10.02.2012
Artikel

Outsourcing giver højere løn

Ansatte med en sproglig eller samfundsvidenskabelig ­uddannelse er vinderne, når virksomhederne ­outsourcer. ­Deres kvalifikationer bliver nemlig mere værd, når ­globaliseringen rykker tættere på. Det viser en ny undersøgelse, lavet af blandt andre professor Jakob Roland Munch fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Af Mette Engell Friis

Kreativ og kritisk. Kom­munikation og kulturfor­ståelse.

Er disse fire k’er en del af din arbejdsbeskrivelse, så er du blandt dem, der kan bliver vindere, hvis din virksomhed outsourcer.

“Hvis det indgår i ens job, at man skal være kreativ og have kritisk sans, eller hvis man arbejder med sprog og kommunikation, så trækker det i retning af, at ens jobfunktion ikke vil blive outsourcet”, siger Jakob Roland Munch, professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han har sammen med tre kolleger analyseret 2.000 danske fremstillingsvirksomheders udvikling.

De fire forskere har haft adgang til at se på virksomhedernes data over 12 år – fra 1995 til 2006 – og der er en helt klar tendens:

“Ser man på virksomhedernes økonomi, så har de, der har valgt at outsource, haft en klar fremgang. De har fået større overskud, og det smitter af på medarbejderne, som i gennemsnit får højere løn end ansatte på virksomheder, der ikke outsourcer”, siger Jakob Roland Munch.

Undersøgelsen viser samtidig, at gennemsnitsvirksomheden i løbet af de 12 år har fordoblet omfanget af outsourcing.

“Generelt kan vi se, at virksomheder, der outsourcer, reducerer beskæftigelsen, og andelen af ansatte med videregående uddannelser stiger”, ­siger Jakob Roland Munch.

Humanisternes fordel
“Det er især ansatte inden for sprog, kommunikation og samfundsvidenskab, der oplever stigende løn, når virksomheden outsourcer”, siger professoren.

Humanisterne er med andre ord værdifulde for virksomhederne, og forskerne peger i deres analyse på, at en grund kan være, at humanisterne qua deres kompetencer kan være et nødvendigt bindeled mellem den danske virksomhed og de udlændinge, virksomheden samarbejder med, og som ofte vil have væsensforskellige kulturelle baggrunde.

Til gengæld har ansatte med en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse det relativt sværere.

“Det kom lidt bag på os. Der har været en tendens til at sige, at vi skal satse på naturvidenskabelige uddannelser, men når vi ser på outsourcing, kan virksomhederne ofte finde de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer billigere i udlandet”.

Den svære arbejdsløshed
Ender en outsourcing alligevel med afskedigelse, så påviser de fire forskere, at ansatte med en videregående uddannelse i gennemsnit har en indkomstnedgang på 15 procent efter et år.

“Det viser sig, at højtuddannende medarbejdere, der bliver fyret som følge af outsourcing, generelt ikke er så attraktive for en ny arbejdsplads. Det kan eksempelvis være, fordi deres kompetencer knytter sig tæt til den arbejdsplads og jobfunktion, de er blevet fyret fra. Derfor ser vi, at når de finder job igen, er det ofte i en helt anden branche”, siger Jakob Roland Munch.

Hans råd er derfor: Efteruddannelse skal ikke være korte faglærte kurser.

“Hvis man har et job, der for eksempel indeholder rutineprægede kontoropgaver, så er man i fare for at miste det ved en outsourcing”.

Efteruddannelsen bør i højere grad handle om de fire k’er: kommunikation, kulturforståelse, kreativitet og kritisk sans.