12.10.2013
Artikel

Magistre:Vi er ikke gode nok til kommunikationen

De højtuddannede magistre ønsker at komme på efteruddannelse for at blive bedre til kommunikation, viser ny undersøgelse af Magisterbladet. Men tre ud af fire beder ikke om at komme på efteruddannelse.

Af Martin Ejlertsen

En lang videregående magisteruddannelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at evnerne til at formidle eller kommunikere er gode nok. Næsten halvdelen af alle færdiguddannede magistre ønsker nemlig at blive bedre til formidling og kommunikation. Det viser knap 1.500 svar på en undersøgelse foretaget af Magisterbladet blandt magistre ansat i både det offentlige og private. Her svarer 45 procent af de adspurgte, at de i høj grad eller i nogen grad ønsker efteruddannelse inden for formidling eller kommunikation. Øvrige 35 procent ønsker efteruddannelse i formidling og kommunikation i mindre grad. Kun hver femte svarer, at de slet ikke ønsker evnerne forbedret.

“Jeg er primært interesseret i at styrke mine kompetencer inden for skrivning af webtekster. De korte, præcise og fængende tekster kan være en udfordring for en akademiker. Derudover vil jeg også gerne blive endnu bedre til den personlige præsentationsteknik/formidling. Jeg ved, det er noget af det, jeg i forvejen er god til, men jeg vil gerne være endnu bedre”, siger en kvindelig cand.mag., der arbejder på en mindre, privat virksomhed med formidling som en stor del af sit arbejde inden for feltet administration, forvaltning, organisation og politik. Hun har anmodet sin arbejdsgiver om at komme på efteruddannelse, men har fået et nej.

Manglen på kompetencerne går også direkte ud over jobbet. Mere end hver tredje magister savner kompetencer i formidling eller kommunikation. Således svarer 36 procent, at de i høj eller i nogen grad savner formidlingskompetencer i jobbet. 38 procent savner i mindre grad kompetencer, mens lidt over hver fjerde angiver, at de slet ikke mangler kompetencer.

Spørger ikke
Problemet kan dog i høj grad vise sig at være, at de højtuddannede helt enkelt ikke spørger deres arbejdsgiver, om de kan få efteruddannelse. Blandt samtlige medvirkende i undersøgelsen svarer hele 75 procent nej til, om de har anmodet deres arbejdsgiver om efteruddannelse. Blandt dem har 33 procent dog overvejet at spørge. Kun hver femte person har spurgt arbejdsgiveren om efteruddannelse.

Undersøgelsen viser dog, at det faktisk i høj grad kan betale sig at spørge. For blandt den gruppe, som rent faktisk har spurgt deres chef om efteruddannelse, svarer 70 procent af samtlige adspurgte, at de har fået et ja fra deres chef til anmodning om efteruddannelse. 59 procent får præcis deres ønske opfyldt, mens 11 procent har fået efteruddannelse, blot i noget andet, end de ønskede.

Også blandt den gruppe i undersøgelsen, der angiver, at de i særlig høj grad ønsker efteruddannelse, oplever man en stor grad af accept fra arbejdsgiverne til forespørgslerne om efteruddannelse. For hele 66 procent af de personer, der i høj eller nogen grad ønsker efteruddannelse, har af deres arbejdsgiver fået imødekommet ønsket om efteruddannelse. 29 procent har fået et nej, mens bare 5 procent ikke har spurgt.

Efteruddannelse giver arbejde og højere løn
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet) offentliggjorde for nogle måneder siden en analyse om efteruddannelse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Den viser, at 70 procent af alle beskæftigede deltog i efteruddannelse fra 2010 til 2011. For personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse og forskeruddannelse ligger deltagelsen i efteruddannelse endnu højere, nemlig på mellem 70 og 80 procent.

Ifølge analysen tager højtuddannede langt mere efteruddannelse end faglærte. Men det er også relativt nemmere for højtuddannede at tage en master eller diplomuddannelse ved siden af arbejdet, end det er for faglærte at tage en højere formel uddannelse. Springet er simpelthen større for faglærte personer, pointerer senioranalytiker hos AE Rådet Mie Dalskov Pihl, som står bag analysen.

“Det er flot, at næsten tre ud af fire højtuddannede har deltaget i efteruddannelse, selv om det meste er ikke-formel uddannelse. Generelt får personer med en videregående uddannelse næsten dobbelt så meget efteruddannelse som de faglærte. Men folk bliver også kortere og kortere tid i stillingerne, og omstillingen på arbejdsmarkedet går hurtigere, så det er meget vigtigt med livslang læring”, siger Mie Dalskov Pihl.

Hun understreger, at livslang læring sikrer, man ikke bliver sat bagud i forhold til nye generationer, der kommer på arbejdsmarkedet med frisk viden og ny knowhow. Desuden er det vigtigt for alle faggrupper at udbygge uddannelsen med ny, formel uddannelse som eksempelvis en offentlig godkendt uddannelse som projektleder eller en diplomuddannelse. Jo mere formel uddannelse og kurser man har papir på, jo nemmere er det at finde et arbejde og opnå en højere løn.

“Man skal huske ikke bare at lade sig spise af med små kurser i løbet af ti år, for så bliver det svært at holde trit med udviklingen på resten af arbejdsmarkedet. Det gælder om at gå den vej, som interesserer en, og forbedre sig på det område. Og intet tyder jo på, at eksempelvis kommunikation og formidling rent strukturelt er områder, som er på vej ned”, siger Mie Dalskov Pihl.