02.11.2012
Artikel

Øremærket barsel til fædre udsat

Regeringen har sat sit årelange mål om mere øremærkning af barsel til mænd på standby. Det er helt i strid med regeringsgrundlaget, pointerer ligestillingsforsker, som slet ikke regner med noget længere.

Af Martin Ejlertsen
Danske mænd risikerer nu at skulle vinke farvel til udsigten om at tilbringe mere tid med deres børn. For regeringen har sat sin ellers klare udmelding om at øremærke 12 ugers barsel til de danske fædre på standby. Samtlige regeringspartier har ellers ligget i nærmest skyttegravslignende krig med den borgerlige fløj, når det gjaldt holdningen til at øremærke barsel til fædrene.

Mens den borgerlige fløj ikke mener, staten skal blande sig i fordelingen af barsel, har S, SF og R argumenteret hårdt for, at øremærket barsel er vejen til bedre ligestilling på arbejdsmarkedet, hvor kvinderne i gennemsnit halter 18 procent efter i løn. Da den røde fløj rykkede ind i landets ministerier, blev det da også tydeligt nedfældet i regeringsgrundlaget:
“Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden”, som der står på side 65 i regeringsgrundlaget. Den beslutning er nu sat på standby. Regeringen har nemlig valgt ikke at fremsætte et lovforslag om at øremærke mere barsel til de danske fædre, men derimod at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afdække overenskomstbestemmelserne om ret til løn under barsel og flere andre ting, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har formuleret det. Den beslutning overrasker i høj grad ligestillingsforsker på Aalborg Universitet Anette Borchorst.

“Det er helt i modstrid med både regeringsgrundlaget og de udmeldinger, regeringens partier kom med, da de sad i opposition”, siger hun og pointerer, at emnet er højt politiseret.

Det har det været, siden man indførte øremærkning for fædre i en kort periode i slutningen af 90’erne. Men det interessante er, at konflikten om øremærket barsel til fædre er anderledes i dag, end den var for 10 år siden. Dengang mente den borgerlige blok, at øremærket barsel til fædrene ville blive for dyr. I dag handler debatten om, hvorvidt udvidet øremærket barsel til mænd er tvang og formynderi fra statens side. Men det argument har de nuværende regeringspartier tidligere pareret med henvisning til, at man allerede øremærker barsel til kvinder”, siger Anette Borchorst.

En rettighed
På AC-området er 90 procent af alle privatansatte akademikere ansat i virksomheder, hvor der ikke er overenskomst. Det betyder, at de maksimalt har ret til barselsdagpenge på ca. 17.000 kroner om måneden. Det gør barsel meget lidt attraktiv for mange familier, da det i de fleste hjem er manden, der har højest indkomst, hvorfor familien taber flest penge, hvis manden går på barsel uden løn.

DM’s formand, Ingrid Stage, pointerer, at det skal være en rettighed for de danske mænd at få 12 ugers øremærket barsel. Hun er derfor både ærgerlig og overrasket over regeringens udmelding om, at den behøver mere viden, før en mulig beslutning træffes.

“Vi har allerede masser af viden, og tallene taler deres tydelige sprog. I Sverige og Island, hvor man har øremærket barsel til mænd, virker loven efter hensigten. Svenske mænd står for en fjerdedel af barslen, og islandske mænd for en tredjedel, mens de danske mænd kun tegner sig for syv procent. Det er jo netop det, en lovgivning skal lave om på”, siger Ingrid Stage.

Hendes indtryk var ellers, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) var klar til at lovgive på området, efter at DM’s formand og flere andre fagforeningers repræsentanter havde drøftet muligheden for øremærkning af barsel til mænd på en række møder med ministeren.

“Det var mit klare indtryk, at ministeren troede på, at en øremærkning var vejen frem. Men også, at hun var nervøs for, at en øremærkning kunne betyde, at nogle børn risikerede at få mindre tid med deres forældre, fordi nogle fædre ikke ville benytte sig af barslen”, siger Ingrid Stage.

Hun vælger dog at tro på, at regeringens beslutning om standby ikke er nøleri, men derimod et udtryk for, at man behøver ekstra tid til at skrue lovforslaget sammen, så det kommer til at virke mest hensigtsmæssigt.

Anette Borchorst er derimod mere skeptisk. Hun pointerer, at det nu står klart, at der ikke er råd til at udvide barselsorloven. Så hvis mænd skal have øremærket barsel, vil man nu formentlig møde argumentet, at øget barsel til mænd vil gå ud over kvinderne. Hun mener, det har fået regeringen til at nøle.

“Tilbage står nu, at regeringen ikke tør holde fast i argumentet om, at udvidet barsel til fædrene er til gavn for alle parter. Den meget klare udmelding om, at mænd skal have bedre orlovsrettigheder, kan vi ikke regne med længere”, siger Anette Borchorst.