18.05.2012
Artikel

Dansk-kinesisk universitet åbner dørene efter sommerferien

De første studerende til det dansk-kinesiske universitet i ­Beijing er fundet. Efter sommerferien bliver de deltagere i den største danske universitetssatsning i udlandet nogensinde.

Af Thomas Bøttcher
Godt 50 danske studerende har netop fået at vide, at de er optaget på det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing.

I alt 75 danske studerende søgte om optagelse på universitetet, der er ved at blive opført på et gigantisk campusområde godt en times kørsel nord for Beijings centrum. Når centeret er fuldt indfaset, skal det huse 300 kandidatstuderende ligeligt fordelt mellem Danmark og Kina samt 100 forskere og 75 ph.d.-studerende. Selvom der fra dansk side er blevet arbejdet intenst på at skabe interesse for centerets foreløbig fire uddannelser, betragtes det som lidt af en sejr, at man allerede i første forsøg kan fylde næsten samtlige studiepladser op. Danske studerende er blandt de mindst mobile studerende i verden, og til sammenligning var blot 12 danske studerende i 2009 i gang med en uddannelse i Kina.

En del af forklaringen er givetvis projektets usædvanlige kaliber. Samtlige danske universiteter samarbejder med det kinesiske videnskabsakademi om uddannelserne, og centeret er da også blevet markedsført med tårnhøje ambitioner om at tilknytte de bedste danske og kinesiske topforskere og undervisere. De kommende studerende har med andre ord god grund til at forvente at få det bedste, Danmark og Kina kan tilbyde på uddannelsesfronten, oven i købet med dobbeltgrad og akkreditering fra begge lande.

“De uddannelser, vi tilbyder herude, kan du ikke få i Danmark eller for den sags skyld andre steder i verden”, lyder det fra Beijing fra den en af centerets to direktører, Hans Gregersen.

Et eksperiment

Men det er ikke det eneste usædvanlige ved centeret. Der er nemlig langtfra tale om et normalt universitet. Snarere lidt af et uddannelseseksperiment. Selve organisationsstrukturen er udformet sådan, at der er fuldstændig ligestilling mellem danskerne og kineserne. Centerets bestyrelse har fem kinesiske og fem danske pladser, og direktørstolen er delt i to. Den undervisnings- og læringskultur, der måtte opstå, skal udvikle sig “i overensstemmelse med både kinesiske og danske akademiske traditioner”, som det hedder i partnerskabsaftalen.

Hans Gregersen medgiver, at de to landes forskellige akademiske traditioner kan blive en udfordring. Hvad der kommer til at ske, når to ret forskellige kulturer mødes i en organisation, der i hvert fald på papiret har helt lige indflydelse, er endnu et åbent spørgsmål, men Hans Gregersen er forberedt på, at der i værste fald kan opstå uoverensstemmelser, fx når det gælder undervisningsspørgsmål.

“Det kan vi sagtens komme ud for. Vi forsøger selvfølgelig at tage hånd om det på forhånd, og det er skrevet ind i aftalegrundlaget, at det er vores undervisning, som vi kender det fra Vesten, vi bruger. Det vil sige casebaseret og problemorienteret undervisning. Kineserne er selvfølgelig mere vant til envejskommunikation, men de er begyndt at rykke sig, og jeg tror faktisk, at en af grundene til, at de er gået ind i projektet, er, at de gerne vil lære, hvordan vi gør i Vesten”.

Skulle de danske studerende føle trang til at blande sig i undervisningen eller andre forhold ved centeret, gælder der imidlertid helt andre regler end på danske universiteter. I modsætning til herhjemme sidder de studerende ved centeret ikke med i besluttende organer, og Hans Gregersen kan ikke svare på, om det er tilladt at danne studenterpolitiske foreninger.

“Jeg bliver dig svar skyldig, men de har jo ikke samme tradition for at have studenterblade og studenterorganisationer som hos os. Det er skrevet ind i aftalegrundlaget, at vi har et studenterforum, hvor de studerende kan få os andre i tale og komme med eventuel kritik, så på den måde er der en frihed. Men når det er sagt, skal man selvfølgelig være klar over, at man indordner sig under et andet system, som har sine regelsæt. Så det første, man gør, skal nok ikke være at stille sig op på Den Himmelske Freds Plads og begynde at demonstrere mod et eller andet”.

Tiltrukket af det praktiske
De noget anderledes forhold skræmmer ikke biologistuderende ved Københavns Universitet Mira Wilkan, der har søgt ind på centerets kandidatuddannelse Water and Environment. Tværtimod.

“Det er jo klart, at når vi er i Kina, og halvdelen af de studerende er opvokset og uddannet i Kina, så vil mulighederne for at lave akademisk arbejde være meget anderledes, men det synes jeg egentlig er meget spændende, for det giver jo mulighed for at opleve det, der foregår i landet, på tætteste hold. En stor andel af de artikler, vi læser, kommer i forvejen fra Kina. Så selv om de ikke har samme vilkår som os, så er det jo altså videnskab, de laver”, siger hun.

Mira Wilkan har allerede på sit eget institut i København mødt flere kinesere.

“Jeg har fået en kontorplads ved siden af en kinesisk ph.d.-studerende, som jeg også nogle gange snakker med for at høre lidt om forskelle og så videre, og det er gået op for mig, at der virkelig er kæmpe forskelle. Fx har hun en idé om, at den kinesiske regering ikke kan gøre noget forkert. Det er jo en meget anden opfattelse af politik end den, vi har herhjemme”.

Fagligt er Mira Wilkan især tiltrukket af uddannelsens praktiske sigte, der skal sætte de studerende i stand til at arbejde professionelt med blandt andet vandrensning og genopretning af økosystemer.

“Det biologi, jeg render og laver nu, foregår i laboratorier og er meget teoretisk. Det virker, som om man med Water and Environment kommer ud og bruger det, man lærer mere direkte og med henblik på lige netop det, jeg synes er rigtigt vigtigt, nemlig at rense vand. Og med det internationale fokus, uddannelsen har, kan jeg jo lige så godt ende i en kommune i Danmark som i et helt andet land”.

Også Hans Gregersen fremhæver de praktiske og internationale perspektiver ved uddannelserne i Kina.

“Vi ved fx, at vores vand- og miljøfolk efterlyser naturressourcer, de kan arbejde med, og det er der rig mulighed for her. De kan arbejde med forurenede floder og søer og arbejde med modeller for oprensning. Det praktiske aspekt viser sig også ved, at man på tredje semester skal ud i et internship. Der er 450 virksomheder herude, og mange af de virksomheder, der har vist interesse for uddannelserne, er store danske virksomheder i C20-indekset. Kommer de studerende ind i disse virksomheder, og går det godt, så er det måske springet til at få en stilling i enten Kina eller Danmark”, siger Hans Gregersen.