14.09.2012
Artikel

Ngo-ansatte i en brydningstid

Interessevaretagelse er en svær ting, når riget fattes penge. DM, DJØF, Dansk Journalistforbund og AC var værter for godt 130 ansatte i en række ngo’er ved en temadag om vilkårene for medarbejderne i de folkelige organisationer. Magisterbladet har samlet nogle uddrag fra fire timers oplæg, diskussioner og refleksioner.

Af Pernille Siegumfeldt
Afdelingschef Christian Lützen, Ministeriet for By, Bolig og ­Landdistrikter
“Embedsmænd i ministerierne er mere proaktive, end ansatte i ngo’erne går og tror. Vi har samtidig et stærkt ønske om at lytte, fornemme og diskutere sager med forskellige aktører og træffe gode beslutninger på et sagligt grundlag. Derfor bør I bruge langt mere tid på at drikke kaffe med sådan nogle som mig. I undervurderer, hvor tæt på beslutningslaget I kan komme, hvis I opøver en politisk musikalitet og, ikke mindst, en forståelse for, at beslutningsprocesser er lange, og at vi ikke kan redde verden her og nu”.

Vagn Jelsøe, afdelingschef, Forbrugerpolitisk Center, Forbrugerrådet
“Effektmålinger skaber en god klangbund for argumenter. I Forbrugerrådet har vi et panel på 3.000 mennesker, som vi sender en buket spørgsmål en gang om måneden. Fx spurgte vi panelet, hvor meget det kendte til folks rettigheder, hvis en flyrejse bliver udsat eller forsinket på grund af en askesky. På den måde kunne vi hurtigt gøre opmærksom på, at forbrugerinformationen for de flyrejsende mildt sagt var mangelfuld. Den dokumentation er en utroligt vigtig kapital og et af vores vigtigste redskaber, når vi skal i dialog med beslutningstagerne”.

Christian Friis Bach (R), udviklingsminister
“Jeg har altid selv været aktiv i folkelige organisationer og har set folk brænde ud rigtig mange gange. Det er svære arbejdspladser, fordi der kæmpes og knokles, og medarbejderne har et enormt engagement. De har også et fælles mål, hvilket giver en klart bedre stemning end i en regering. For godt nok har regeringen også en fælles plan, men vi har også hvert vores projekt, som handler om personlig profilering, stemmer og indflydelse. Indflydelse har man mere af som minister, end jeg havde forestillet mig. Hver dag får jeg beslutningssager ind til underskrift. Hvis jeg var lobbyist i en folkelig organisation i dag, ville jeg bruge meget mere krudt på at påvirke den siddende minister”.

Birgit Møller Jensen, ­tillidsrepræsentant og HR-konsulent for MS-udsendte
“MS-frivillige definerer vi som globale medborgere, der kan planlægge og gennemføre kampagner. Det er oftest en glæde at arbejde sammen med dem. Det, der kan være svært, er at finde balancen mellem de kernefrivillige og uddannelsen af nye frivillige, men også mellem de driftssikre og de vilde idéer. Projektlederne befinder sig i en vanskelig midterposition. De har budgetansvar og ledere over sig, og samtidig skal de tumle en flok ildsjæle, som bruger al deres energi på at få et solidaritetsarrangement op at stå eller drive en frivillig-café osv. Det kan være vanskeligt at insistere på at have et 8-16-job. Vi møder også kritik, hvis ikke hele sekretariatet møder frem og støtter op, når vores frivillige afvikler arrangementer. Man skal som ansat kunne håndtere at operere på to niveauer”.

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse
“Frivillighed er også en sindstilstand, så det gælder om at binde de rette personer til helt specifikke opgaver. For en organisation gælder det også om at lukke gabet imellem politikerne og medarbejderne. I Dyrenes Beskyttelse forsøger vi det bl.a. ved at uddanne og kompetenceudvikle vores frivillige. Det er jo som oftest dem, der sætter sig i bestyrelseslokalet på et senere tidspunkt”.

Eva Thoft, ekspert i social kapital, Grontmij

“Social kapital er de relationer, vi opbygger med hinanden, når vi samarbejder om en opgave. Fungerer de godt, udløser det både bedre produktivitet og færre sygedage, og det betyder mindre udskiftning af ansatte. Ordentlige relationer er selvfølgelig vigtige, men vi går ikke på arbejde for at trives. Vores motivation ligger i at løse vores kerneopgaver. Derfor skal lærerne på en skole spørge sig selv: Hvad skal der til, for at du ville vælge denne skole til dit eget barn? Og ansatte på et plejehjem skal spørge sig selv: Vil du godt selv være gammel her? Det samme kan I gøre på jeres egen arbejdsplads. Det er meget banalt, men dog tankevækkende”.