23.03.2012
Artikel

Øremærket barsel til mænd kan blive tabersag

Regeringen vil øremærke tre måneders barsel til mænd, men kun i form af retten til tre måneders barselsdagpenge. For 650.000 danskere uden overenskomstdækning kan ordningen blive et flop.

Af Thomas Bøttcher
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har varslet, at hun i næste folketingsperiode vil fremsætte forslag om øremærkning af op til tre måneders barsel til mænd. Regeringen har på forhånd afvist, at der følger ekstra penge med ordningen, og dermed kan øremærkningen i praksis blive en økonomisk omkostning for tusindvis af danskere uden overenskomstdækning.

Alene på AC-området er 90 pct. af alle privatansatte akademikere ansat i virksomheder uden overenskomst, og her vil fædre, der beslutter sig for at tage den øremærkede barsel, alene være berettiget til barselsdagpengesatsen, der maksimalt udgør 17.000 kroner om måneden.

Eksperter har advaret mod netop den løsning, fordi den ikke vil være attraktiv i de mange familier, hvor manden lægger flest penge i familiens samlede økonomi. Ganske vist har flere nordiske lande gode erfaringer med øremærket barsel til mænd, men i Norge og Sverige og på Island bliver fædre på barsel kompenseret med barselspenge på et niveau, der svarer til 80-100 pct. af deres normale løn.

Ifølge Anette Borchorst, professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalbrog Universitet, er det dokumenteret at øremærkning har en positiv effekt på mænds brug af barslen. Men skal danske mænds andel af den samlede barsel vokse væsentligt fra de nuværende 7 pct., er øremærkning ikke sig selv nok, siger hun og peger på nye tal, der viser, at antallet af kvinder, der tager den fulde barsel – 52 uger – er steget med 6 pct. de seneste tre år.

“Der er sket det, at krisen er slået igennem, og så ser vi en traditionalisering af kønsrollerne. Økonomi spiller en helt afgørende rolle for en families valg, og derfor vil en øremærkning stort set ikke ændre noget som helst, hvis ikke den ledsages af en rimelig lønkompensation for de familier, der ikke er dækket af overenskomster”, mener Anette Borchorst.
Heller ikke professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer vurderer, at barselsdagpenge alene vil få en stor effekt.

“Det er ikke svært at forestille sig, at der vil være mange familier, hvor øremærkningen vil blive affejet som uattraktiv, hvis forudsætningen fx er, at mandens indkomst halveres. Så man må forvente, at ordningen i en hel del tilfælde vil føre til, at familierne holder mindre samlet barsel. Er manden omvendt overenskomstansat med gode barselsvilkår, vil effekten af øremærkningen her gå i retning af det tiltænkte”, siger han.

Mænd uden adgang til barselsfond

Mette Frederiksen ventes 28. marts at fremlægge et ændringsforslag til loven om den centrale barselsfond, der imødekommer kritik af, at selvstændige ikke er dækket af barselsudligningsordningen.

Men mens selvstændige kan se frem til barselsdækning, har beskæftigelsesministeren med lovforslaget valgt at sidde en anden kritik overhørig. Fonden, der dækker ca. 650.000 privatansatte mænd og kvinder uden overenskomst, har længe været beskyldt for i praksis at diskriminere mænd. Ordningen giver arbejdsgivere refusion for udbetalt løn i op til 29 ugers afholdt barsel, og selvom 21 af ugerne på papiret udgør en såkaldt “fælles orlov” til fri deling mellem forældrene, betyder dens placering i umiddelbar forlængelse af fødslen, at det hovedsageligt er kvinder, der har adgang til midlerne. Og selvom mænds andel af barsel i den fælles periode har vist sig at være på under 10 pct., afviser Mette Frederiksen at ændre reglerne.

Skal mænd tage mere barsel, sådan som regeringen ønsker, er det derfor nødvendigt at gøre mænds barsel fleksibel, så den kan udskydes og afholdes senere end i dag, mener Anette Borchorst.

“Det er ekstremt vigtigt, at beskæftigelsesministeren fokuserer på at fjerne alle de små stopklodser og hindringer, der findes, for ellers vil en øremærkning til mænd ikke virke. Derfor skal reglerne i barselsfonden ændres, så mænds orlovsperiode kan ligge på det tidspunkt, hvor kvinden er kommet sig efter graviditet og fødsel, og amningen er kommet på plads”, siger hun.

En undersøgelse foretaget af Magisterbladet i 2010 viste, at 46 pct. af DM’s mandlige medlemmer på arbejdspladser uden overenskomst afholdt mellem to og seks ugers barsel, mens 9 pct. slet ikke afholdt barsel. DM’s formand, Ingrid Stage, mener, at både mænd og kvinder skal have ret til fuld løn under orloven, for mændenes vedkommende 12 ugers forældreorlov.

“Det står klart, at økonomien spiller en afgørende rolle i familierne, og derfor er det også nødvendigt at diskutere løn under orloven. Vi ved, at 70 pct. af DM’s mandlige medlemmer går ind for øremærket barsel til mænd – men økonomi er samtidig det, der bekymrer dem mest i forbindelse med barsel”, siger hun.

Magisterbladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mette Frederiksen.