30.11.2012
Artikel

Gæster i eget hus

Æstetik, akustik og design er i top i UC Sjællands nye campus ved Trekroner. Men betontunge husregler spænder ben for at skabe et levende undervisningsmiljø, mener underviserne.

Af Pernille Siegumfeldt
De er de første til at udtrykke begejstring for lysindfaldet, de smukt afstemte farver, det enkle design og de lækre materialer, der dominerer Henning Larsen Arkitekternes nye campusbyggeri, som huser 3.200 studerende på fem professionsuddannelser i Trekroner ved Roskilde. 

“Det er et meget smukt hus, og der ligger et stort udviklingspotentiale i, at vi nu er flere uddannelser under samme tag. De studerende har også taget rigtig godt imod det nye hus. Men vi oplever desværre også et stort dilemma mellem det flotte hus og fagligheden. Huset skal kunne så meget for så mange forskellige mennesker, at husordenen er blevet alt for stram. Lige nu føler vi os mest som gæster i eget hus, fordi vi ikke har mulighed for at udvikle gode faglige miljøer, så vi kan levere god kvalitet i vores undervisning”, forklarer Mette Bruun, tillidsrepræsentant for underviserne på UC Sjællands læreruddannelse.

Også Sys Bisgaard, tillidsrepræsentant for pædagoguddannelsens undervisere, er kritisk over for den linje, som ledelsen med husordenen har lagt for brugen af den nye campus.

“Reglerne for, hvad vi må og ikke må, står i vejen for mange af vores forsøg på at skabe et inspirerende undervisningsmiljø. De stimulerer heller ikke ligefrem udveksling og tværfaglighed, og der er ingen mulighed for at få indblik i hinandens uddannelser. Det synes vi er meget ærgerligt, når nu der er lagt så mange kræfter i at skabe nogle flotte nye rammer for professionsuddannelserne på Sjælland”, supplerer Sys Bisgaard.

Kliniske lokaler
Og netop tværfagligheden bliver ellers særligt betonet i den husorden for Campus Roskilde, som DM’s tillidsrepræsentanter betegner som et meget stramt stykke papir. Husordenen taler om et hus, “hvor uddannelse, videnformidling og praksis mødes under samme tag og udvikler viden og erfaringer”. Men det er samtidig et hus, hvor “alle lokaler har standardopstilling og skal efterlades i standardopstilling efter den enkelte undervisningsgang”. Det er også et hus, hvor der “ikke må opsættes eller udstilles faglige genstande, plancher, modeller og lignende, fastmonteret”. Og hvor “materiale, der anvendes i undervisningen, skal pakkes væk efter den enkelte undervisningsgang for at sikre lokalernes fleksible anvendelse”. 

Disse regler risikerer at få store konsekvenser både for kvaliteten i undervisningen og for undervisernes arbejdsmiljø, mener de to undervisere.

“Vi skal ned i kælderdepoterne og hente vores fagmaterialer, bøger og lignende, hver gang vi skal undervise. Og vi skal pakke det hele væk igen efter hver lektion. Ud over at det tager tid og kan være tungt at håndtere, så virker det begrænsende, at man ikke må lade de ting, der indgår i fx matematik- eller historieundervisningen, blive i lokalet. I stedet står lokalerne helt kliniske”, pointerer Mette Bruun.

Det ender med, at underviserne begynder at tilrettelægge deres undervisning på en måde, så de slipper for at rende ned i depoterne efter materialer, vurderer Sys Bisgaard.

“Og så er det efterhånden sjældent, at undervisning foregår i klasselokaler med stole og borde på rækker. Hvorfor skal de så stå sådan, når vi kommer, og igen, når vi går? Der er brug for flere mulige bordopstillinger. Huset skal være fleksibelt, får vi at vide, men husreglerne fungerer i stedet som en lang række af benspænd for de ønsker om tværfaglighed og udveksling, som vi gerne vil være fælles om”, siger pædagogernes DM- tillidsrepræsentant.

Udstillingsvægge på hjul
Rektor for UC Sjælland Ulla Koch synes som udgangspunkt, at undervisernes frustrationer er forståelige. Hun understreger, at fx depoterne langtfra er endeligt etableret, her få måneder efter at flyttelæs fra fire-fem forskellige adresser er blevet læsset af i kælderen under campus. Og hun har også en række forklaringer på andre af de husregler, som underviserne opfatter som alt for stive.

“Vi er rigtig mange mennesker, der skal dele de kvadratmeter, vi har til rådighed i UC Sjælland. Skulle vi have bygget med udgangspunkt i de bygningsstørrelser, vi kom fra, og dimensionere til vores 3.200 studerende, så skulle vi egentlige have bygget dobbelt så stort. Det er både dyrt og unødvendigt, hvis vi i stedet kan skabe fleksibel og effektiv udnyttelse af de kvadratmeter, vi har til rådighed”, siger Ulla Koch. 

Hun medgiver, at det måske kan virke firkantet, at der fx er stramme krav til, hvordan faglokalerne efterlades.
“Men var der ingen regler, så ville andre komme efter mig. Den type konflikter undgår vi ikke her i starten, hvor så mange faggrupper skal vænne sig til at deles om pladsen”, siger Ulla Koch.

Også de øvrige kritikpunkter har rektor argumenter imod.

“Det er da korrekt, at materialer, der ikke bliver brugt hver dag, skal i kælderen. Men i forbindelse med værkstedszonerne har vi lavet nogle nærdepoter til de materialer, underviserne bruger tit. Det har aldrig været meningen, at vores medarbejdere skulle rende ned i kælderen i det daglige. Og ja, når man ikke må hænge noget op i faglokalerne, så skyldes det, at vægbeklædningen er med til at etablere en god akustik i bygningen. Ved ophængninger og opstilling af hårde møbler forringes akustikken. Men vi arbejder på løsninger med udstillingsvægge på hjul eller skinner eller noget lignende”, forklarer Ulla Koch.

Mette Bruun og Sys Bisgaard er helt indstillet på at samarbejde om konstruktive og fleksible løsninger. Men de er bekymrede for den meget firkantede tone i husordenen, der ikke umiddelbart byder op til dans.

“Ingen børn eller levende dyr i bygningen, hedder det søreme også i regelsættet. Og det på et uddannelsessted, hvor de studerende skal ud at arbejde med børn bagefter. Og hvor der da gerne skal indgå både levende dyr og planter, fx i naturvidenskab”, lyder det tørt fra Sys Bisgaard.

Igen tilbageviser rektor Ulla Koch kritikken.

“Meget af vores arbejde handler om børn, og børn er velkomne i huset. Men hvis vi skal kunne rumme alle studerende, må det ske på vilkår, hvor undervisningen ikke forstyrres af, at enkelte studerende tager deres børn med til undervisningen. Desuden er der af hensyn til allergikere ikke adgang for de studerendes kæledyr i huset. Det synes vi er bedst for alle parter”, siger hun.
Og så maner hun til tålmodighed hos underviserne.

“Jeg ved godt, at der har været frustrationer, men vi kan ikke løse alt på én gang. Og vi kan kun løse det ved fortsat samarbejde. Jeg håber derfor, at vi kan fortsætte vores dialog på Campus Roskilde i stedet for her i Magisterbladets spalter”, slutter Ulla Koch.

Underviserne er helt med på, at en indkøringsfase tager tid.

“Vi vil samarbejde om at få det op at køre. Og så håber jeg, at vi lander et sted, hvor vi for alvor kan udnytte de mange muligheder, huset har, til at lave uddannelse i verdensklasse”, siger Mette Bruun.