13.04.2012
Artikel

Humanistiske værdier er fremtidens råvare

Mantraet om den lukrative vej fra forskning til faktura er nedslidt. Det er tid til et paradigmeskifte, og de humanistiske grundværdier er værdige arvtagere. Det ­mener folkene bag centret INCEVIDA ved Aalborg Universitet. Vækst, der baserer sig på kultur og fællesskab i stedet for økonomi, er vejen frem, lyder budskabet.

Af Vivian Voldgaard

Navnet er blevet et skældsord. En lussing, der giver den slags røde striber på kinderne, som andre helst ikke må se. Prøv at sig det højt: Lehman Brothers. Det udløser tics.

Tilhængere af kapitalismen kvier sig i dag ved at erkende, at en samfundsmodel med penge som det dominerende styringsmedium har sine svagheder. Det er aldrig sjovt at se sin overbevisning stå for fald.

For mange humanister er det ikke nemmere at se krisen i øjnene. Det er ikke længere det samme at lade blikket vandre ud over havet fra sommerhuset, køre til møde på jobcentret i den store stationcar eller drukne sorgerne i mærkevarevin. Det svier langt ind i solar plexus at opdage, at materialisme og personlig besiddertrang vandt over begreber som fællesskab, næstekærlighed og lighed. Især for en humanist.

Men måske er det slet ikke så skidt endda, at økonomier rundtomkring i verden forbløder. For det skaber plads til nye tider og nye tanker, og det er der hårdt brug for, mener Morten Karnøe Søndergaard, professor og leder af INCEVIDA, Interregionalt Center for Videns- og Dannelsesstudier, med base på Aalborg Universitet.

“Inden for vores verden har der været et utrolig stort fokus på “fra forskning til faktura”-mantraet, som tidligere videnskabsminister Helge Sander fik etableret. Det bygger på et paradigme om økonomisk vækst som det eneste styrende, og sådan behøver det jo ikke at være. Vi tror på, at der er brug for en anderledes opfattelse af vækst. En opfattelse, der ikke baserer sig på økonomi, men på fællesskab og kultur”, fastslår han.

Revitalisere de humanistiske værdier
INCEVIDA blev etableret i maj 2010 med det formål at skabe et bredere samarbejde mellem nordjyske erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner i regionen samt universitetet. Efter en lidt omtumlet start er centerlederen ved at pakke flyttekasserne ud igen i de nye lokaler, der forhåbentlig vil vise sig at være store nok til den vækst, som han også forventer på de indre linjer.

“Vi er 10 medarbejdere nu. Om fem år er vi forhåbentlig 25”, siger han.

INCEVIDA hører under Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og har kulturbåren innovation som overskrift. Centret fungerer som en selvstændig konsulentenhed, der har til opgave både at forske i, udvikle og formidle ny viden om kulturel læring og dannelse – i første omgang i den nordjyske region, men på længere sigt også i den samlede skandinaviske region.

At skifte fokus fra kapitalistiske til humanistiske værdier er altså ikke et udtryk for, at Morten Karnøe Søndergaard er modstander af vækst og velstand. Han har ikke det fjerneste imod overskud på hverken sin egen eller samfundets bankbog, pointerer han. Men han mener, at samfundet i kraft af de humanistiske grundværdier råder over en masse ressourcer, som ganske simpelt ikke bliver udnyttet godt nok:

“Vi har behov for at revitalisere vores humanistiske værdier, for der kan være en stor gevinst ved at tænke dem ind i nye kontekster og i kulturel kommercialisering. Men vi er oppe imod en forestilling om, at humanisme ikke kan forenes med det at skabe vækst, og det er den, vi gerne vil modbevise her på INCEVIDA”, fastslår han.

Sydesalt
At få verdener som erhvervslivet og kulturinstitutionerne til at arbejde sammen er ikke noget nyt fænomen, medgiver Morten Karnøe Søndergaard. Det har været prøvet i årevis. Men med skiftende held, mener han. For det er ikke nok at rulle en forkromet markedsføringsplan ud. Ægte kulturbåren innovation, der fortsætter med at boble, når reklamefremstødet er skudt af, kræver kunsten at indlejre den særlige kulturelle værdi, som de humanistiske grundværdier repræsenterer, i samarbejdet.

“Dansk erhvervsliv har mere end nogensinde brug for at tage ansvar og fremme nye værdier, og hertil er de humanistiske kernebegreber fantastiske. Hvis vi fokuserer på udkantsproblematikken i det her land, så vil vi kunne løfte rigtigt mange områder ved at få skabt en applicerbar viden omkring samspillet mellem erhvervslivet, kulturen og universiteterne, for vi har alle råvarerne til det”, siger han.

Skal professoren pege på en succeshistorie, der er værd at skele til, ryger fingeren mod øst – nærmere bestemt til Læsø. Læsø Salt. En række initiativrige lokale genetablerede for en del år siden saltproduktionen på øen, og i dag afsætter virksomheden 75 tons gourmetsalt. Interesserede kan booke et besøg på saltsyderiet og her både købe salt og få fortællingen om, hvordan produktionen af salt foregik i middelalderen og påvirkede sammenholdet i øsamfundet. Samtidig kan der bookes overnatninger, besøg i det lokale kurbad med mulighed for at blive forkælet og også købe plejeprodukter fra Læsø Saltcare, produkter, der bliver fremstillet på restlagen fra saltsyderiet.

“Læsø Salt er en fantastisk historie, fordi man har omdannet noget kulturelt til noget værdiskabende og samtidig får fortalt om de gamle dyder og de grundlæggende værdier, der er med til at skabe succesen”, siger Morten Karnøe Søndergaard.

På afstand kan det være lidt svært at gennemskue, hvad et saltsyderi har med humanistiske grundværdier at gøre. Og det er netop den udfordring, som ifølge centerlederen er en af INCEVIDAs helt store opgaver:

“Humanistiske kerneværdier er de værdier, som vores fælles forståelse bygger på. Hvis de ikke er til stede, kan du ikke fortælle en historie, der sælger i længden. Det kan selv begavet markedsføring ikke hamle op med. Vores vision er, at vi skal være med til at anvise, hvordan man faktisk kommer helt ind til kerneværdierne, så det er derfra, væksten opstår”.

Mere dannelse
At finde frem til nye metoder og ny viden, som kan fremme den kulturbårne vækst i erhvervslivet, er en stor, men meget spændende udfordring, mener også Rasmus Gjedssø Bertelsen, cand.scient.pol. samt ph.d. og postdoc på INCEVIDA. Han vurderer, at humanismen står over for et nymoderne gennembrud, når den tilgang til innovation for alvor slår igennem. Han har tidligere været tilknyttet Harvard samt universiteter i både Mellemøsten og Fjernøsten, og han argumenterer for humanismen i de danske virksomheder ud fra et globalt synspunkt:

“Jeg interesserer mig meget for dannelse, og som jeg ser det, har vi virkelig brug for nogle nye dannelsesværdier i den globale verden. Økonomi, kapital og arbejdspladser kan flyttes fra den ene dag til den næste, men det kan dannelse ikke. Dannelse er en af de rodfæstede humanistiske værdier, og kan vi få den ind i erhvervslivet og produktudviklingen, er det en helt ny måde både at skabe og bevare vækst på i Danmark”.

Ifølge forskeren er det helt oplagt, at universiteterne tager et aktivt medansvar i kampen om den nye form for humanistisk vækst. Fordi universitetsmiljøerne har som kernekompetence at facilitere læringsprocesser. Det nikker hans kollega Jens Lundholm Pedersen ja til. Han har en fortid som direktør for et uddannelsescenter gennem 12 år og en master i læringsprocesser, og der er meget at lære endnu, før de humanistiske værdier bliver det naturlige at tage udgangspunkt i for erhvervsvirksomhederne, konstaterer han:

“Vi har brug for at få oprustet kompetencerne i kulturel mægling, for både kulturinstitutioner og erhvervsliv ser på hinanden med meget traditionelle øjne. Mange kulturinstitutioner er ikke vant til at værdisætte deres viden ud fra virksomhedernes forretningsprincipper, og virksomhederne er ikke vant til at se kulturel og humanistisk viden som noget, der kan genereres vækst på. Men det er netop i det samspil, de store muligheder kan opstå”.