30.11.2012
Artikel

Erfarne privatansatte betaler for krisen

I år er lønnen steget med over tre procent i gennemsnit for privatansatte DM-­medlemmer. Men årets ekstra penge er ulige fordelt. Unge stiger mest, mens lidt ældre privatansatte magistre har fået et hak i købekraften.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Først den gode nyhed: Også i år steg lønnen for privatansatte magistre.

Trods fortsat finanskrise og dybe panderynker hos økonomer til højre og venstre har DM’s privatansatte medlemmer i gennemsnit fået tre procent mere i løn, faktisk 3,4 procent.

Prisen på mad og tøj og varme er dog også steget i årets løb, men ikke helt så meget. 2,5 procent er det blevet til i det samlede forbrugerindeks. Derfor kan den gennemsnitlige privatansatte magister notere en beskeden stigning i realløn på en lille procent.
I DM Privats lønudvalg bliver de nye løntal modtaget med behersket glæde.

“Der er bestemt ingen grund til jubel og feststemning, men det kunne være gået værre. Krisebevidstheden er udbredt. Folk accepterer, at det er dårlige tider, og en del andre faggrupper må tåle nulvækst. På den baggrund er det glædeligt, at lønudviklingen hos os ikke er gået i stå”, vurderer lønudvalgets formand, Poul Kattler.

Biokemikere tjener mest
Årets gennemsnitlige lønstigning dækker over et mylder af mennesker med forskellig uddannelse, jobfunktion, branche, alder, køn – og løn. 

Yngre privatansatte DM-medlemmer stiger mere i løn end deres mere erfarne kolleger, unge naturvidenskabsfolk tjener mere end unge humanister, mænd tjener mere end kvinder, biokemikere tjener mere end it-medarbejdere, der igen tjener mere end forlagsfolk, der igen tjener mere end magistre, der arbejder med kultur, teater og forlystelser. Og så videre.

Sådan er det i år, sådan var det sidste år og sådan var det i DM’s allerførste lønstatistik. Retfærdigt eller uretfærdigt, så er alt ved det gamle i den måde, hvorpå ulighederne er fordelt blandt privatansatte magistre. Og dog. Her kommer den dårlige nyhed.
I år kan erfarne magistre ikke holde reallønnen. 

Hak i købekraften
Privatansatte magistre med en kandidatgrad fra 1993 eller før er kun steget 1,5 procent i løn. Da priserne i samme periode er steget med 2,5 procent, har de erfarne privatansatte fået et mærkbart hak i købekraften. Næsten hver tredje privatansatte magister må leve med et fald i deres realløn. Det måtte de også sidste år.

Alligevel er lønudvalgets formand ikke nedtrykt. Han peger på forholdet mellem byrder og skuldre.

“De ældre betaler for krisen med en nedgang i reallønnen, og det er bestemt ikke i orden, for de yder en enorm indsats i en tid, hvor virksomheder skærer ned og skærer til og fusionerer. De rutinerede, driftssikre medarbejdere er tit dem, der må fylde hullerne. Men jeg havde haft det endnu værre, hvis de unge var blevet trynet på lønnen. De ældre tjener generelt meget bedre. Det bliver et reallønsfald ikke retfærdigt af, slet ikke, men havde det ramt de unge, havde det været tragisk. De kæmper i forvejen hårdt for overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet”, påpeger Poul Kattler.

Helt fri af krisen går DM’s unge privatansatte magistre dog ikke. I gode år kan deres lønstigninger nå op på tocifrede procenter, fordi de ud over at stige i anciennitet også hyppigt skifter job. I år stiger de yngste kandidater mellem syv og otte procent.


Fakta om løn 2012 i private virksomheder

  • I år steg lønnen for privatansatte DM-medlemmer med 3,4 procent mod 4,5 procent sidste år.
  • Privatansatte holder generelt deres realløn. Lønnen steg 3,4 procent. Priserne steg 2,5 procent.
  • De ældste privatansatte DM’ere steg 1,5 procent i løn. Deres realløn faldt. De yngste steg mellem 7 og 8 procent.
  • Privatansatte naturvidenskabsfolk tjener i gennemsnit 500 kroner mere om måneden end i samme måned året før. Privatansatte humanister tjener i gennemsnit 400 kroner mere end i samme måned året før. 
  • Gennemsnitslønnen for privatansatte, som blev færdige med deres uddannelse i 2011, er 32.000 kroner med pension. 
  • Gennemsnitslønnen for en privatansat cand.scient. fra 2011 er 34.500 kroner. En tilsvarende cand.mag. må nøjes med 31.400 kroner.
  • Privatansatte magistre med it-arbejde tjener i gennemsnit 11.500 kroner mere om måneden end kommunikationsmedarbejdere, som tjener 40.700 kroner. 
  • Ansatte i banker, pensionsselskaber og forsikringsvirksomheder tjener næsten 20 procent mere end ansatte i en ngo.
  • Privatansatte ph.d.er tjener i gennemsnit 12 procent mere end privatansatte kandidater. 
  • Privatansatte mænd tjener i gennemsnit 8 procent mere end deres kvindelige kolleger. 
  • Bioteknologiske virksomheder og medicinalvirksomheder er lønførende blandt privatansatte magistre. Her tjener magistrene i gennemsnit 13 procent mere end andre magistre.
  • Kultur, teater og forlystelser ligger lavest i lønfeltet. Her tjener magistre 14 procent mindre end andre privatansatte magistre.
  • To ud af tre privatansatte har ret til mindst èn fraværsdag i forbindelse med børns sygdom. 
  • Seks ud af ti har ret til at afspadsere merarbejde. Hver fjerde kan få merarbejde udbetalt.