”, fortæller Poul Kattler, der er udstillingsudvikler og akademisk tillidsrepræsentant på Experimentarium.

Han er ikke imod timeregnskaber, men oplever, at det sammen med ledelsens stigende krav til faktureringsgrad kan afholde medarbejdere fra at søge hjælp og råd hos hinanden.

“Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen”, siger Poul Kattler.

Dæmper kreativitet
Undersøgelsen af timeregnskaber på jobbet afslører blandede følelser hos DM’s privatansatte medlemmer. Mange er glade for at registrere deres arbejdstid, mens andre peger på store ulemper.

De delte meninger er et kendt fænomen. “Ambivalensen er udbredt blandt ansatte”, fortæller professor Helge Hvid, forskningsgruppeleder på Center for Arbejdslivsforskning på RUC.

“På den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejdstimer. På den anden side oplever man en større instrumentalisering, der går ud over følelsen af at skabe noget. Registrering kan hæmme kreativitet, videndeling og alt det, som videntunge og forskningstunge virksomhed er afhængige af”.