12.10.2013
Artikel

CBS strammer krav til forskeres formidling

CBS’ ledelse vil have styr på medarbejdernes udtalelser i pressen. Forskerne skal skelne tydeligt mellem professionel indsigt og personlige holdninger. Men ledelsens krav om formidling uden gråzoner er ikke realistisk. Det viser ny forskning.

Af Lisbeth Ammitzbøll

CBS har indført regler for, hvordan stedets forskere skal optræde i pressen.

Retningslinjerne blev vedtaget i sommer i form af en hensigtserklæring og udlagt i en pressemeddelelse under overskriften: “Forskere får gode råd om formidling”. Ifølge pressemeddelelsen får den enkelte forsker fremover ansvaret for, “i aviser, tv og på blogs tydeligt at skelne mellem personlige holdninger og holdninger baseret på emner, hvor forskeren er anerkendt i professionel sammenhæng”.

Ledelsen på CBS forventer altså, at stedets forskere kan holde tungen lige i munden og begrænse deres udtalelser til egne forskningsområder. Vil forskerne udtale sig om andet og mere, skal de tydeligt markere, at deres kommentar er mere personlig end professionel.

“Ledelsens ønske er forståeligt, men det kan blive svært for CBS-forskerne at indfri”, siger Charlotte Wien, der forsker i forskningsformidling.

Urealistisk krav
I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse har Charlotte Wien kortlagt forholdet mellem nyhedsjournalister og danske forskere.

Hendes empiri viser, at forskere typisk optræder i rollen som kommentatorer til begivenheder, der allerede befinder sig på mediernes dagsorden. Alt fra forældreprotester og skolemad til krige i Mellemøsten kan udløse en opringning fra en journalist, der har brug for en ekspertkilde.

“I dag kommer forskere sjældent i pressen med deres egen forskning. Formidling af forskning spiller en relativt marginal rolle i nyhedsmedierne, selv i de indslag, som forskerne bidrager til. I otte ud af ti tilfælde bliver forskerne brugt til at kommentere på nyheder eller baggrundshistorier. Typisk er det nyheder på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område, hvor det i forvejen er svært at trække meget klare grænser mellem viden, holdning og værdier. Forskerne skal altså formidle meget komplekse sammenhænge i komprimeret form i en kontekst, som de ikke selv har defineret, og som ofte vil befinde sig lidt i udkanten af deres eget forskningsfelt. I den situation bliver det uhyggeligt svært for dem at leve op til kravet om en klar skelnen mellem videnskabelige og personlige holdninger”, vurderer Charlotte Wien.

Overtrædelser med sanktioner
CBS-ledelsens retningslinjer blev inden sommerferien diskuteret i blandt andet institutionens hovedsamarbejdsudvalg.

“Det foregik uden dramatik”, oplyser Ole Helmersen, fællestillidsrepræsentant for forskerne på CBS. Han tilføjer, at han havde forventet en mere kraftig reaktion fra medarbejderne.

“Noget af det, blandt andet sanktionerne, er ret skarpt formuleret, men når det ikke gav anledning til mere opmærksomhed, end det gjorde, skyldes det nok, at langt de fleste forskere i forvejen godt kan finde ud af at trække grænsen, og at det derfor ikke opleves som det store problem, og at papiret derfor er forbigået de flestes opmærksomhed”.

CBS-ledelsen begrænser sig ikke til at give gode råd. Ifølge papiret om god praksis for forskningsformidling skal institutlederen gribe ind, hvis en forsker overtræder retningslinjerne. Desuden skal forskningsdekanen sammen med institutlederne udforme en årlig rapport, der blandt andet skal gøre rede for, hvilke overtrædelser der har været af retningslinjerne, og hvordan institutlederne har håndteret disse overtrædelser.

“Som medarbejder kan det være svært at forstå ledelsens behov for de lidt skarpe vendinger. Det kan undre lidt, at det er nødvendigt at skrive, at det kan have ansættelsesmæssige konsekvenser at overtræde nogle ikke særlig præcist formulerede retningslinjer”, siger fællestillidsmand Ole Helmersen.

Han mener, at forskerne på CBS godt kan finde ud af at formidle deres forskning på sober vis, også uden de nye retningslinjers krav om skarpe skel mellem det personlige og det professionelle. “Hvis man for eksempel som jeg selv ofte bliver bedt om i medierne at udtale mig om britisk politik, kan jeg jo ikke undgå en gang imellem at måtte sige “jeg tror, det vil gå sådan og sådan”, selv om jeg forsøger at gøre det på et fagligt underbygget og velfunderet grundlag. Der vil altid være gråzoner i formidling, og set i det perspektiv synes jeg, at retningslinjerne trækker grænserne mere klart op, end forskernes hverdag indbyder til”.

Ledelse: Positivt papir
CBS’ ledelse siger, at retningslinjerne skal forstås som et sæt gode råd.

“Papiret om god praksis er et lille notat, vi har lavet for at vejlede medarbejderne. Det er et værktøj, og det skal opfattes som et positivt papir, der skal stimulere debatten om, hvorledes CBS’s forskere bør optræde i medierne”, siger Flemming Poulfelt, der er vicedekan for forskningsformidling på CBS.

Han tilføjer, at CBS gennem de seneste ni år har afholdt interne kurser om, hvordan man som forsker kan og bør agere i forhold til pressen.

“CBS er meget synlig i pressen. Vi vil som institution gerne servicere pressen og offentligheden, og vi vil gerne dele ud af vores viden. Retningslinjerne er et signal indadtil og udadtil om, at de udtalelser, der kommer fra CBS, skal være fagligt funderede”, siger vicedekanen.

Charlotte Wiens undersøgelse ændrer ikke ved forskernes pligt til at skelne mellem faglig viden og personlige holdninger, mener han.

“Det kan CBS’ forskere godt håndtere. Det er ikke et stykke papir, der bør begrænse forskernes lyst til at formidle. Det kan af nogen måske opfattes lidt skarpt formuleret, men samtidig er det også ønskeligt, at vi er tydelige i vores kommunikation”, siger Flemming Poulfelt.