02.11.2012
Artikel

Det’ mit job: Carsten Egevang

Carsten Egevang, 42 år, Biolog, Grønlands Naturinstitut

Af Martin Christiansen
Du er uddannet biolog, ekspert i havfugle, ansat på Grønlands Naturinstitut, men en stor del af din tid går med at tage billeder i Grønland. Hvordan hænger det sammen?
Min interesse for Grønland har altid været der. Lige fra barnsben har jeg drømt om at opleve den store, uberørte grønlandske natur. Og min passion for naturfotografering i Grønland opstod, da jeg ønskede gode billeder til at dokumentere mine metoder og de fuglearter, jeg arbejder professionelt med. Senere opdagede jeg til min store glæde, at det faktum, at jeg opholder mig i lange perioder i naturen, gav mig muligheder for at tage helt unikke fotos. Og det var billeder, der heldigvis havde et publikum, som er større end antallet af mine kolleger inden for faget. Det var startskuddet til min karriere som naturfotograf, som lige siden har accelereret.

Hvordan arbejder du som biolog og fotograf på Grønlands Naturinstitut?
Når jeg er på feltarbejde som biolog for Naturinstituttet, er det naturligvis det biologiske arbejde, der fylder og har førsteprioritet. Og fotografering foregår i det tidsrum, hvor vi ikke arbejder. Men i de seneste år er jeg taget til forskellige steder i Grønland som fotograf, og ikke som biolog, hvor jeg kan koncentrere mig 100 procent om fotograferingen – og det giver et helt andet positivt resultat.

Hvad er det fascinerende ved at tage ­natur­billeder i Grønland?
Først og fremmest er naturen i Grønland så ufattelig stor. Ofte når man er ude at sejle, tror man, at nu har man fundet det flotteste sted i Grønland – kun for at runde næste hjørne og finde ud af, at her er der mindst lige så smukt. Og så synes jeg, at det er fascinerende, hvordan dyrene – og menneskene for den sags skyld – har tilpasset sig det barske miljø.

Hvad er dit næste fotografiske projekt i ­Grønland?
Jeg er netop kommet retur fra en fototur til Ittoqqortoormiit (Scoresbysund, red.) i Nordøstgrønland, hvor jeg blandt andet var på isbjørnefangst med lokale fangere. Mit næste projekt er en bog om Scoresbysundområdet, hvor jeg gennem sort/hvide billeder vil dokumentere dagligdagen for de knap 500 indbyggere. Med andre ord bliver det en bog, der kommer til at handle mere om mennesker end om dyr.

Hvad betyder det for din karriere, at du er blevet kåret til “Årets Naturfotograf 2011” af NaturFotografer i Danmark?
Det har ikke rigtig betydet noget, endnu i hvert fald. Men jeg har modtaget Selvstyrets Miljø- og Naturpris i slutningen af 2011 for min seneste bog og min evne til at formidle forskningsresultater, og det er jeg rigtig stolt af. Og ligeledes fik jeg en flot placering i “Wildlife Photographer of the Year” i 2009, som er en af verdens mest prestigefyldte konkurrencer for naturfotografer. Det er en pris, som jeg kan bruge i forbindelse med pr.

Du har oprettet et arktisk fotobureau ARC-PIC.COM, hvor du sælger billeder, og du har udgivet en prisbelønnet fotobog. Forventer du, at du i fremtiden bliver mere fotograf end biolog?
Jeg står lidt ved en skillevej, rent karrieremæssigt. Fotograferingen og arbejdet med mine fotos fylder mere og mere, men samtidig vil jeg også være ked af helt at stoppe med at forske. Tilværelsen som naturfotograf er samtidig utrolig usikker, og der findes kun ganske få i verden, der kan leve af det. På den anden side er arbejdet som forsker i Danmark med speciale i Grønland også en temmelig usikker tilværelse. Og ærlig talt, så føles det temmelig enerverende, at jeg som 42-årig og med en ph.d. på cv’et stadigvæk skal hutle mig gennem tilværelsen med tidsbegrænsede projektansættelser.