31.08.2012
Artikel

110 nye videnpilotjob til 13.000 ledige akademikere

Der er stærke argumenter for at styrke videnpilotordningen mere, end ­regeringen lægger op til i sit finanslovsudspil, siger tidligere overvismænd.

Af Thomas Bøttcher
Regeringens såkaldte markante løft til videnpilotordningen er en fuser.

Sådan er holdningen i de akademiske fagforeningers paraplyorganisation AC, efter at regeringen i sit finanslovsforslag har foreslået at løfte finansieringen af ordningen til i alt 52 mio. kroner i 2013.

Ifølge AC’s beregninger vil beløbet samlet set give plads til ekstra 110 videnpiloter næste år. Men de ekstra penge skal sammenholdes med, at der i øjeblikket er over 13.000 ledige akademikere, hvoraf mange står til at ryge ud af dagpengesystemet efter nytår. Hertil kommer, at ledige med en mellemlang videregående uddannelse fremover også omfattes af ordningen, hvilket fordobler antallet af ledige, der kan få et videnpilotjob.

“Man skal ikke være en stor matematiker for at se et totalt misforhold mellem, hvor mange der har brug for en håndsrækning, og så det forhold, at regeringen foreslår 110 ekstra videnpiloter til næste år”, siger afdelingschef i AC Niels Lykke Jensen.

Han peger på, at ordningen i realiteten betaler sig selv.

“Det, ved vi sker, ikke i det første, men i de efterfølgende år i form af færre ledige på dagpenge og højere vækst i virksomhederne og dermed et større skattebidrag til staten. Ordningen virker simpelthen”.

Godt 500 nyuddannede akademikere har indtil nu været omfattet af ordningen, og ifølge Videnskabsministeriet får 2/3 af videnpiloterne efterfølgende fast job.

Videnpiloter en samfundsøkonomisk gevinst
Samfundsøkonomisk ville det give god mening at lægge flere penge i ordningen, end regeringen foreslår. Det siger tidligere overvismand, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

“Det er ubestrideligt, at ordningen har været en succes. Så ud fra en cost-benefit- betragtning mener jeg, at der er stærke argumenter for at øge volumen”.

Videnskabsministeriet gennemførte i 2010 en undersøgelse blandt virksomheder, der har deltaget i ordningen. Ifølge undersøgelsen skabte videnpilotprojekterne en ekstra årlig værdiskabelse på ca. 66 mio. kr. i 60 virksomheder, som kunne følges over et treårigt tidsrum.

Men selvom argumenterne taler for en markant øget finansiering af ordningen, er regeringen presset politisk af blandt andet LO, der mener, at videnpilotordningen indebærer en favorisering af højtuddannede ledige.
Ifølge Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) kan ordningen dog udvides, uden at det går ud over andre grupper. A-kassen peger blandt andet på de mange mia. kroner, staten poster i de private jobaktører, der trods vedholdende kritik fortsat varetager en stor del af beskæftigelsesindsatsen.

“Der bruges enormt mange midler på hele anden aktør-området, på ordninger og foranstaltninger, på jobsøgningskurser og offentlige løntilskudsjob, penge, der ikke har samme effekt, og som kunne udnyttes langt bedre på videnpilotordningen”, siger afdelingschef i MA Marianne Rossander.