09.03.2012
Artikel

Erasmus for all – eller bare for nogle?

Et budget på 140 milliarder kroner skal give EU’s uddannelsesprogram en saltvandsindsprøjtning. Men penge alene skaber ikke et ”Erasmus for All”, som det nye program kaldes. Regelforenkling og flere varer på hylden er også en del af pakken. Og så skal de studerende fra fx naturvidenskab gerne mere på banen.

Af Pernille Siegumfeldt

Book packing frem for back packing.

Sådan har slagordet lydt i en årrække fra internationalt kontor på Københavns Universitet, hvor man ihærdigt har agiteret for at få de studerende til at tage et semester eller to i udlandet med et Erasmus-legat i ryggen.

Også fra politisk hold er der blevet talt og gjort en hel del for at få de unge til at droppe et, to eller tre sabbatår efter gymnasiet og pakke rygsækken med bøger i stedet.

EU’s Erasmus-program har kæmpet med en række børnesygdomme, siden det blev etableret i 1987. Svingende kvalitet i tilbuddene, et tungt, tungt bureaukrati og den deraf manglende prestige har fået de unge til at tøve. Ikke mindst de studerende på STEM-fagene, som de hedder i EU-regi – science, technology, engi­neering og mathematics – har afholdt sig fra at benytte mulighederne i noget imponerende omfang.

På 15 år er antallet af danske udvekslingsstuderende på de videregående uddannelser kun steget til det dobbelte, fra 3.384 i studieåret 1995/96 til 6.351 i studieåret 2009/2010. Lidt under halvdelen af disse studerende rejser afsted med tilskud fra Erasmus-programmet, men det tal håber EU-Kommissionen vil stige kraftigt, hvis det nye uddannelsesprogram “Erasmus for All” som ventes vedtaget inden 2014.

Og der er god grund til tro på, at et Erasmus-program med næsten dobbelt så mange milliarder at dele ud af vil få held med sit forehavende. For også tiden arbejder for, at flere unge på de længerevarende uddannelser søger om at blive udvekslet.

“Alene fra studieåret 08/09 til 09/10 oplevede vi en stigning i antallet af danske studerende, der tog på udlandsophold, på ni procent. I dag er vi kun to procent fra at nå Bologna-målsætningen om, at 20 procent af en årgang skal på et udlandsophold som en del af deres uddannelse”, forklarer Lia Leffland, der er kontorchef i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering under Uddannelsesministeriet.

Styrelsen får i dag flere ansøgninger, end den kan give penge til, og det er der ifølge kontorchefen flere forklaringer på.

“Flere tager Erasmus-legater med på praktikophold i udlandet, og det har betydet en stigning i ansøgningerne fra unge på professionsbachelor- og erhvervsuddannelserne. Mange unge er også blevet ekstra opmærksomme på at få punkter på deres cv, der gør dem særligt attraktive i en periode, hvor ungdomsarbejdsløsheden stiger. Og endelig er der måske en sammenhæng med, at studerende på de videregående uddannelser generelt er yngre, når de starter, og derfor ikke i så stort omfang er bundet af børn, hus og andre forpligtelser herhjemme”, forklarer Lia Leffland.

Nye varer
Med “Erasmus for All” bebuder EU-Kommissionen en markant regelforenkling. En anden nyskabelse er, at det fremover bliver muligt at søge uden for Europa og få sit legat med sig. Begge dele kan være med til at give momentum til en ordning, som ifølge kontorchef på Københavns Universitets internationale kontor John E. Andersen har skrantet en del.

“For mig som administrator vil det virkelig lette, hvis ansøgningsfristerne bliver kortere, og hvis EU stiller mindre stramme krav til, hvordan eksempelvis kontrakter med uddannelsesinstitutioner i udlandet skal se ud. For de unge er der også nogle spændende nye varer på hylderne. Der er jo en grund til, at Danmark modtager langt flere udenlandske studerende, end vi sender ud. Berlin og Paris er efterspurgte destinationer, og London ligeså, men i England har vi ikke så mange udvekslingsmuligheder, og så tynder det lidt ud i de spændende muligheder. Et ophold i et af de engelsksprogede lande uden for EU eller i et af BRIK-landene vil gøre vores kandidater køreklar til det globale arbejdsmarked og tilføre det aldrende Erasmus-program ny prestige”, vurderer John E. Andersen.

I dag kommer 2/3 af de udvekslingsstuderende fra humaniora og samfundsvidenskab, og kun 1/3 fra naturvidenskab.

“Naturvidenskabsstuderende er traditionelt svære at flytte, og det kan godt undre, da de naturvidenskabelige love og metoder jo er ens på tværs af landegrænserne. Men det er lige så relevant for dem som for humanisterne at komme af sted og ikke tænke for nationalt. Omvendt er naturvidenskab et af de områder, der tiltrækker rigtig mange udlændinge til Danmark, så danske studerende på fx Science og LIFE oplever i større grad mødet med det internationale i deres eget miljø. Det vil imidlertid aldrig kunne erstatte de erfaringer, man opnår ved selv at være afsted”, understreger Lia Leffland fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Ringe akademisk udbytte
At der kommer flere penge i Erasmus-programmet, så man fremover kan tilgodese flere, glæder formanden for de studerende i DM, Katrine K. Nielsen. Men penge alene gør det ikke automatisk til et “Erasmus for all”, advarer hun.

“Godt nok kan studerende få deres SU med til udlandet, men det sker ofte med tilbagevirkende kraft og meget sent. Behandlingen kan vare helt op til et halvt år, og det kan have stor betydning for især de økonomisk dårligst stillede studerende, som har svært ved selv at lægge ud”, forklarer Katrine K. Nielsen.

Hun ønsker også, at EU afsætter penge til at højne det akademiske niveau på de uddannelser, hvor der er mange Erasmus-studerende.

“Jeg har ikke selv været på udlandsophold, men jeg ved fra venner og fra gangene på universitetet, at det akademiske udbytte af den undervisning, danske studerende modtager i udlandet, ofte bliver af ringere kvalitet end den, de modtager herhjemme. Den store forskel kan måske forklare, hvorfor vi nogle gange undlader at tage et udlandsophold. Hvis et udlandsophold både er dyrt og giver et for ringe akademisk udbytte, hvor er incitamentet så til at tage af sted?”, spørger Katrine K. Nielsen.

John E. Andersen fra KU, der også er formand for Rektorkollegiets internationale udvalg, er også optaget af, at en øget kvalitet skal slå igennem i Erasmus-programmet.

“Men jeg er meget forsigtig med at fælde dom over den uddannelse, man tilbyder andre steder. Hvis man i Frankrig og Tyskland får besked på at sidde stille og lytte, så er det udtryk for en anden pædagogisk læringsstil. Udenadslære er måske mindre pædagogisk attraktivt, men vi kan se, at de unge oftest får fuld meritoverførsel og tager deres eksamener i udlandet, og det må borge for en vis kvalitet. Men selvfølgelig skal vi være kritiske, hvis vi virkelig mener, at Erasmus skal være motoren under al udveksling på de videregående uddannelser”, pointerer John E. Andersen.