31.08.2012
Artikel

Sådan skrev vi: Mangel På Cand.Mag.er

Forløberen for Dansk Magisterforening, Almindelig dansk cand.mag.-Organisation, drøftede på sit første repræsentantskabsmøde den 20. oktober 1919 oprettelsen af en juniorafdeling for stud.mag.er. Heri kunne bl.a. optages kvindelige studiner, for i 1903 gav skoleloven mulighed for, at piger kunne komme i gymnasiet.

Af Mogens Tanggaard
I nr. 3 af “Meddelelser til Medlemmerne” fra april 1919 advarer Kristen Simonsen, formand for Almindelig dansk cand.mag.-Organisation, mod den “stadig mere fremtrædende mangel på cand.mag.er”. Det gør det vanskeligt for foreningen at “vinde Ørenlyd hos Administrationen og Lovgiverne for kravet om, at Lærerstillingerne ved Gymnasieskolerne forbeholdes cand.mag.er”.

Han frygter, at rektorer kan føle sig fristet til at ansætte studenter og andre ikke fuldt kvalificerede lærerkræfter for at afhjælpe mangelen. Men han ser det også som en løftestang for at hæve lønnen for de færdiguddannede for på den måde at få flere til at tage en skoleembedseksamen.

Den almindelige mangel på lærere er blevet yderligere forværret, fordi lærerembederne ved de sønderjyske skoler nu skal besættes, efter at landsdelen står foran en indlemmelse i det danske rige. Hvortil kommer, heldigvis i mindre målestok, at “den spanske Syge desværre inden for vore Rækker har krævet 4 Ofre”.

Stillingsstruktur anno 1919
Det, der optager Simonsen mest, er lektorsagen. Betingelsen for, at “Statsskolens Lærere kan opnå Ligestilling i økonomisk Henseende med Præster og juridiske Embedsmænd, er, at der indenfor Lærerstanden indføres en Kvalitetsdeling, svarende til den, der findes i andre Embedsmandsklasser”. Undervisningsinspektøren i ministeriet foreslår oprettelsen af en “Avancementsklasse – Lektorklassen – ovenpå den nuværende Adjunktklasse, så man herved dels vilde give dygtige Lærere noget at stræbe efter og derigennem hæve arbejdets niveau og lettere drage dygtige Mænd og Kvinder til Lærervirksomheden, dels vilde opnå at sikre de fra København fjærnest liggende Statsskoler kvalificerede Lærere i Gymnasiet”.

Organisationen har en klar politik for, hvor mange lektorer der bør være ved hver skole, hvem der kan blive lektorer og i hvilke fag. Adgang til lektorstillingerne har de, der har “underkastet sig en Skoleembedseksamen (eller Magisterkonferens) og i mindst 5 år været ansat som adjunkt”.

Både lektorer og adjunkter er “pligtige at undervise ugentlig 24 timer à 50 minutter” – dog skal lektorer og adjunkter, der er fyldt 60 år, kun undervise 18 timer ugentlig. Kom ikke og sig, at der ikke fandtes seniorordninger også dengang.
Simonsen kan notere, at medlemsfremgangen fortsætter: Fra oktober 1918 til april 1919 er der en stigning på 45 medlemmer til i alt 238.

I nr. 4 af “Meddelelser til Medlemmerne” fra august 1919 kan Simonsen skrive, at lektorsagen nu er faldet på plads med det “Forslag til Lov om Statens Tjenestemænd”, der blev fremsat den 22. juli samme år. Lovforslaget består af 1.282 (!) paragraffer, men det er paragrafferne 1091-1103, der er interessante for medlemmerne.

Heri kan bl.a. læses, at en rektor årligt får 7.800 kr. stigende hvert tredje år med 600 kr. indtil 9.000 kr. En lektor får årligt 5.400 kr., og en adjunkt 3.480 kr. Rektorer og lektorer udnævnes af kongen, de øvrige ansættes af ministeren. Ikke noget med at fraskrive sig ansvaret ved at uddelegere arbejdet.

Juniorafdeling som indsatsområde
I nr. 5 indkaldes til “Det ordinære Repræsentantskabsmøde” på Vestre Borgerdydskole i Helgolandsgade i København. Punkt 3 på dagsordenen er “Drøftelse af Organisationens Opgaver i det kommende År” – det, DM’s hovedbestyrelse i dag kalder indsatsområder.

Allerførst skal lønforholdene bringes i orden, i takt med at “Lektorinstitutionen indføres først ved de kommunale Gymnasieskoler, dernæst ved de private Gymnasieskoler”.

Så skal Organisationen fastlægge en minimumsbetaling for privattimer og vikartimer samt ikke mindst få “tredoblet den meningsløs lave Betaling for Overtimer”.

Sidst, men ikke mindst foreslås oprettelse af “Juniorafdeling” for stud.mag.er – forløberen for vore dages DM Studerende. “Man vilde herved lettere få unge cand.mag.er ind i Foreningen straks efter Embedseksamen, inden de har begået Dumheder, fagforeningsmæssigt set, og man vilde få Hånd i Hanke med, hvad der bydes Studenterne for Privatundervisning.