09.03.2012
Artikel

Kommunalt ansatte akademikere dobbelt så syge som privatansatte

Kommunerne har deres ansatte akademikere dobbelt så meget i sygesengen, som private virksomheder har. Forskellen er tankevækkende, lyder det fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Af Martin Ejlertsen

Kommunerne arbejder hårdt med at få budgetterne til at holde. Men kommunerne har også langt større problemer med sygdom end de andre sektorer på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om landets højtuddannede lønmodtagere. For kommunalt ansatte akademikere er næsten dobbelt så syge som privatansatte akademikere. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som Magisterbladet har fået.

Mens privatansatte akademikere i 2010 i gennemsnit var syge cirka 4 dage om året, var kommunalt ansatte akademikere syge over 7 dage om året. I Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet er man forundret over den store forskel på sygefraværet på kommunalt og privatansatte akademikere.

“Det er tankevækkende, at der er så stor forskel i sygefraværet for samme faggruppe, afhængig af om de er ansat i en kommune, i staten eller i en privat virksomhed. Og endnu mere tankevækkende er det, at selvom man tager højde for fx køn og alder, kan tallene stadig ikke forklares”, siger kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Jens Erik Zebis.

Han mener, at hvis man skal begrænse antallet af sygedage, er det afgørende at holde fokus på at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen og skabe god dialog mellem chefen og den sygemeldte.

“Det kan fx ske ved at tilpasse arbejdsopgaverne eller nedsætte arbejdstiden, så den sygemeldte får mulighed for at holde kontakten til arbejdspladsen under et sygdomsforløb”, siger Jens Erik Zebis.

Hårdere kurs
I Kommunernes Landsforening (KL) har man ikke et konkret bud på, hvorfor sygefraværet blandt kommunalt ansatte akademikere er højere end blandt privatansatte akademikere. Men en forklaring kan være, at sygefraværet er højere blandt kvinder end mænd, uden man egentlig ved hvorfor, forklarer arbejdsmiljøkonsulent i KL Katrine Jakobsen.

“Vi har med “Aftale om trivsel og sundhed” sat fokus på, at kommunerne skal nedbringe sygefraværet blandt andet ved hjælp af sygefraværssamtaler. Der er stort strategisk fokus på at nedbringe sygefraværet i kommunerne, og det har medført et fald i sygefraværet det seneste par år”, siger Katrine Jakobsen.

Hun siger, at det er svært at få et decideret overblik over sygefravær, for man må ikke spørge medarbejdere om, hvorfor de er syge. Men kommunerne arbejder blandt andet med lederudvikling og fokus på det langvarige sygefravær. Her skaber man ordninger, hvor medarbejderne kan komme delvist tilbage på arbejdet. Andre steder har man lagt en hårdere kurs og fyret.

“Nogle steder har man lavet afklaring på langtidssygdom og fyret folk, når der ikke har været nogen udsigt til, at de kunne komme tilbage i arbejde igen. Der har man tidligere nok været mere tilbøjelige til at fastholde gode medarbejdere, end man har mulighed for i dag”, siger Katrine Jakobsen.

Sygefraværsdage i 2010 for personer med lang videregående uddannelse

   Kommuner  Stat  Privat sektor
Kvinder  8,12 6,83  5,51 
Mænd 5,22  4,21  3,21 
Ialt 7,03  5,49  4,07 

Kilde: Danmarks Statistik









 Kommuner  Stat  Privat sektor
Kvinder  8,12 6,83  5,51 
Mænd 5,22  4,21  3,21 
Ialt 7,03  5,49  4,07 
 Kommuner  Stat  Privat sektor
Kvinder  8,12 6,83  5,51 
Mænd 5,22  4,21  3,21 
Ialt 7,03  5,49  4,07 
 Kommuner  Stat  Privat sektor
Kvinder  8,12 6,83  5,51 
Mænd 5,22  4,21  3,21 
Ialt 7,03  5,49  4,07 
 Kommuner  Stat  Privat sektor
Kvinder  8,12 6,83  5,51 
Mænd 5,22  4,21  3,21 
Ialt 7,03  5,49  4,07