16.11.2012
Artikel

Rift om din profil

Dit netværk er guld værd. Ikke bare for dig. Din chef er også glad for dine kontakter. Markedsføring gennem personlige netværk stormer frem i danske virksomheder. Men er du tvunget til at stille din egen profil til rådighed for din arbejdsgiver? Og hvem ejer din LinkedIn-profil, den dag du forlader virksomheden?

Af Lisbeth Ammitzbøll
Snart har en million danskere en profil på LinkedIn. Du er sikkert en af dem. Din profil er sandsynligvis en blandet landhandel af venner, bekendte, kolleger, kunder og måske også chefer.

Nu viser sager i udlandet, at dit personlige netværk åbner faldgruber på din karrierevej. Din LinkedIn-profil kan forhindre dig i at etablere din egen virksomhed eller – i værste fald – skaffe dig et sagsanlæg og et erstatningskrav på halsen.

“Hvis man har en kundeklausul, risikerer man som medarbejder at få problemer den dag, man vil forlade virksomheden”, siger Marcel Worm, konsulent i DM.

“Efter nogle år i en virksomhed vil en stor del af ens kontakter på LinkedIn være knyttet til ens job, og en kundeklausul siger grundlæggende, at man ikke må kontakte de kunder, man kender fra sit arbejde. Derfor kan man for eksempel ikke fortælle på sin LinkedIn-profil, at man forlader sit gamle job og begynder for sig selv, eller at man har fået nyt job i en anden virksomhed. Reelt risikerer man at stå uden et netværk den dag, man måske har allermest brug for det”.

Faldgrube for iværksættere
Og det bliver værre endnu. LinkedIn øger risikoen for, at man bryder sin kundeklausul uden at vide det.

“Hvis man ikke er enig med sin gamle arbejdsgiver om, hvilke kontakter der er kunder, og hvilke der er private venner og bekendte, risikerer man at få en ubehagelig konflikt med sin gamle arbejdsgiver om, hvorvidt klausulen er brudt”, forklarer Marcel Worm.

Problemet rykker tættere på, jo mere man som medarbejder bruger LinkedIn i sit job. Netværkets muligheder for direkte kommunikation gør, at kunderne skifter karakter.

Tidligere ville en typisk kundeklausul sætte navn på fem eller seks virksomheder, som ikke måtte kontaktes i en nærmere defineret periode. I dag er “kunder” for eksempel de 200 eller 500 mennesker, som en underviser har holdt kursus for gennem det seneste par år. Mange undervisere, konsulenter og rådgivere bruger Linked­In til at danne grupper om et kursus, et forløb eller et projekt.
“Det kan blive helt uoverskueligt at starte for sig selv, hvis alle ens kontakter bliver defineret som kunder og overført til arbejdsgiverens kundekartotek, den dag man forlader sit job”, siger Marcel Worm.

Attraktiv markedsføring
Måske har du ikke selv en kundeklausul. Alligevel kan din glæde over LinkedIns muligheder komme under angreb.
Din arbejdsgiver er også glad for din profil, men ikke nødvendigvis enig i din brug af den. Og nej, vi taler ikke om bagvaskelse, uheldige ytringer eller overdrevent tidsforbrug som på Facebook. LinkedIn handler om uddannelse, job og karriere, og her viser sig andre problemer. Eller, som arbejdsgiverne vil formulere det: helt andre muligheder. Gyldne muligheder. Muligheder for branding, PR, markedsføring og salg.

Sociale netværk er PR på attraktive vilkår. LinkedIn er gratis, hurtigt, effektivt og frem for alt: personligt.

“Alle undersøgelser viser, at det er folks personlige profiler, der bliver læst”, siger Ole Bach Andersen, direktør i virksomheden Newsperience, hvorfra han rådgiver om og leverer løsninger baseret på sociale medier. 

“Virksomheder kan også have profiler på LinkedIn, men de får endnu ikke samme opmærksomhed som de personlige profiler. Derfor er medarbejdernes profiler meget attraktive kanaler for virksomhedens branding af sig selv gennem kommunikation om nye produkter og initiativer”.

På LinkedIn kan man nå ud til sine egne kontakter og kontakternes kontakter og kontakternes kontakters kontakter.

“I USA er det en begrænsning, at man kun kan komme ud til 3. led. Sådan er det ikke i Danmark, hvor der i gennemsnit ikke er mere end tre personer mellem nogen af os”, siger Ole Bach Andersen.

Uklar retstilstand
Danske arbejdsgivere får i disse år øjnene op for LinkedIn som redskab til markedsføring.

“Det er helt klart den vej, det går, og det sker lige nu. Hidtil har virksomheder typisk bedt mig holde oplæg for ledelse, HR-afdeling eller for medarbejdere. Nu er det også salg og marketing, der vil bruge de sociale medier”, oplyser Ole Bach Andersen.
Marcel Worm fra DM er enig i hans vurdering.

“Danmark er et af de sidste lande til at bruge medarbejderprofiler til markedsføring. Men nu kommer det. Derfor vil det være i både ledelsens og medarbejdernes interesse at få klarhed om profilernes status”, fremhæver Marcel Worm.

I Danmark er der endnu ikke ført retssager om ejerskab til en Linked­In-profil eller om retten til at formulere en profils indhold.
Konflikter om ejerskab kan opstå, når du skifter job, for hvem tilhører de kontakter, som du har oparbejdet gennem dit arbejde?

“Amerikanske virksomheder vil typisk tage et screendump af dine kontakter, den dag du bliver ansat, og hævde ejerskab til alle kontakter, du tilføjer efter den dato. De vil typisk også sikre sig, at virksomhedens navn står rigtigt på din profil, så der automatisk popper et vindue op med fakta om firmaet, når man kører musen hen over dit navn. De vil også gribe ind i din jobbeskrivelse, og de er i det hele taget meget mere opmærksomme på potentialet i medarbejdernes profiler”, siger Ole Bach Andersen.

At markedsføring ruller ind over medarbejderes profiler, ses også af et af Linked­Ins seneste produkter. I dag kan en virksomhed købe reklameplads i bundter på medarbejdernes profiler. Sælger af pladsen er ikke medarbejderne, men virksomheden LinkedIn.

Profil er personlig
Newsperiences direktør tror ikke på, at vi i Danmark får amerikanske tilstande.

“Virksomhedskulturen er en helt anden herhjemme”, vurderer han.

“Danske ledere er meget mere lyttende og vil næppe ønske at tage konflikten, hvis medarbejderne siger nej til markedsføring på deres profil. Jeg har endnu ikke hørt om et tilfælde, hvor en medarbejder er blevet presset til at anbefale et produkt. Typisk vil en chef sende en mail rundt til alle medarbejdere og for eksempel anbefale, at man liker et nyt initiativ fra virksomheden, men en klog chef vil aldrig forsøge at mase det igennem. Det er slet ikke i LinkedIns ånd at lægge pres på en medarbejder. Dels skal begejstring være ægte for at have effekt, dels mener jeg, at en profil er personlig, og at profilens ejer er den bedste til at vurdere, hvad han eller hun vil berige eller belemre sine kontakter med af oplysninger og PR”, understreger Ole Bach Andersen.