17.08.2012
Artikel

Fleksjobreform vil stavnsbinde akademikere

Højtuddannede med et handicap vil have svært ved overhovedet at finde nyt arbejde og vil derfor blive stavnsbundet. DM arrangerer en høring, som skal ende med en række forslag til ændringer af reformen.

Af Martin Ejlertsen

Regeringen vil spare penge på tilskud til, at mennesker med et handicap kan få et fleksjob. Men den spareøvelse kan være dyrt købt. For beslutningen kan få enorme konsekvenser for akademikere i fleksjob, som typisk vil gå tusinder kroner ned i løn i hver måned.

Fleksjobreformen mødes med dundrende kritik af DM’s formand, Ingrid Stage. Hun mener, at akademiske fleksjobbere som en konsekvens af reformen vil blive stavnsbundet til deres nuværende arbejdsgiver, fordi de kan få svært ved at finde ansættelse på de nye vilkår.

“Reformen får stor indflydelse på akademiske fleksjobberes beskæftigelses- og karrieremuligheder. Det bliver mere bekosteligt fremover at ansætte medarbejdere med det højeste vidensniveau i fleksjob. Med en markant reducering af det tilskud, som arbejdsgiver får til at lønne højtuddannede personer visiteret til fleksjob, er der udsigt til et enormt vidensspild som følge af reformen”, siger Ingrid Stage.

De forringede vilkår i fleksjobreformen får DM til i al hast at arrangere en åben høring den 18. september for fagforeninger, organisationer og politikere. Målet er at udforme en række konkrete ændringsforslag til reformen, der skal sendes til partierne i Folketinget.

Den hidtidige fleksjobordning har gjort det muligt for fleksjobbere at blive ansat i en fuldtidsstilling med en begyndelsesløn for en fuldtidsstilling og offentligt tilskud, på trods af at de på grund af nedsat arbejdsevne arbejder mindre. Alt efter fleksjobberens arbejdsevne har arbejdsgiveren kunnet få et offentligt tilskud på enten halvdelen eller to tredjedele af den overenskomstmæssige begyndelsesløn. Men med de nye regler, som træder i kraft den 1. januar 2013, skal arbejdsgiverne nu alene betale for antallet af udførte arbejdstimer.

Regeringen omlægger desuden tilskuddet fra kompensation til arbejdsgiver for den udbetalte løn til et tilskud på under dagpengeniveau. Tilskud aftrappes med en modregningssats på 30 procent, i takt med at lønnen stiger indtil en løn før skat på 13.000 kr. inklusive pension pr. måned. Når lønnen overstiger 13.000 kr. om måneden, bliver modregningssatsen hævet til 55 procent. Tilskuddet bortfalder helt, når lønindkomsten inklusive pension fra arbejdsgiveren er på 36.400 kroner per måned.

En spareøvelse
De medlemmer, der allerede er ansat i fleksjob, vil ikke mærke ændringerne, hvis de vel at mærke bliver i jobbet, indtil de forlader arbejdsmarkedet. Hvis de skifter job, vil de derimod blive omfattet af de nye regler.

Omlægningen af fleksjobordningen betyder, at fleksjobberen selv kommer til at betale for sin sygdom, pointerer DM’s socialrådgiver, Marianne Knudsen, som dagligt er i kontakt med bekymrede fleksjobbere.

“Reformen vil betyde en nedgang i bruttoløn på mange tusinde kroner for DM’s medlemmer, som bliver ansat i fleksjob fra næste år. I sidste ende vil det formentlig også betyde, at vi vil se et stigende antal fleksjobbere ende på ledighedsydelse, fordi de ikke kan finde arbejde”, påpeger Marianne Knudsen.

Fleksjob­reformen vil ifølge hende kunne medføre betydeligt mere administrativt bøvl, fordi arbejdsgiverne i fremtiden skal ansætte en fleksjobber på et præcist antal timer. Ændrer disse timer sig undervejs, skal aftalen genforhandles, og tilskuddet vil stige eller falde modsat proportionalt med timeantallet. Det betyder en masse efterreguleringsarbejde, og at fleksibiliteten i systemet forsvinder. Det kan få arbejdsgiverne til at droppe brugen af fleksjobbere i fremtiden.

“Reformen er tydeligvis en spareøvelse. Målet om at fastholde fleksjobbere på arbejdsmarkedet bliver svært at nå, for hvilken arbejdsgiver har brug for en fleksjobber i præcis 6 timer eller præcis 14 timer og vil bruge tid på at tjekke og indberette, om fleksjobberen præcis opfylder disse timer? Dette administrative bøvl fjerner sandsynligvis arbejdsgivernes tilskyndelse til at ansætte fleksjobbere i fremtiden”, siger Marianne Knudsen.

Enormt vidensspild
Fleksjobordningen blev indført i 1998. Regeringen ønsker nu ordningen ændret, fordi den er blevet alt for udbredt og dyr. I 2011 var der ca. 68.500 fuldtidspersoner i ordningen, og det er 28.100 flere end ventet, da aftalen om en førtidspensionsreform blev indgået i 2000. Udgifterne til fleksjobordningen lå i 2011 på godt 12,3 milliarder kroner. Når reformen er gennemført, vil den ifølge regeringen give den danske stat en besparelse på godt 1,9 milliarder kroner i 2020. Heraf hentes alene 1,6 milliarder kroner på en reform af fleksjobordningen. Men Ingrid Stage frygter, at regeringens spareøvelse vil ende i et enormt vidensspild. For akademiske fleksjobbere risikerer at skulle kigge langt efter kompetenceudvikling i deres nuværende job. Og mister akademiske fleksjobbere tilknytningen til arbejdsmarkedet, går deres viden tabt, og tankesættet i “det rummelige arbejdsmarked” mister sin betydning, pointerer DM’s formand.