10.02.2012
Artikel

Kom hel gennem krisen

Det er helt normalt at ryge ned i kulkælderen efter en fyring. Men med hjælp og støtte venter der også et godt liv forude, siger psykolog Anne Kirsten Hansen.

Af Vivian Voldgaard

Det kan være en traumatiserende oplevelse at blive fyret fra et job. Og at flere på samme arbejdsplads bliver ramt, gør ikke nødvendigvis situationen nemmere. For selv i massefyringer bliver nogle peget ud som overflødige, mens andre ikke gør, og det sætter sig spor, fortæller cand.psych. og direktør for Psykologerne ved Kongens Nytorv Anne Kirsten Hansen.

“For de fleste mennesker betyder arbejdspladsen rigtigt meget for identiteten. Ofte er man engageret i personlige relationer på jobbet, man går måske til fitness i virksomheden, foretager sig ting sammen i fritiden og agerer på mange måder som en familie. Og når du bliver fyret, bliver du så at sige smidt ud af familien, og det rammer hårdt”, siger Anne Kirsten Hansen.

Hun har i øjeblikket rigtigt travlt med at hjælpe fyrede medarbejdere ud af krisen. Og her overgår virkeligheden desværre ofte fantasien, fortæller hun.

“For de fleste fylder det at skulle fortælle om fyringen til andre mennesker rigtigt meget. Nogle bekymrer sig mest om at skulle fortælle det til vennerne, mens andre er mere nervøse for, hvad familien vil sige. Og ja, vi oplever også de helt ekstreme situationer, hvor mænd overhovedet ikke tør fortælle det nogen steder. De tager stadigvæk på arbejde og lader som ingenting, indtil det hele strammer så meget til, at de ikke kan klare det mere. Det er desværre ikke kun noget, der sker i dårlige amerikanske B-film”.

En fyring består ifølge Anne Kirsten Hansen af flere forskellige faser, der fremkalder flere forskellige reaktioner: chok, vrede, tristhed og endelig modet til at skue fremad. Nogle er udrustet med et gedigent selvværd og kommer hurtigt gennem alle faserne, mens andre går i mange måneder med følelsen af utilstrækkelighed og sårede følelser indeni.

“Nogle siger, at nu er jeg blevet smidt ud, så nu må jeg videre, mens andre bliver helt anderledes ramt menneskeligt. Og det har ikke noget med uddannelse at gøre. De bedst uddannede med masser af fremragende kvaliteter og kompetencer kan samtidig være de mest sårbare mennesker. Men et fællestræk er, at alle i en eller anden grad bliver rystede af en fyring og derfor spekulerer meget på, hvorfor det lige blev dem. Det er jo ikke noget lotteri, og det ved folk godt”, slår psykologen fast.

Når du bliver fyret

CHOKKET
Fasen varer som regel et døgns tid – for nogle kortere, for andre lidt længere. Den fyrede kan virke paralyseret eller måske ligefrem upåvirket, og det er helt normalt ikke at ville tale om fyringen overhovedet. I takt med at timerne skrider frem, synker det langsomt ind i systemet, at fyresedlen er en realitet.

VREDEN
Det er både godt og normalt at blive gal over en fyreseddel. Men udfordringen er at finde et passende sted at skælde ud. Familien, kæresten eller børnene er de tætteste relationer, men det er ikke altid en god idé at lade vreden få afløb her. Vreden skal med andre ord afleveres et sted, hvor den kan rummes. Chefen kan være et oplagt valg, men det er sjældent et fornuftigt valg. Man kunne jo risikere at møde hinanden igen senere i en arbejdsrelateret situation. For nogle er det en god idé at få vreden ud fysisk ved at løbe nogle lange ture eller cykle i en mudret skov. Andre får en større forløsning ved at skælde ud på en psykolog eller en god ven, der har sagt o.k. til at være skydeskive, eller en tillidsrepræsentant.

TRISTHEDEN
Nu melder alle spørgsmålene sig. Hvorfor blev det mig? Hvad skal der blive af mig? Hvordan skal jeg få fortalt det til familien? Og hvad med vennerne? Og børnene? Det er ofte sværere for mænd end for kvinder i denne fase. Kvinderne bryder sig ikke om at tænke på, at de måske skal til at være hjemmegående i en periode, men de forbinder det ikke nødvendigvis med skam og ser det ikke som en total degradering i modsætning til en del mænd. I denne fase bliver mange rigtigt kede af at måtte erkende, at fyringen også får indflydelse på eventuelle børn. Måske får familien ikke råd til det samme som tidligere, og det gør ondt at tænke på, at ens børn nu skal til at sige nej til at deltage i forskellige ting og måske ligefrem risikerer at blive drillet med, at en af forældrene ikke har noget job. Jo længere denne fase er, jo større er risikoen for at udvikle en reel depression, så det er utroligt vigtigt at sørge for hjælp til en fyret, der bliver ved med at være ked af det og vise tegn på tristhed.

KLAR TIL AT KOMME VIDERE
Der bliver længere og længere mellem de triste dage, og den værste galde er også ude af systemet. De fleste er så småt ved at genvinde modet til at kigge fremad. I denne fase begynder selvtilliden også langsomt at vende tilbage. Det virker stadig uoverskueligt og lidt farligt at skulle skrive en ansøgning, men med mange små skridt når de fleste til at gøre forsøget. Erkendelsen af, at fyringen ikke nødvendigvis var personlig, men et resultat af budgetnedskæringer eller politiske omstruktureringer, indfinder sig også langsomt. Der opstår med andre ord en mere nuanceret forståelse af det skete, og dermed følger også håbet om, at et nyt, godt arbejdsliv nok skal vise sig før eller siden.