24.02.2012
Artikel

Historisk festival hitter

Folkeuniversitetet i Aarhus inviterer til Århundredets 1700-tals-festival. Med pudderparykker og oplysning til folket er målet at gøre os klogere på det samfund, der var – og det, der er.

Af Vivian Voldgaard

Skulder ved skulder ved skulder sidder, står og går 1.200 gæster, der er mødt frem for at høre otte åbningsforelæsninger om 1700-tallet på Folkeuniversitetet i Aarhus. Det århundrede, som på den ene side var sort diktatur med slavehandel og henrettelser på dagsordenen, og på den anden side var lys livsglæde domineret af frihed, demokrati og maskerader.

“1700-tallet kan godt være lidt tungt, men vi oplever alligevel en enorm nysgerrighed efter at forstå den tid, som på mange måder definerer det samfund, vi kender i dag. Billetterne til de her åbningsforelæsninger blev revet væk i løbet af meget få dage”, fortæller Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus.

I anledning af åbningsarrangementet er han ikke til at kende. Men han er til at få øje på. Med hjælp fra en nabo, der har arbejdet på Aarhus Teater, har han fået fingrene i nogle aflagte kostumer, og han ligner det, han er lige nu: en fornem repræsentant for historien. Iført brokadejakke, pludderbukser og pudderparyk. Og ikke mindst hvide Nike-fodboldstrømper!

“Det er ret sjovt at gå rundt i det her tøj, og man må sige, at det tiltrækker sig opmærksomhed. Specielt håret er jeg ret vild med. Det er væsentligt mere, end jeg har til hverdag”, griner han.

Strømperne er en nødløsning. Dem, han havde planlagt at have på, var så korte, at de blotlagde et sæt vinterblege, behårede mandeben. Ikke lige dresscode anno 1700. Så en tur i en af midtbyens sportsbutikker sikrede anstændigheden.

Krause-Kjær møder fortiden
Aftenens otte forelæsninger er forløbere for den vidensfestival, som Sten Tiedemann og den øvrige stab hos Folkeuniversitetet i Aarhus har arbejdet på de seneste to år. Startskuddet lyder officielt den 9. marts, og over 10 dage vil ikke kun universitetet, men også Aarhus’ største kulturinstitutioner iklæde sig datiden.

“Den overordnede tanke bag århundrede-festivalen er at vise, hvor meget styrke der er i at kombinere forskning og viden med kulturlivet. Vi har stort set alle de store kulturinstitutioner i Aarhus med os. Derudover har vi også gjort en masse for at ændre på formaterne. De almindelige forelæsninger, som vi præsenterer her på åbningsaftenen, er vi rigtigt glade for, men vi synes også, det er lidt sjovt at lege med tingene. Det er vores talkshows gode eksempler på”, siger rektoren.

Musikhuset Aarhus lægger scene til de to talkshows, der formentlig allerede i 1700-tallet ville have trukket folk af huse: Livlægen Struensee og finansminister Schimmelmann svarer på spørgsmål fra journalist og samfundsdebattør Niels Krause-Kjær.

“Vi får professionelle skuespillere til at spille henholdsvis livlægen og finansministeren, og så er det op til journalisten at udfordre deres holdninger. Manuskriptet er baseret på historisk forskning, så det er et forsøg på at få en masse viden om datiden serveret på en mere nutidig måde, og det skal nok blive en oplevelse”, lover Sten Tiedemann.

Kamp om pladserne
Forelæsningerne denne åbningsaften har overskrifter som Verdens Orden, Enevældet, Kaos og Vildskab, Kosmologien samt Mefistofeles og Djævelen. Og der var ikke kun kamp om billetterne, inden dørene blev slået op. Der er også kamp om pladserne i de trange auditorier på Institut for Matematiske Fag, som lægger lokaler til. Mens lektor Birgit Eriksson fortæller om, hvordan Faust dyrkede sort magi i håbet om at finde ind til verdens ægte sammenhæng, sidder tilhørerne på gulvet, i vindueskarmen og svedende i store vinterfrakker næsten på skødet af hinanden. En enkelt tramper ud af lokalet, spruttende af vrede gloser over iltmangel, elendige pladsforhold og et “vorherre bevares”.

“Der er tæt pakket, det kan man vist roligt sige. Men vi synes, det er dejligt, at så mange mennesker er interesserede i noget, der ligger så langt tilbage. Det siger noget om, at vi har en helt grundlæggende interesse i samfundet, og det er meget positivt”, siger rektoren.

Landsdækkende i 2014
1700-tals-festivalen har et budget på rundt regnet en million – i folkeuniversitetsregi. Dertil kommer alle de ressourcer, som kulturinstitutionerne selv har valgt at kaste ind i puljen i form af særudstillinger, forestillinger og andre begivenheder. I alt er der programsat over 150 arrangementer. På teatre og museer, i kirker og koncertsale og ikke mindst på universitetet. 

“Vi har opfordret byens kulturliv til at tænke oplysningstiden ind i deres program for dette forår, og det har flere valgt at følge. Derudover har vi grebet det sådan an, at vi er gået direkte til de forskere, som vi mente ville have noget interessant at bidrage med fra 1700-tallet, og de sagde stort set alle sammen ja tak til at være med. Det sjove er så, at vi efterfølgende er blevet kontaktet af flere andre, der undrede sig over, at de ikke også var blevet spurgt. Både det store fremmøde her til åbningsarrangementet og forskernes interesse for at være med siger noget om, at forskningsformidling er populært, når det gøres på den rigtige måde”, siger Sten Tiedemann.

1700-tals-festivalen er hovedsageligt fokuseret omkring Aarhus – med enkelte afstikkere til Folkeuniversitetets satellitstation i Herning. Men ambitionerne rækker videre de kommende år, fortæller rektoren. For både i 2014 og i 2016 er Århundredets Festival tilbage. Først med fokus på 1800-tallet og siden på 1900-tallet. Og til den tid vil det formentlig blive med arrangementer i både Aarhus, Herning – og i hovedstaden, hvor Folkeuniversitetet i Aarhus har afdelinger.

Den Jyske Opera har netop haft premiere på stykket Don Juan, ligesom Aarhus Teater lige har slået dørene op for forestillingen Jeppe på Bjerget. Derudover er der alt fra danseforestillinger til debatop­læg, litteraturoplæsninger og salonaftener på festivalprogrammet.