30.11.2012
Artikel

"Klassesamfundet er slet ikke dødt"

Sociologien lever og har det godt i Danmark. Dansk Sociologforening samler et bredt spektrum af sociologer, der bruger faget i vidt forskellige sammenhænge. Som noget nyt vil foreningen til at efteruddanne sine medlemmer.

Af Thomas Bøttcher
I 1980’erne var sociologien og dens udøvere så farlige, påvirket som de var af ideologikritik, marxisme og oprørstrang, at faget i en årrække simpelthen var nedlagt. I dag ansættes kandidater fra sociologi i fx konsulentbranchen og til at lave arbejdsmiljøanalyser i kommunerne. Og formodentlig tænker ingen på at afskaffe faget. Men sociologien er langtfra blevet ufarlig og tandløs, og fagets udøvere formår fortsat at skabe overskrifter. Det ligger ganske enkelt i sociologiens natur. 

“Sociologien gør opmærksom på, at der er spørgsmål, der hele tiden skal hvirvles op til debat igen. Sociologien er en kritisk disciplin, der sætter samfundsforhold under lup. Det er faktisk sociologiens primære ærinde”, siger Anders Petersen, lektor ved Aalborg Universitet og formand for Dansk Sociologforening.

Derfor insisterer sociologer fortsat på at tale om samfundsklasser, 150 år efter at begrebet blev opfundet.

“Som sociologisk kerneområde har det været helt centralt for en række kolleger rundt omkring at gøre opmærksom på, at klassesamfundet ingenlunde er afviklet. Tværtimod er det bare ommøbleret og handler om andre typer af klasseinddelinger, som har store implikationer for danskernes liv. Et eksempel er uddannelse. Selvom der er sket en voldsom stor udvikling i, hvem der kan blive optaget på universitetet, er uddannelse fortsat en meget klassedelt størrelse. Der er ikke mange arbejderbørn, der går hele vejen fra grundskole til universitet”, siger Anders Petersen. 

Sociologernes trang til at diagnosticere og debattere det danske samfund præger også Dansk Sociologforening, en bredt funderet faglig forening, der henvender sig til sociologer og andre med interesse i sociologien.

“Foreningen er et forum med en fælles sociologisk identitet, hvor der er plads til alle. Når man går til et arrangement i regi af foreningen, så kan det godt dreje sig om at få opgraderet sine metodiske kompetencer, men der opstår også hurtigt diskussioner om alle mulige andre ting med sociologisk relevans, ikke mindst diskussioner, som har at gøre med den samfundsmæssige debat 

Kritik og offentlighed
En af foreningens hovedaktiviteter er den årlige sociologikongres, der i 2013 og med deltagelse af internationale berømtheder som Scott Lash og John Urry afholdes på Roskilde Universitet. Her vil et sted mellem 120 og 200 sociologer samt studerende deltage i workshopper og seminarer under overskriften “Mobilitet og by i spændingsfeltet mellem hverdagsliv, politik og ressourcer”. 

Og ambitionerne rækker videre. Efteruddannelsestilbud og opgraderingskurser skal efter planen lanceres næste år.
“Vi vil gerne afholde kurser, så folk kan komme ind og få fintunet deres metodiske færdigheder, når de har været væk fra universitetet i en periode. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at de har behov for at blive opkvalificeret særligt inden for metodefagene, hvor der hele tiden sker nye ting. Det vil vi meget gerne sætte os i spidsen for”, siger Anders Petersen. 

Sociologien bevæger sig hele tiden, påpeger han og henviser blandt andet til, hvordan sociologer som Lars Skov Henriksen og Rasmus Willig – foreningens tidligere formand – for nylig har lavet banebrydende analyser af henholdsvis frivillighedsområdet og ytringsfrihed på offentlige arbejdspladser. Sidstnævnte har netop modtaget FTF-prisen for sit arbejde. 

Netop fagets videnskabelige forankring kombineret med sociologernes insisteren på, at den kritiske disciplin også skal gøre sig gældende i en bredere offentlighed, kendetegner foreningens tidsskift, Dansk Sociologi. Tidskriftet skrives og udgives på dansk, selvom det indebærer en lavere placering på det såkaldte BFI-indeks – der er med til at afgøre tildelingen af forskningsmidler til universiteterne – end hvis det blev udgivet på engelsk.

“Vi kunne ikke finde på at udgive det på engelsk, for vi vil gerne have en platform for at deltage i den danske offentlighed, hvor danske sociologiske perspektiver har mulighed for at blive udbredt. Vi synes, det er vigtigt, at der er kvalificeret sociologi skrevet på dansk, som både henvender sig til et universitetssegment og til en bredere offentlighed”.

  

DANSK SOCIOLOGFORENING
Dansk Sociologforening blev oprettet i 1958, dengang under navnet Dansk Sociologisk Selskab. De knap 700 medlemmer af foreningen kommer fra både universiteter og andre undervisningsinstitutioner, den offentlige administration og det private erhvervsliv. Foreningen er således en professionsforening, der siden begyndelsen har haft til formål at styrke en sociologisk faglighed og samle forskellige grene og fløje af sociologien.   

FORMÅL
Dansk Sociologforening er en forening for sociologer og kultursociologer og andre, der arbejder med sociologiske problemstillinger. Den har til formål at varetage sociologers faglige og professionelle interesser. Det sker ikke mindst gennem medlemsmøder, foredrag, studiekredse og den årlige sociologikongres, hvor deltagerne blandt andet diskuterer teoretiske og metodiske perspektiver inden for sociologien og samfundsmæssige problemstillinger.

AKTIVITETER

Foruden afholdelsen af sociologikongressen samt rækken af medlemsmøder og foredrag udgiver foreningen tidskriftet Dansk Sociologi. Tidskriftet udkommer fire gange årligt og henvender sig til fagfolk og andre interesserede. Medlemmer af foreningen modtager desuden det ligeledes videnskabeligt funderede nordiske tidsskrift Acta Sociologica.
Som et nyt tiltag vil Dansk Sociologiforening fra næste år tilbyde efteruddannelse på sociologiområdet.