15.06.2012
Artikel

Akademias brølende primater

Universitets- og forskningsmiljøet giver de perfekte livsbetingelser for alfahanner. Her er alt, hvad de behøver, for at have et behageligt liv: Unge hanner, der kan trynes, unge hunner, der ser tilbedende til, og en streng hierarkisk struktur, som forankrer deres alfaplads. Institutleder og professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen fra Aarhus Universitet observerer dagligt primaterne på universitetets gange.

Af Mette Engell Friis

Det hang så smukt dér mellem flettede julehjerter og julekugler. Fangede perfekt julelysenes skær. Et lille kors med bånd og stjerner. Ikke en hyldest til det lille Jesusbarn ganske vist, men beviset for, at Henrik Høgh-Olesen er en alfahan. Med overskud til at gøre grin med det.

Hvilket i bund og grund bare underbygger hans status.

Sidste år fik han nemlig tilkendt Ridderkorset for sit arbejde. Og hvad stiller man så op med sådan en hædersbevisning?

“Ja, jeg har lov til at bære det, hvis min datter en dag bliver gift. Og så hængte jeg det altså på juletræet. Der passede det perfekt. Det hang og skinnede vældigt i julelysenes skær”, siger han.

Selv synes han, det er lidt skægt, at han nu har fået en orden. Men han mærker også, at flere studerende og yngre kolleger er svært imponerede af tildragelsen.

Betragter han det scenario som forsker, er det ikke svært for ham at se, hvad der sker: Alfahannen har fået et objektivt symbol på sin rang. En anerkendelse, der blot cementerer hans rang i flokken. Og ved at tage lidt skødesløst på symbolet hæver han sig blot endnu et nøk og viser dermed, at han da bestemt har andet og mere at byde på, om nogen skulle føle trang til en udfordring.

“Ja, ja, det ved jeg godt”, siger Henrik Høgh-Olesen med et grin, “men derfor er det da meget sjovt alt sammen alligevel, ikke?”.

I det daglige observerer han uafladeligt kampe mellem universitetsmiljøets alfahanner og -hunner.

Og det er ikke kampe for svage sjæle.

Alfahanner i hierarkier
“Alle stærkt hierarkiske systemer indbyder til at søge status. Og fra naturens side er mennesker programmeret til at søge netop status og magt, for jo højere rang, jo bedre er adgangen til ressourcer”, siger Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi og institutleder på Psykologisk Institut på AU.

Universiteter er i den grad hierarkiske strukturer, og derfor trives alfahannerne så glimrende her.

“På universitetet ender man med at blive gammel, før man får en fast stilling. Og både i kampen for at få den stilling og for eksempelvis at få ressourcer til sin forskning skal man dagligt kæmpe med kolleger, som måske også er ens venner. Det kan være et råt miljø – og det kalder primaten frem i folk”.

I kampen for prestige og midler gælder det derfor om at positionere sig på den helt rigtige måde. En adfærd, man eksempelvis kan opleve ved møder.

“Når jeg hører en mand, tale og tale i stedet for hurtigt at komme til sagen, så ved jeg, at han af den ene eller anden grund har brug for at markere sig. Mange bruger et hvilket som helst emne som afsæt for selvfremstilling. I de tilfælde kan jeg ikke lade være at tænke, at hvis han da for fanden bare var 15 centimeter højere eller kommet videre op i systemet, så kunne vi andre komme til sagen”, siger Henrik Høgh-Olesen. Med et skævt smil.

“Der foregår rigtig meget symbolsk pelsrejsning på et universitet”, tilføjer han med en hentydning til chimpanserne, der rejser pelsen, når de vil markere sig.

“Hvis det ikke er at tale langt og længe ved møder, så er det diplomer, der pryder væggene i ens kontor, visitkort, der er så fyldte, at man næsten ikke kan skelne, hvad der står, eller namedropping af de tidsskrifter, man har publiceret i”.

Alt sammen tjener det til at vise ens position – og også gerne til en passiv-aggressiv udfordring af den nærmeste alfahan. Som selv sagt også kan være en hun.

De skræmmende hunner
I Financial Times skrev en kvindelig blogskribent (se boks) for nylig, at de kvindelige alfahunner er langt mere skræmmende end de mandlige.

Det udsagn er Henrik Høgh-Olesen hurtig til at nikke ja til.

“De kvindelige alfahanner i akademia er mere mænd end mændene, og derfor er de tit virkelig skræmmende”, siger professoren.

“Der er stadig langt flest mandlige professorer, så de kvinder, der står distancen, gør det ofte på en meget maskulin måde, som intimiderer både hanner og hunner, der måtte have tanker om at tage kampen op”.

Men kvinderne har også et andet gear, som de kan bruge, hvis kampen alligevel rykker ubehageligt tæt på, mener psykologiprofessoren.

“Alfahunnen kan slå sin kvindelige side til – i det her tilfælde betyder det eksempelvis, at hun ved præcis, hvor hun skal trykke for at såre. Hendes kampe kan derfor blive mere perfide end den simple råstyrke, der kendetegner maskuline kampe om magt”.

Samtidig er kvinder gode til at indgå alliancer, når de kæmper. Også – og gerne – bag ryggen på andre.

“Så hvor alfahannen kan stå lidt smådum og tage imod tæsk i fuld offentlighed, så har alfahunnen allerede øjnet et angreb og har lavet en alliance, der kan bakke hende op og få hende til at fremstå bedre”, mener Høgh-Olesen.

“Huha, jo, alfahunnerne i akademia er til at få øje på, kan jeg godt love dig”.

Men det er klart, at både alfahunner og -hanner indimellem tvivler på sig selv.

“Det er helt naturligt. I dyreverdenen bliver alfahannerne fysisk udfordret, og der er ingen tvivl om, at de indimellem bliver elementært fysisk bange, når en gruppe unge hanner samler sig til kamp”, siger Henrik Høgh-Olesen.

Akademia er ikke for de sarte
“I forskerverdenen er man bange for at blive angrebet på sin forskning. At man skal står over for andre, som kan afsløre, at “du har jo ikke noget tøj på”. Det, tror jeg, alle kender.

I dyreverdenen tager de unge hanner bogstaveligt talt testiklerne på alfahannen. Så galt går det ikke alfahan-forskeren. Og så alligevel.

“Det kan jo faktisk føles sådan, hvis man lider et voldsomt status- og socialtab”, påpeger professoren.

Han har overværet – og også selv deltaget i – adskillige magt- og statuskampe ved møde- eller skrivebordet.

“Vi forskere kæmper jo verbalt. Forsøger at underminere hinanden med ord, og det kan gå rigtigt beskidt til. Vi har ikke noget at lade chimpanserne høre. Det kan være rigtigt barskt”.

Med sin psykolog-baggrund kan Henrik Høgh-Olesen hurtigt spotte, når en kollega har lidt et nederlag ved eksempelvis at have fået afvist en artikel eller en ansøgning om økonomi.

“Får man ikke det, man vil, er reaktionen at slå vildt omkring sig for så i det mindste at kunne triumfere over en, der er endnu svagere. Det betyder eksempelvis, at man bliver en meget emsig vejleder, at man lader det gå ud over sine medarbejdere eller sine kolleger. Man ønsker at afreagere, og andre må sone. Man bliver med andre ord overordentlig nidkær over for omgivelserne”, siger Henrik Høgh-Olesen, som ganske udmærket kender reaktionerne fra sig selv.

“Man skal næsten være en Gandhi for bare at vende den anden kind til, hvis man lider et stort nederlag. Forskerverdenen er ikke for de sarte”.

Men når man så har kæmpet sig til den eftertragtede alfahan-position, så gælder det om at opvise en vis beskedenhed for at kunne blive der uden at blive udfordret for tit.

Beskedenhed signalerer nemlig, at man er helt klar over, at man har magt, at man har en position, der er eftertragtelsesværdig. Kun en person med magt kan nemlig tillade sig at være storladen.

Og så er vi tilbage ved historien om Ridderkorset på den grønne julegren.

Kend din alfa
Alfahanner og -hunner er aggressive, ­resultatorienterede og præstationsivrige ­personer, som insisterer på en optimal indsats af både sig selv og andre. Det er konklusionen i bogen “Alfahan-syndromet”. Men hvordan kan man kende de enkelte arter fra hinanden?

DEN ØVERSTKOMMANDERENDE

Denne alfahan tænker stort, sigter højt og vælter gerne nogle mure for at nå frem, for hans/hendes eneste mål er at vinde! Uanset hvad spillet drejer sig om, så ønsker den øverstkommanderende at sejre. Og undervejs vil han/hun rigtig gerne slå sin egen rekord. Hvilket selvsagt også betyder, at denne alfahan kræver rigtigt meget af andre.Sådan lærer du at leve med en øverstkommanderende:

  • Tillæg dig bevidst nogle nyttige alfatræk, så du kan opnå bedre resultater og blive anerkendt for dine bidrag.
  • Lad være med at falde i en fælde, hvor du bliver meget imødekommende, behagesyg eller et brokkehoved. Skift adfærd, så du får mere styrke.
  • Lad være med at blive defensiv. Du skal ikke tage den øverstkommanderendes stil eller udbrud personligt.
  • Konfronter ham/hende under fire øjne eller i en mindre gruppe i stedet for i en stor gruppe.
  • Undgå at konkurrere med ham/hende. Det fører kun til en ubehagelig konfrontation – med dig som taberen.

DEN VISIONÆRE

Denne alfahan tænker også stort. Men så tænker han/hun lige lidt større! Den visionære forestiller sig muligheder, som aldrig ville falde de fleste andre mennesker ind. Og han/hun spørger gerne: “Hvorfor ikke?”, hvor andre ville sige: “Overhovedet ikke”. Den visionære bruger en smittende entusiasme til at overbevise, påvirke og inspirere. Og så er denne alfahan faktisk åben over for andres idéer … hvis det vel at mærke er storslåede ideer. Ellers er forståelsen væk på et øjeblik.

Sådan lærer du at leve med en visionær:
  • Lad ham/hende vide, at du forstår deres vision og synes, den er spændende.
  • Brug fantasien, og prøv at vise nysgerrighed frem for kynisme.
  • Se muligheder – ikke kun fejl og risici.
  • Brug fakta og data for at vise, hvad det vil kræve at få planen til at lykkes.

ALFASTRATEGEN

Strategen kan evaluere komplekse forhold med klarhovedet fornuft og dreven dømmekraft. Strategen kan hurtigt gennemskue, hvordan forskellige informationer passer sammen, og han/hun forankrer sine mål i kendsgerninger. Strategen er objektiv, analytisk og metodisk. Og denne alfahan risikerer at udvikle sig til en bedrevidende pestilens.
Sådan lærer du at leve med en alfastrateg:
  • Forstå, hvordan strategens hjerne fungerer, og håndtér problemstillingerne på en måde, der harmonerer med hans/hendes tankeproces.
  • Styrk dine egne evner til at tænke strategisk.
  • Bestræb dig på at være nøje forberedt til møder med strategen, fx ved at skrive spørgsmål ned og organisere dine centrale pointer.
  • Løs uoverensstemmelser på tomandshånd.

ALFAUDØVEREN

Alfaudøveren tænker i resultater, resultater og resultater. Og tiden er helt afgørende. 

Alfaudøveren er højt disciplineret, selvmotiveret og stædig og dermed utrolig produktiv og effektiv. Til gengæld kan han/hun have en udpræget tendens til at ville kontrollere andre, udstikke urealistiske deadlines og uddele reprimander, hvis man ikke arbejder i turbofart. Derfor kan alfaudøveren trække et spor af udbrændte medarbejdere efter sig.

Sådan lærer du at leve med en alfaudøver:

  • Lad være med at påtage dig en offerrolle.
  • Tag 100 procent ansvar for det, du har indflydelse på.
  • Lad være med at tage kritik personligt, og lad være med at blive defensiv.
  • Undgå forklaringer og forsikringer – de fremprovokerer mere kontrol.
  • Træf nogle foranstaltninger, som kan forhindre, at du bliver udbrændt.