09.03.2012
Artikel

Nye toner fra brygger Jacobsens gamle palæ

Den prominente platform, som Flemming Besenbacher for nylig indtog som ny formand for Carlsbergfondets direktion, har han tænkt sig at udnytte. Nanoteknologi-professoren fra Aarhus varsler en skærpet prioritering, når godt 200 forskningsmillioner skal uddeles årligt. Og så vil han blande sig i den forskningspolitiske debat, både om flerårige universitetsbudgetter, om et rektorkollegium, der savner selvjustits, og om forskere, der ikke i tilstrækkelig grad føler et samfundsansvar.

Af Pernille Siegumfeldt

Den, der lever skjult, lever godt.

Under det mantra har skiftende formænd forvaltet Carlsbergfondets formue og desuden løst de opgaver for virksomheden Carlsberg, som har været en stor del af forpligtelsen, lige siden Carlsbergfondet blev stiftet af bryggeriets grundlægger, J.C. Jacobsen, i 1876.

Fremover bliver det lidt anderledes.

Noget af det første, Flemming Besenbacher har gjort som nyudnævnt formand, er at gå i gang med at etablere en ny visuel identitet og en brugervenlig hjemmeside, som skal åbne fondet mod omverdenen og formidle historier om projekter og om unge forskere, som har haft betydning for både naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.

Han har også planer om på anden vis at åbne fondet for et bredere publikum, men det er ikke kun på de ydre linjer, at Flemming Besenbacher vil modernisere butikken Carlsberg. Også på indholdssiden skærper han tonen.

Den 59-årige professor i nanovidenskab varsler en ændret kurs, både når det gælder fordelingen af forskningsmillionerne, men også når det gælder fondets placering i den offentlige debat. Den prominente platform, som han trådte ind på ved årsskiftet, har han tænkt sig at bruge aktivt.


“Det er fx utroligt vigtigt, at vi som forskere ytrer os om den stigende bureaukratisering af dansk forskning og af de danske universiteter. Det er også vigtigt, at vi arbejder for at sikre flerårige budgetter til universiteterne”, pointerer Carlsbergfondets nye formand.

Manglende selvjustits hos ­rektorkollegiet
Flemming Besenbacher er netop rykket ind i de ubeskriveligt smukke lokaler, som Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab deler midt i København. Overalt i palæet hænger der kunst i verdensklasse, fx en detaljeret glasmosaik på seks x fire meter af Erik A. Frandsen og P.S. Krøyer-maleriet, en opstilling af ældre, sortklædte herrer, der pryder en hel væg og gengiver et møde i Videnskabernes Selskab i slutningen af det 19. århundrede.

Her, fra det smagfulde hjørnekontor på H.C. Andersens Boulevard, kan universiteternes ledelser godt forvente at blive konstruktivt udfordret, understreger Aarhus-professoren.

“Rektorkollegiet er en konstrueret institution, som ikke altid agerer optimalt. Der er for ringe tillid rektorerne imellem, og de konkurrerer alt for meget med hinanden i stedet for at fokusere på samarbejde og arbejdsdeling. I et land med kun 5,7 millioner indbyggere er det jo direkte ufornuftigt fx at udbyde lægeuddannelser fire steder eller at have fx fysik- og tyskuddannelser på alle universiteter, når man ikke har den tilstrækkelige faglige kompetence og kritiske masse. Man bondefanger de studerende ved at påstå, at den faglige kvalitet er i top hele vejen rundt. Rektorerne har åbenbart ikke selvjustits til at lave en samfundsnyttig arbejdsfordeling, der er desværre heller ikke et akkrediteringsråd, der tør sige nej, og ofte ser man også folkevalgte politikere blande sig i, hvilke uddannelser der skal udbydes, og hvilke forskningscentre der skal etableres på landets universiteter”, mener Flemming Besenbacher.

Ligesom sin forgænger vil Carlsbergfondets nye formand gerne slå til lyd for at styrke forståelsen for begrebet “Scientific Social Responsibility”.

“Forskere skal i stigende grad tage et ansvar for samfundets udvikling. Verden er i dag konfronteret med en række kæmpe globale udfordringer, der er langt større end den økonomiske krise, alle taler om. Befolkningsfremskrivninger viser, at vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på kloden i 2050. Energiforsyning, klimatiske ændringer, affordable health care, fødevareforsyning og -sikkerhed er udfordringer, som kun kan løses ved investeringer i forskning og uddannelse. Forskerne må, ved valg af forskningsemner, medvirke til at løse de globale problemer, og det kræver ofte en interdisciplinær tilgang, som omfatter både humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab”, siger Besenbacher.

En inspirerende historie
Hvor Carlsbergfondet tidligere primært har tilgodeset etablerede forskere, vil den ny formand målrette en større del af bevillingerne mod vækstlaget.

“Vi vil fx gerne finansiere flere postdoc-stillinger og rejselegater til nyuddannede ph.d.er, så de unge kan komme ud af vejledernes laboratorier og tage ophold med egne penge på Harvard, Berkeley, Oxford og Cambridge”, siger Flemming Besenbacher.

Han er ikke bange for at hjælpe en hel masse ph.d.er til postdoc-stillinger, som ellers ofte betegnes som “dead-end”-stillinger. Til gengæld vil han gerne pille ved postdoc’ernes illusion om, at de alle skal ende som professorer på danske universiteter.

“Rigtig mange af de dygtige postdoc’er burde på et langt tidligere tidspunkt i deres karriere søge job eller samarbejde med erhvervslivet. Der er rigtig mange spændende job i private virksomheder, og der er mange fagligt udfordrende karrieremuligheder”, siger Aarhus-professoren.

Carlsbergfondet er stadig en af Danmarks største private pengetanke til forskningsfinansiering. Selv om både fx VELUX-, Lundbeck-, og Novo Nordisk-fondene sidder på større beløb end de 200 millioner, som Carlsbergfondet uddeler årligt, så oplever Flemming Besenbacher, at der følger et særligt ansvar med at være knyttet til det hæderkronede stykke danmarkshistorie, som bryggeriet er.

“Carlsberg-historien er stærkt inspirerende. Bryggeren afleverede sit livsværk i et gavebrev til samfundet og videnskaben i 1875 og skabte desuden starten på verdens i dag fjerdestørste bryggeri med en stærk international platform. Carlsbergs historie fortæller os, at Science og Business er uløseligt bundet sammen, og mit håb er, at videnskaben i de kommende år i langt højere grad kan medvirke til også at skabe vækst og nye forretningsplatforme i Carlsberg”, forklarer Flemming Besenbacher.

Han kunne ikke sige nej til posten som bestyrelsesformand.

“Det er en ære at sidde her, men også en kæmpe udfordring. Og jeg går til opgaven med den største ydmyghed. Måske var det også meget passende at give stafetten videre i det nanovidenskabelige center, iNANO, på Aarhus Universitet, som jeg selv har bygget op fra bunden og ledet i 10 år. Jeg er stadig vejleder for 10 ph.d.er i Aarhus og agter at forsætte som professor på deltid”, forklarer ­Flemming Besenbacher.