02.11.2012
Artikel

Kommunikation med værdi

Skal man kopiere drengene i marketing, eller skal man finde en anden måde at demonstrere sit værd på? 150 kommunikationsfolk deltog i årets kommunikationskonference, arrangeret af DM og Kommunikation og Sprog, for at diskutere synlighed, return of investment, Facebook og kunsten at bevise, at man er sin løn værd i den daglige drift. Magisterbladet har samlet nogle uddrag fra dagens oplæg.

Af Pernille Siegumfeldt
Pernille Lemée

Cand.mag. i retorik og medievidenskab, direktør, Fokus Kommunikation:

“Jeg hører os omtalt både som de “harmløse hyggespredere” og “de søde piger fra kommunikation”. Hvordan får vi rystet det image af os? Jeg har erfaret, at det bl.a. hjælper rigtig meget at tale med dem på direktionsgangen og sende tal til dem på økonomigangen. Du skal påvise effekten af dit arbejde. SKAT er et forbilledligt eksempel på, at der er penge at spare, hvis man opgraderer kommunikationen. Her har strategien været, at lovlydige skatteborgere skal hjælpes til selv at gøre det, der skal til, for at de fortsat kan være lovlydige borgere. Jo mere selvkørende borgerne fx er på nettet, jo billigere bliver det i sidste ende for organisationen. Men det kræver, at kommunikationen fra afsenderen er klar, og redskaberne lettilgængelige”.

Mikkel Jørnvil 

Selvstændig journalist, tidligere ­kommunikationschef i Handelsbanken:

“Kommunikationsbranchen er indimellem ude af sync med virkeligheden. Det er de færreste virksomheder, der lever af at kommunikere, og på direktionsgangene taler man lige nu mest om fyringer, finanskrise og slunkne ordrebøger. Det må vi indrette os på. Drift er et hadeord, fordi vi nødig vil opfattes som nogle, der bare står ved kopimaskinen. Men det kan være lige præcis i den daglige drift, at kommunikationsafdelingen beviser sit værd. Tag bare nogle af de eksempler, hvor virksomheder har fået ørerne i maskinen, fordi kunderne deler dårlige erfaringer med deres produkter eller servicer, fx på Facebook. I de tilfælde handler det nok mindre om at beherske krisekommunikation, end det handler om at få serviceafdelingen til at tale ordentligt med kunderne eller få teknikerne til at tale, så servicemedarbejderne kan forstå dem. Så det er der, man skal sætte ind med de kommunikative løsninger”.

Alice Slater Christensen 

Kommunikationskonsulent, Post Danmark:

“Metroselskabet skulle for ikke så længe siden ud og forklare københavnerne, hvordan etableringen af de nye strækninger vil spænde af, og hvad selskabet gør for at mindske generne for borgerne. De valgte efter lang tids overvejelse at skrotte annoncer og tv-kampagner og i stedet sende breve ud. Via et eksternt analysebureau undersøgte Post Danmark, hvordan Metroselskabets brev blev modtaget. Blev det åbnet? Blev det læst? Hvordan blev budskabet forstået? Hvilket indtryk efterlod det af afsenderen? osv. Succesraten var høj, 91 procent åbnede brevet og var positivt stemte bagefter. Det kan godt være, at porto koster. Til gengæld nåede budskabet meget langt ud, det gav efterfølgende færre henvendelser og klager per telefon og mail til Metroselskabet. Vi dokumenterede, at brevet kunne betale sig”.

Thomas Geuken

Psykolog og forskningschef, Institut for Fremtidsforskning:

“Det smerter mig som gammel marxist og uddannet psykolog at måtte sige det her. Men det er teknologien, der skaber de mest revolutionære forandringer i disse år. For bare fem år siden ville vi have grinet vores røv i laser, hvis nogen havde påstået, at vi en dag meget snart ville begynde at lægge billeder af os selv og vores aftensmad ud på nettet, frit tilgængeligt. Ha, ha, ha! Den her co-creation af nyheder og netværk er kommet så meget ud af kontrol, at ekkoet nogle gange kommer før skuddet. Jeg hørte et ungt menneske formulere det således en dag: “If news are important, they will find me”. Det er i den virkelighed, vi som kommunikationsmennesker skal skabe os en berettigelse”.

Mie Femø

Lektor, Københavns Universitet:

“Intet er selvfølgeligt længere, ikke engang Post Danmark, selv om min mormor nok ville have forsvoret, at posten nogensinde skulle være nødt til at foretage målinger for at vise sit værd. De søde piger i kommunikationsafdelingen skal lære noget af de frække drenge i marketing. Vi skal både kunne tænke i ROI (Return of investment, red.) og i benchmarking. Men vi skal ikke blive så forblændede af Excelark og målinger, at vi overser de vigtigste spidskompetencer, som kommunikationsmagistrene har. Vi kan stille det produktive spørgsmål “hvorfor?”, og vi ved lige præcis en masse om alt det, som er helt uundværligt i værdifuld kommunikation, uanset hvilken platform den finder sted på: æstetik, identitet, kultur, globalisering og sprog”.