14.09.2012
Artikel

Nyt image skal vende udviklingen

Befolkningstallet på Bornholm er for nedadgående, men nye tiltag skal bremse fraflytningen og lokke kloge hoveder til. Og det kan faktisk godt lade sig gøre at have et rigtigt godt og helt akademikerliv på øen, fastslår Karin Topsø Larsen, konsulent på Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø.

Af Vivian Voldgaard
Bornholm er ikke forvænt med opmærksomhed. Medmindre en snestorm spærrer adgangsvejene juleaften, eller et krakket flyselskab lammer infrastrukturen.

Men nye tider er på vej.

De seneste to år har medierne i stigende grad rettet fokus østover. Folkemødet, der på rekordtid er blevet det politiske og debatlystne Danmarks foretrukne udflugtsmål, fylder sendeflader og spalter.

Karin Topsø Larsen, cand.mag. i engelsk og historie, er en af de bornholmere, der glæder sig over udviklingen. Hun er til daglig konsulent på CRT, Center for Regional- og Turismeforskning, med base i Nexø, og udviklingsprojekter, der kan sætte Bornholm på den nationale og globale dagsorden, står højt på hendes to do-liste.

“Det bliver meget spændende at se, hvad der sker med Bornholm fremover. I øjeblikket er der gang i mange nye ting, for det er ligesom gået op for bornholmerne, at vi ikke kan læne os tilbage og se på, at affolkningen tager fart. Og Folkemødet er, som jeg ser det, den begivenhed, der for alvor kan vende udviklingen”, siger hun.

Ud over Regionskommunen, Campus Bornholm og Bornholms Hospital er CRT en af de relativt få arbejdspladser på øen, der har en høj andel af akademikere på lønningslisten. 13 ud af 17 ansatte er akademikere. Og den fordeling må gerne smitte af i andre virksomheder også, mener Karin Topsø Larsen. For ifølge hende har Bornholm det, der skal til for at tiltrække og fastholde flere højtuddannede:

“I øjeblikket arbejder myndighederne og erhvervslivet sammen på en strategi, der skal ændre øens Far til fire-image til det, der er blevet døbt Bright-Green-Bornholm. Det er en samlet vision om, at Bornholm fra 2014 skal være 100 procent bæredygtig og grøn og dermed et mindre stressende sted at bo. Både Folkemødet og den strategi appellerer i høj grad til et segment med videregående uddannelser. Men derudover skal vi have endnu mere fokus på, hvad det er for nogle kapitaler, vi har herovre, og hvordan vi kan bringe dem i spil, så de skaber udvikling og arbejdspladser i stedet for afvikling”, siger hun.

Bornholm som forstad
Bornholms spisekammer kan diske op med flere eksempler på, at produkter med lokal forankring er eftertragtede over det ganske land. Olier fra Lehnsgaard, Bornholmerhanen og Bornholmske Kiks er nogle af dem. Flere fødevareproducenter er gået sammen i en sammenslutning, de har døbt Gourmet Bornholm, og det er den slags tiltag, som højtuddannede ifølge Karin Topsø Larsen for alvor kan være med til at sætte skub i.

“Bornholm har nogle udfordringer, for der bor nogle folk her, der har nogle hårde vilkår. Landbruget og fiskeriet er i krise, og over for de mennesker skal man ikke komme med for mange smarte københavnerholdninger om økoparadis. Men hvis man kigger på typer af vækst, der kan sættes en geografisk ramme omkring, så er der helt klart nogle ting undervejs. Og vi tror på, at udviklingen godt kan vendes, så vi i det mindste kan mindske fraflytningen fra øen. Og man kan faktisk have et rigtigt godt og helt akademikerliv på Bornholm. Vi er jo hverken Nordland eller Finmarken, vi ligger i nærheden af hovedstaden, og som metropol ændrer den sig jo også, så man kan sagtens forestille sig, at Bornholm i løbet af nogle år kan blive en slags forstad til København”, siger hun.

Karin Topsø Larsen flyttede selv fra København til Bornholm for godt 10 år siden. Det var udsigten til mere ro i hverdagen, der lokkede hende og familien til, og i det første par måneder fik de, hvad de kom efter, fortæller hun. Men så kom der fart på igen:

“Da jeg havde været på min arbejdsplads i fire måneder, blev jeg konstitueret leder. Det var jeg så i to år, før jeg søgte videre til et andet job. Og den historie hører jeg jævnligt herovre. Der er ret gode muligheder for at få turbo på karrieren, når man først er her. Jeg ville formentlig aldrig være blevet konstitueret leder så hurtigt, hvis jeg var blevet i København. Det har også sin fordel, at man hurtigt får overblik over, hvem der sidder hvor på øen. Får jeg en god idé, behøver jeg ikke skrive lange breve. Jeg ved lige, hvem jeg skal ringe til, og lynhurtigt har vi nedsat en gruppe, der er klar til at søge penge til det videre arbejde. På den måde er der rig mulighed for at præge sit job i den retning, man gerne vil, her på øen”.