09.03.2012
Artikel

Et fælles fagligt åndehul

Audiologopæderne hjælper mennesker med sprog- eller talevanskeligheder fra vugge til grav. Behovet for både synlighed og faglig anerkendelse er taget til med krisen.

Af Pernille Siegumfeldt
Sprog- eller talevanskeligheder kan forfølge et menneske og være så invaliderende, at det kan være vanskeligt at få tilværelsen til at fungere. Det er ikke kun børn, der kæmper med stammen, en forsinket sprogudvikling, dårlig hørelse eller andet, som kan kræve en specialists indgriben. Også voksne mennesker, der bliver ramt af en blodprop, en hjerneblødning eller særlige kræftformer, har brug for professionel udredning og behandling. Udviklingshæmmede kan hjælpes til et lettere liv med alternative kommunikationsmidler, ældre skal lære at leve med fx høretab, og unge med læsevanskeligheder diagnosticeres og stimuleres til læring, fx med særlige it-hjælpemidler. Mange mennesker, der arbejder inden for fx undervisning, kæmper også med slitage på stemmen og skal have metoder til at bruge den mere hensigtsmæssigt.

Arbejdsfeltet for audiologopæder er blevet mere og mere videnstungt og vidt forgrenet og har udviklet sig i et hastigt tempo igennem de sidste 20-30 år. Så hastigt, at det i starten af 80’erne stod klart, at specialiseringer og en videnskabeligt funderet uddannelse på området var påkrævet.

Vigtigt med akademisk profil
I 1982 startede første hold af audiologopædstuderende på Københavns Universitet. 20 år senere oprettedes uddannelser i audiologi og logopædi på Syddansk Universitet i Odense.

I dag arbejder i omegnen af 500 universitetsuddannede audiologopæder inden for området, de fleste med base i regioner og kommuner, og enkelte i private virksomheder.

300 af dem har fundet sammen i det faglige fællesskab FUA, Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder, som har eksisteret siden 1991. Formanden har igennem de sidste tre år heddet Jytte Isaksen.

“Vi er en meget lille faggruppe og arbejder ofte som ene specialister på vores område, der hvor vi er ansat. Foreningen er vores fælles faglige åndehul, hvor vi holder hinanden opdateret om ny viden, og hvor vi diskuterer metoder og tilgange til faget med videnskabelige briller på”, forklarer hun.

37-årige Jytte Isaksen sidder selv i øjeblikket på SDU og arbejder på sin ph.d. inden for sit speciale, afasi. Hun underviser også i faget og har tidligere arbejdet med voksne hjerneskadede.

Som formand for FUA arbejder hun for at styrke audiologopædernes faglige såvel som akademiske profil.

“Vi er hverken pædagoger eller lærere. Vi bibringer faget ny viden og nye metoder til behandling. Alene inden for fx it-hjælpemidler og viden om hjerneskader sker der hele tiden en udvikling, og ligesom inden for andre nye fag er der brug for at bygge forskningen op”, forklarer Jytte Isaksen.

Mere gennemslagskraft
Bestyrelsesmedlemmerne i FUA arbejder til daglig som konsulenter i specialskoler, i specialbørnehaver, blandt voksne på høreområdet, med stammen, løbsk tale og på Center for Læseforskning. Ambitionen er både at blive en mere synlig faggruppe og ikke mindst opnå bred faglig anerkendelse. Den ambition er blevet skærpet med krisen.

“Traditionelt har vi været den type af specialister, som får et skrivebord i klædeskabet, arbejder diskret i baggrunden et par timer og så smutter igen. Vi er typisk den lille faggruppe blandt de store – sundhedspersonale, lærere og pædagoger – ligesom vores fagområde nok ikke har den største bevågenhed i folks bevidsthed. På grund af den manglende synlighed har det måske været for let for nogle at skære i budgetterne til fx specialundervisning, diagnosticering, udredning og behandling. Samarbejdet med DM vil forhåbentligt være med til at give os en større gennemslagskraft og gøre offentligheden opmærksomhed på kvaliteten i vores arbejde”, forklarer Jytte Isaksen.

FUA udgiver et fagligt tidsskrift tre gange om året. Til september planlægger foreningen en kæmpe fejring af sit 20-års-jubilæum. Det sker med en konference, som DM er medarrangør af.

“Selv om ressourcerne er knappe derude, vil vi udbrede kendskabet til de forskningsprojekter, som det trods alt lykkes at få i gang rundtomkring. Center for Specialundervisning i Roskilde er en af de institutioner, som har været utroligt dygtig til at finde finansiering og timer til forskning i praksis. Det er både opmuntrende og inspirerende og vil blive et af punkterne på konferencen”, siger Jytte Isaksen.

FUA
Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA) blev stiftet i 1991. FUA er en faglig interesseorganisation for studerende og færdiguddannede logopæder, tekniske/pædagogiske audiologer og audiologopæder. De bliver uddannet på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Der er omkring 500 af slagsen i Danmark. FUA har i øjeblikket omkring 300 medlemmer, men ambitioner om at få alle med.

Fire definerede mål udgør rygraden i foreningens arbejde:
  • at være et fagligt forum for universitetsuddannede audiologopæder
  • at arbejde for at profilere og skærpe identiteten omkring vores uddannelse og de færdige kandidater
  • at følge og påvirke udviklingen med hensyn til løn- og ansættelsesforhold for universitetsuddannede audiologopæder
  • at udvikle og styrke samarbejdet mellem de audiologopædiske uddannelsesinstitutioner på Københavns og Syddansk Universitet FUA har en bestyrelse på 10 ulønnede medlemmer og en repræsentant i CPLOL (Comité Permanent de Liaison des Orthophonistes/Logopèdes de l’Union Européenne). CPLOL er en europæisk organisation, der arbejder med faget logopædi.Foreningen holder til på hjemmesiden www.fua.dk og udgiver desuden et fagligt tidsskrift, Logos, tre gange årligt.