14.09.2012
Artikel

Udsyn og udvikling

Det kan sagtens lade sig gøre at arbejde globalt lokalt, fastslår to magistre. Verden er kun en flybillet væk, og der kommer spændende ting ud af at kombinere verdens vingesus med livet som øbo.

Af Vivian Voldgaard
Birgitte Jallov og Rikke Brandt Broe­gaard har noget, som enhver med hang til ejendomsmæglerslang bliver grøn af misundelse over: havudsigt. Og ikke nok med det. Den ene har kontor i en nedlagt mølle, den anden i en firlænget gård med 1.000 km2 til sin rådighed. Derudover har de fleksibilitet og tid til familien. Og job, der som modvægt til ølivet har fangarme langt ud i den globale verden.

“Ja, det er en fed ramme til det liv, som mange magistre lever. Livskvaliteten er høj, der er frie rammer, og så har vi jo udsigten med os. Der burde faktisk være mange flere her”, siger Birgitte Jallov grinende, mens hun viser vej til det, familien kalder deres afrikanske hus: Et rum på godt 100 km2 med frilagte hanebjælker, masser af indbo fra familiens år i blandt andet Mozambique – og altså havudsigt.

Begge kvinder arbejder selvstændigt. Birgitte Jallov er cand.comm. og har gennem mange år gjort nærradioer i blandt andet Afrika til sin levevej. Hun har boet i Schweiz, arbejdet for Unesco i Afrika og er i dag en af en håndfuld eksperter på feltet i verden. Rikke Brandt Broegaard er kulturgeograf og ph.d. i internationale udviklingsstudier og har efter en årrække i Nicaragua gjort Bornholm til sin base. To tredjedele af tiden er hun ansat som landdistriktscoach i LAG, Lokal Aktionsgruppe, hvor hun arbejder med territoriel udvikling og innovation på Bornholm – med kontor i og havudsigt fra den gamle mølle i Gudhjem. Resten af tiden er hun selvstændig og leverer udviklingsanalyser til blandt andre Danida.
“Efter ti år i udviklingslande ville jeg gerne have, at mine børn skulle vokse op i Danmark. Min mand er amerikaner og tropisk havbiolog, og skulle han bo i Danmark, skulle han i det mindste kunne se havet. Umiddelbart troede jeg, at jeg ved at flytte herover valgte karrieren fra og familien til, men sådan er det ikke gået. Vi har boet her i fire år nu, og jeg netværker stadig internationalt, samtidig med at jeg har god tid til min familie. Der er faktisk flere muligheder end begrænsninger herovre. Min mand arbejder for Danida, EU og Verdensbanken med miljøprojekter i hele verden. Det kan godt lade sig gøre med base på Bornholm”, fortæller Rikke Brandt Broegaard.

Isolation er et valg
En returbillet til flyet mellem Rønne og København kan koste på den dyre side af 1.000 kroner, hvis den bliver bestilt i sidste øjeblik. Er der bedre tid, falder prisen tilsvarende. Men uanset niveauet opvejes udgiften ved de andre fordele, der er ved at bo på Bornholm, mener Birgitte Jallov:

“Det er selvfølgelig dyrere at transportere sig, når man bor på en ø. Men til gengæld har vi fået en hel gård for det halve af, hvad et parcelhus i en forstad til København ville koste. Og vi har taget en principbeslutning om, at uanset hvor fattige vi en dag bliver, så skal der være råd til at tage til København, når der er noget, vi finder vigtigt. På den måde er man ikke udelukket fra det øvrige samfund, medmindre man selv vælger at være det”.

Birgitte Jallov arbejder som konsulent for FN-organisationer, ngo’er, Danida og andre bilaterale organisationer og bygger lige nu et nyt firma op, hvor hun vil bringe en del af sine uddannelses- og rådgivningsaktiviteter fra skyggen under mangotræerne ud på nettet. Alligevel står det globale arbejde højt, og arbejdsrejserne betyder, at hun tilbringer op imod tre måneder om året i udviklingslande. Rikke Brandt Broegaard har valgt at indstille rejseriet, til børnene bliver større. Men fælles for de to magistre er, at de også har et ønske om at bruge det globale lokalt.

“For mig var det lidt et mærkeligt hop til siden at flytte til Bornholm, for hvad har det lige med jordrettigheder og udviklingsarbejde at gøre? Men jeg kan se nu, at der alligevel er en rød tråd i det, jeg beskæftiger mig med. Jeg kan bruge min globale erfaring på at arbejde lokalt i min egen kultur. På Bornholm er det også relevant at kigge på, hvordan demokratiet udvikler sig, og hvordan fællesskaber opstår, og min erfaring med at give hjælp til selvhjælp til små virksomheder og foreninger bruger jeg jo i høj grad i mit job på LAG”, siger hun.

Samme oplevelse har Birgitte Jallov. Når der ikke står Afrika på programmet, er hun en af de ildsjæle, som kendetegner ethvert lokalsamfund: “Mit arbejde handler om at gøre Bornholm til et endnu bedre sted at bo og være, og der trækker jeg helt naturligt på nogle af de erfaringer, jeg har fra mit arbejde ude i verden. Jeg er med i en lokal tænketank og i kulturcenteret Svaneke­gaarden, og jeg synes, at en cocktail af noget meget lokalt kombineret med verdens vingesus giver nogle fantastiske resultater. På Bornholm ved vi godt, at vi er nødt til at åbne os mod omverdenen, hvis vi vil have fremskridt, og det synes jeg i høj grad, at vi lever op til”.