18.05.2012
Artikel

“I skal ikke være venner”

Diskussionen går livligt på Københavns Universitet, da mentorer fra erhvervslivet og deres KU-mentees mødes for at udveksle erfaringer og spille mentorspil. Hvad skal man egentlig bruge hinanden til? Og hvordan?

Af Mette Engell Friis
Der er ingen tvivl om det misundelige tonefald, da en studerende tager til genmæle, efter at en anden har fortalt om møderne med sin mentor.

“Du lyder bare så afklaret om, hvad du skal”, lyder det.

Svaret kommer prompte: “Dét er jeg ikke!”.

En lille ordveksling, som er meget beskrivende for stemningen blandt de godt 40 mentees en forårseftermiddag på Københavns Universitet, hvor universitetets alumnesekretariat har indbudt til det første samlende møde for de mentor/mentee-par, som blev dannet mellem studerende og en lang række virksomheder på et kick-off-seminar i januar.
Den generelle holdning blandt de studerende her godt fire måneder efter pardannelsen synes at være: Hvor er det svært at gennemskue, hvor man skal gå hen i sit professionelle liv – men det hjælper trods alt at have fået en mentor til at skabe lidt overblik.

Mentorskab er partnerskab
Temaet for dagens møde er mentor og mentee-forholdet. Det skal blandt andet afsøges gennem et såkaldt “Mentor+ Match”-spil, som konsulent og direktør i KMP+ Kirsten M. Poulsen står for.

Hun har været med i planlægningen af KU’s mentorprogram siden starten i 2007, og hendes holdning til mentor/mentee-forholdet er klar.

“Det er en two-way street. Mentorforholdet er et partnerskab mellem to mennesker med forskellig grad af erfaring. Det betyder med andre ord, at mentoren kan få lige så meget ud af forholdet, som mentee’en kan”, understreger Kirsten M. Poulsen.

For mentoren er der eksempelvis mulighed for at finde ud af, hvad de kommende nye og unge kolleger kan, hvad de ønsker sig af et kommende job, og hvad de i det hele taget er optagede af.

“Samtidig er det oplagt, at en mentor får udviklet sine coachingevner og lærer at lytte. Det er helt essentielt, at man kan lytte sig frem til, hvad det i virkeligheden er, ens mentee ønsker og har brug for, for mentorforholdet skal ikke være en kloningfabrik”, fastslår hun.

For mentee’en rummer forholdet potentialet for et realitetstjek af kompetencer og muligheder. Samtidig er det også en mulighed for at finde ud af, om man kan kombinere sin kunnen og sine drømme på nye måder.

“Derfor er det vigtigt, at mentees er åbne over for at blive udfordret og få stillet nye og anderledes spørgsmål”, siger Kirsten M. Poulsen.

Spillet kan begynde.

De mange roller
Idéen er, at hver spiller omkring et bord skriver et spørgsmål på et stykke papir. Et spørgsmål, en mentee typisk ville stille sin mentor.

Herefter bliver spørgsmålene lagt med bagsiden opad, og et for et bliver de vendt om. De spillende skal nu ud fra ti kort med hver sin beskrivelse af en mentorrolle vælge, hvilken rolle de ville påtage sig for at svare på spørgsmålet.

Første spørgsmål i gruppen lyder:“Hvordan kan jeg omforme mine akademiske kundskaber til noget, der er interessant for erhvervslivet?”.De seks spillere bladrer i deres kort. Langsomt trækker de hver et ud af deres bundt.

“Jeg synes, det er et rigtigt godt spørgsmål”, lyder det fra en mentor fra Novozymes, der har valgt kortet “vidensdeler”.

“Du læser sociologi, og det ved jeg ikke så meget om, men jeg tænker, jeg vil kunne oversætte dine kompetencer til noget, jeg kan forholde mig til, når vi har talt sammen et stykke tid, og så vil jeg kunne se, hvad dine kompetencer kan bruges til i et firma som vores”.

En med-mentee har valgt “sparringspartner”.

“En sparringspartner kan hjælpe til at se veje og opmuntre ved at læse ens ansøgninger eksempelvis”.

En mentor fra ingeniørvirksomheden Grontmij nikker enigt. Han har valgt “coach” og mener, at vejen frem er at tale med sin mentee om, hvad hun har lært – på studiet og i livet.

“Jeg tror, det er vigtigt at få skrevet en lang liste over, hvad man faktisk kan. Det kaster lys over en masse muligheder. Og jeg tror også, det virker beroligende”, siger han.

Ven eller kritiker

Spillet fortsætter en times tid, før Kirsten M. Poulsen beder om reaktioner fra grupperne.

“Det interessante var, at fokus på løsningerne af problemerne ikke var det samme for mentees og mentorer”, siger en mentor, som fandt, at de studerende var nervøse for at bevæge sig alt for langt uden for deres faglighed.KU’s mentorprogram.

Det aktuelle mentorprogram for 2012 startede i januar måned. Det er sjette gang, KU står for at matche mentees og mentorer.

I alt har man i gennemsnit omkring 200 mentor/mentees-par pr. år. I de seks år har over 750 virksomheder været mentorværter.

Det er KU’s alumnesekretariat, der står for at matche mentor og mentee.

Sekretariatet blev oprettet i 2007 som brobygger mellem universitetet og erhvervslivet.

Det er de studerende, der søger efter en mentor, og de har lov til at opliste fire virksomheder, de gerne vil finde en mentor hos. Det er derefter KU’s alumnekontor, der matcher parrene. Man søger naturligvis så vidt muligt at efterkomme de studerendes førsteprioritet, men hvis den pågældende virksomhed har modtaget mange flere ansøgninger, end der er mentorer til, sender de ansøgningen videre til en af den studerendes andre prioriteter, hvor der stadig er ledige pladser, og hvor den studerendes profil passer til virksomhedens ønsker.

I mentorprogrammet kan kandidatstuderende søge om en karrierementor, der er ansat i en virksomhed eller branche, som den studerende har lyst til at udforske nærmere.

Programmet henvender sig til alle kandidat-/MSc-studerende på Københavns Universitet.

Et mentorforløb kan have mange forskellige formål, former og forløb, afhængigt af hvilke spørgsmål den studerende gerne vil have hjælp til. Derfor er det vigtigt, at den studerende overvejer, hvad han/hun gerne vil bruge en mentor til, før de søger programmet.“Det var sjovt at se, at man ofte valgte en rolle i starten, men når man så havde lyttet til de andre, fik man lyst til at ændre sin rolle – eller gerne tage flere”, påpeger en mentee.

Og præcis det er en del af pointen med spillet for Kirsten M. Poulsen.

“Jeg vil mene, at alle roller kan bruges i alle spørgsmål. Det vigtige er bare, at man gør sig klart, hvilken rolle man indtager og hvorfor”, siger hun.

“Nogle gange er det naturligvis nødvendigt, at en mentor lytter efter, hvad hans/hendes mentee siger, vedkommende har brug for. Andre gange er det en god idé at sige: Jeg kan høre, hvad du siger, men lad os lige parkere dit ønske et øjeblik, og lad os prøve noget helt andet, så ser vi, om det kan lade sig gøre. Det handler om at turde udfordre hinanden”.

Der bliver nikket rundt omkring.

Jo, udfordringer er begge parter parate til.

Før mentor og mentee-parrene får en halv time sammen til at summe over dagens tildragelser, får de lige en sidste pointe fra Kirsten M. Poulsen.“Det er ikke formålet, at I skal blive venner. Men et professionelt venskab og en interesse for hinanden er afgørende for et godt samarbejde – og måske kommer venskabet så alligevel”.

En karrierementor kan bl.a. hjælpe med følgende:
  • sparring på erhvervsplaner og karriere­muligheder
  • indblik i en virksomhed eller arbejdsfunktion, den studerende finder attraktiv
  • hjælp til at sætte ord på den studerendes kompetencer
  • sparring omkring jobsøgningsprocessen, ansøgninger og cv
  • at få øjnene op for nye og flere muligheder
  • at lette overgangen til arbejdsmarkedet i det hele taget
  • skabelse af nye kontakter.
Mentorforløbet strækker sig over et år med start i januar måned hvert år.
Det bygger på face to face-møder og dialog. Mentor og mentee mødes i gennemsnit fem-syv gange på et år i en time eller halvanden ad gangen. På den måde har de to mulighed for at lære hinanden at kende og opbygge en tillidsfuld relation.

MENTOR OG MENTEE

Jørgen Leth, mentor
Job: Seniorrådgiver hos GEUS i afdelingen for maringeologi og glaciologi
Uddannelse: Cand.scient. og ph.d. i geologi

“Udenlandske mentees er inspirerende”

“Jeg er mentor af to grunde: Dels betyder det noget for min egen personlige udvikling, fordi mentorgerningen kræver, at jeg bliver meget skarp på mine kompetencer og mit job, og jeg får styrket mine evner som coach og vejleder, dels mener jeg, at vi som forskere har en forpligtelse til at hjælpe andre til en forskerkarriere. Jeg vil meget gerne bidrage til en mentorordning i GEUS, det synes jeg, vi som en stor organisation har pligt til. Vi har mindst 12 forskellige nationaliteter ansat og har et stort kompetencefelt. Det er derfor oplagt, at vi tager mentees, og jeg håber selvfølgelig, at mine kolleger via mine mentees kan få øje på, hvor meget det betyder.

Og Andreea møder mine kolleger i ret stor stil. Vi har for eksempel lige fået lavet en master-aftale med en kollega. Jeg har en stor glæde ved at dele ud af mit netværk. Jeg har en karriere, og jeg føler mig derfor forpligtet til at dele ud af mit netværk og mine erfaringer til en, der står ved begyndelsen af sin egen karriere.

Andreea er min anden udenlandske mentee, og det er meget inspirerende at have en studerende fra udlandet, fordi hun stiller en masse relevante spørgsmål til både uddannelse, karriere og det danske samfund. Det er interessant.

Den første gang Andreea og jeg mødtes, kunne jeg mærke på hende, at det var vigtigt, at det ikke var på arbejdspladsen. Hun havde brug for, at vi mødtes på neutral grund, så vi kunne lære hinanden at kende, så vi mødtes på Statens Museum for Kunst. Det var en god begyndelse, og det har understreget for mig, at det er vigtigt, at både mentorer og mentees har stor empati – det er andet end cool science.

At møde andre mentorer via arrangementerne på KU er altid interessant. Det er fint at kunne udveksle erfaringer, så det er først og fremmest det, jeg bruger møderne til”.

Andreea-Elena Stoican, mentee
Studium:
Geologi – først i Rumænien, nu på et toårigt masterprogram ved KU

“Han åbner forskningsverdenen”

“Jeg er rigtig, rigtig glad for, at det lykkedes at få en mentor fra GEUS. Jeg havde mulighed for at ønske en mentor tre forskellige steder, men GEUS var mit første valg, fordi jeg meget gerne ville have en mentor med samme uddannelsesbaggrund som mig selv.

Jørgen og jeg har mødtes fem gange siden januar, og jeg har lært meget om forskningsverdenen allerede. Han kan give mig helt konkrete svar på alle mine spørgsmål om, hvordan jeg skal gribe min master og mit kommende arbejdsliv an. Det betyder meget for mig.

Jeg er også rigtig glad for, at jeg igennem Jørgen kan lære noget om dansk kultur og dansk omgangsform. I Rumænien er omgangstonen mellem kolleger meget mere formel, så der er meget, jeg skal lære, men jeg føler, jeg kan spørge
Jørgen om både det faglige og det kulturelle.

At komme til mødet på KU giver mig mulighed for at høre, hvordan mentees har det andre steder – og så må jeg sige, at jeg igen føler mig heldig! Det giver også mulighed for at møde andre studerende, og det her møde har først og fremmest givet mig det: En chance for at udveksle erfaringer med andre mentees”.

MENTOR OG MENTEE

Susanne Klitgaard, mentor
Job:
Logistikkoordinator i Dansk Røde Kors
Uddannelse: Handelsuddannet                                                                                                                                        

“Hun giver mig nye vinkler på jobbet”

“Jeg kan rigtig godt lide at give min viden videre. Hvis noget af det, jeg har gjort – godt eller skidt – kan bruges af andre, så vil jeg gerne give det videre. Men jeg tøvede alligevel, da vores HR-afdeling sendte en mail ud og søgte mentorer til universitetsstuderende, for jeg er ikke akademiker. Det var min gode, nordjyske, akademiskuddannede veninde, der fik mig til at sige ja. Hun sagde på godt nordjysk: Du skal bare pakke sammen og gøre det!

Og jeg er rigtig glad for mit samarbejde med Maja. Hun kommer med en masse entusiasme, og med sine spørgsmål giver hun mig nye vinkler på mit job.

Det vigtigste er naturligvis, at Maja får så meget som muligt ud af forholdet, derfor er vi enige om, at vi skal være åbne og ærlige. De første møder har vi af samme grund brugt på at lære hinanden at kende, og vi har fået en virkelig god dialog og har mange menneskelige træk til fælles.

Ud over at give Maja sparring på de spørgsmål, hun måtte komme med, ser jeg det også som min opgave at dele ud af mit netværk, og jeg har aftalt med mine kolleger, at hun dels kan bruge dem, hvis der er konkrete spørgsmål, dels skal tale med dem om deres job og karriere. Jeg har blandt andet en kollega, som også er uddannet antropolog, så hende skal Maja naturligvis møde, og så skal hun også besøge Røde Kors’ internationale psykosociale center, som ligger i København.

Mødet på KU var især godt, fordi vi mentorer fik mulighed for at udveksle erfaringer. Det betød for eksempel meget for mig at høre, at de andre også har mentees, som er lige så ambitiøse som Maja”.

Maja Lund Rasmussen, mentee
Studium:
Antropologi – færdig som kandidat i 2014

“Jeg bliver klogere hver gang”

“Jeg valgte at søge en mentor, fordi jeg helt overordnet har brug for at finde ud af, hvad jeg vil, og hvad jeg kan. Jeg vil for eksempel gerne have hjælp til at finde ud af, hvilke af alle de ting, jeg interesserer mig for, jeg skal fokusere mere målrettet på, og hvilke jobmuligheder der vil passe til mig.

Og jeg bliver altid klogere, når jeg har været sammen med Susanne. Vi har brugt noget tid på at lære hinanden at kende, og jeg kan mærke, at der er rigtig mange af hendes erfaringer, jeg kan bruge på at afklare mig selv.

Jeg tænker overhovedet ikke et sekund på, at hun ikke er akademiker. Endnu er vi ikke stødt på ting, der har udfordret os på det område, og jeg kan faktisk ikke forestille mig, at det vil ske. Skulle der være spørgsmål, Susanne ikke kan svare på, så kan vi jo trække på hendes kolleger.

Det betyder naturligvis også meget, at Susanne arbejder i en stor organisation, og at hun er villig til at introducere mig for sine kolleger. Jeg håber, det kan hjælpe mig på sigt, at folk kan sætte ansigt på mig, og at jeg kan henvise til, at vi har mødt hinanden – alle taler jo om, hvor vigtigt det er at have et godt netværk.

Mødet på KU var fint, fordi jeg mødte andre mentees og kunne udveksle nogle erfaringer, men jeg får mest ud af møderne med Susanne”.

MENTOR OG MENTEE

Thomas Nissen, mentor
Job: Administrationschef i Ankestyrelsen
Uddannelse: Kulturgeograf

“Vigtigt at høre ungdommens stemme”

“Jeg havde længe overvejet at blive mentor, så da jeg hørte om KU’s initiativ, sprang jeg til. Jeg synes, det er meget inspirerende, og det er en oplagt mulighed for så at sige at høre ungdommens stemme. Det kan være svært at vide, hvad der sker blandt de unge studerende, men som mentor får man et unikt indblik i, hvad kommende kolleger og medarbejdere er optaget af.

Christina udfordrer mig både fagligt og personligt, så på den måde får jeg også meget ud af at være mentor. Hun er meget struktureret og målrettet på fremtiden, hvor jeg indimellem mener, at man også må tro på det unikke og på, at tilfældighederne kan føre en til arbejde. Det er en diskussion, vi har haft et par gange. Og den holdning tror hun ikke meget på endnu.

For mig har mødet på KU været interessant, fordi det har givet et indblik i de forskellige roller, man bevidst kan tage på sig som mentor eller mentee, og samtidig har det givet en forståelse for, at man skal være mere bevidst om sine rolleskift. En ny rolle kan give et helt nyt perspektiv på en snak. Det har været en øjenåbner, synes jeg”.

Christina Tønder Bell, mentee
Studium:
Sociologi

“Hvordan kan jeg passe ind?”

“Jeg kan godt være lidt bange for arbejdsløshed. Jeg forsøger at distancere mig fra den frygt, men jeg vil jo gerne gøre mig klart, hvordan jeg finder et godt job, som jeg bliver glad for. Derfor valgte jeg at få en mentor for at få hjælp til at finde ud af, hvor jeg kan passe ind, og hvad jeg har af muligheder med min uddannelse.

Det har været meget bevidst, at jeg valgte en mentor i Socialministeriet, jeg kunne sagtens se mig selv i et job her.

Jeg bruger ikke Thomas til sparring omkring mit studium, det har været mit ønske at få en mentor med en anden studieretning end min egen, fordi jeg gerne ville ud af de helt fagspecifikke snakke. Jeg vil hellere brede mine kompetencer ud og se, hvor de kan passe ind.

Jeg har først og fremmest fået det ud af mødet på KU, at der er mange måder at gribe mentor/mentee-møderne an på. En mentee fortalte, at hans mentor havde bedt ham interviewe forskellige kolleger på den arbejdsplads, han var tilknyttet, for at finde ud af, hvilken baggrund de havde for deres job, og hvilke kompetencer de brugte og fik. Det synes jeg, var en god idé, for det er præcis den slags, det er svært at få øje på, når man står som nyuddannet: Hvad er det, man kan, og hvad skal man fokusere på?”.