27.01.2012
Artikel

Danske akademikere mest ledige i Skandinavien

Danske akademikere halser efter akademikere i både Sverige og Norge, når det gælder om at finde arbejde. I både Sverige og Norge forventer man fortsat fremgang på jobmarkedet for akademikere.

Af Martin Ejlertsen

Mens danske akademikere rammes hårdt af stigende arbejdsløshed, går det bedre og bedre for både svenske og norske akademikere. Faktisk kommer akademikere fra vores skandinaviske nabolande hurtigere i arbejde, samtidig med at antallet af akademikere også stiger eksplosivt. Det viser en sammenligning af tal fra Akademikernas erkändta a-kasse (AEA) i Sverige, det norske Arbeids- og velferdsdirektoratet og ledighedstal fra danske Akademikernes Centralorganisation (AC), som Magisterbladet har indhentet.

I Danmark var den gennemsnitlige ledighed blandt akademikere i november måned 2011 på 4,5 procent. Det er flere procentpoint højere end i både Norge og Sverige.

I Norge var arbejdsløsheden blandt akademikere i november 2011 på bare 1,1 procent. Og i Norge opfattes ledighed blandt akademikere som ikke-eksisterende, men som “friktionsledighed” – perioder hvor akademikere skifter fra et arbejde til et andet og går ledige, forklarer Knut Aarbakke, formand for Akademikerne, som er Norges største arbejdstagerorganisation for højtuddannede med 155.000 medlemmer.

“Faktisk er efterspørgslen på akademisk arbejdskraft så god, at vi er afhængige af at importere højtuddannet arbejdskraft til landet”, siger Knut Aarbakke og forklarer, at hele det norske næringsliv har klaret sig godt gennem krisen. Desuden har staten og kommunerne efterspurgt mere infrastruktur og købt tjenester fra store dele af industrien, og her er også mange højtuddannede blevet ansat. Samlet giver det en rigtig god efterspørgsel.

“Langt de fleste akademikere klarer sig rigtig godt, fordi der er stor efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft i Norge. Vi har desuden behov for endnu flere akademikere i fremtiden”, siger Knut Aarbakke.

Markant svensk fremgang
Også i Sverige er det de seneste 6-7 år virkelig gået fremad for den akademiske arbejdskraft. Der er sket et markant fald i arbejdsløsheden, og i dag er ledigheden blandt svenskfødte akademikere ifølge den svenske arbejdsformidling på blot 2,5 procent, mens den med omkring 13 procent er højere blandt ikke-svenskfødte akademikere.

Det svenske arbejdsmarked har de seneste år oplevet markant fremgang. Mange store årgange er desuden på vej på pension. Det har sammenlagt været til stor fordel for de svenske akademikere. Også de nyuddannede kommer langt hurtigere ind på arbejdsmarkedet, forklarer konsulent og statistisk ekspert fra Sveriges akademikers centralorganisation (Saco) Thomas Ljunglöf.

“Det er især den private sektor, som er i vækst for svenske akademikere. For 10 år siden var der mange akademikere i det offentlige, men det er ændret. Det skyldes en stagnation i det offentlige, samtidig med at den private sektor har oplevet stor fremgang og ekspansion, og den har især fået øjnene op for den nyuddannede akademiske arbejdskraft”, siger Thomas Ljunghöf.

Saco organiserer 640.000 medlemmer, og arbejdsløsheden i november måned blandt de forsikrede akademikere var på blot 1,3 procent, mens den generelle ledighed i landet var på 8,6 procent – og altså højere end i Danmark med 6,4 procent.

Det er et fald i arbejdsløsheden på 32 procent siden 2004, hvor 3,1 procent af Saco’s medlemmer var arbejdsløse. Udbuddet af akademikere i Sverige er siden 2004 desuden ligeledes vokset markant – alene med 150.000 blandt Saco’s medlemmer.

“I Sverige har man formået at holde god balance mellem udbud og efterspørgsel på akademikere. Da man uddanner mange, kan man få mange i arbejde, og det er sket på grund af det svenske arbejdsmarkeds strukturer. Har man tilgang til kompetencer, så kan de bruges, så længe lønkravene ikke er for høje”, siger konsulent i arbejdsmarkedspolitik i Saco Eva Oscarsson, som konstaterer, at det svenske arbejdsmarked har undergået en udvikling, hvor man i høj grad efterspørger akademiske kompetencer.

De seneste år er der skabt 170.000 job, og det fortæller en historie om et svensk arbejdsmarked, som i dag står meget stærkt, fortæller analytiker hos Arbetsförmedlingen i Sverige Håkan Gustavsson.

Voksende statsfinanser har skabt et solidt forbrug og øgede investeringer, og store svenske eksportgiganter som Ericsson, Volvo, Svenska Kullagerfabriken (SKF), Saab og Elektrolux har klaret sig rigtig godt igennem krisen og har ekspanderet. Det har især hjulpet akademikerne, forklarer han.

“Arbejdsløsheden for akademikere i Sverige er meget lav og nærmest ikke-eksisterende for svenskfødte akademikere, mens den er højere for ikke-svenskfødte akademikere, og der er stadig et stykke arbejde at gøre for dem”, siger Håkan Gustavsson.

Store dele af væksten på arbejdsmarkedet drejer sig om kvalificeret arbejdskraft for højtuddannede, mens de job, som er forsvundet, er lavkvalificerede job inden for produktion og montering. Der har blandt andet været stor fremgang inden for produkt- og kvalitetsudvikling, forskning, it og kommunikation.

“Væksten på arbejdsmarkedet er sket på områder, hvor der kræves højere uddannelse, mens lavere uddannede har haft det svært og har tabt job, som aldrig kommer tilbage”, siger Håkan Gustavsson.

Nye udfordringer
I AC har man en fornemmelse af, at danske akademikere har fået øjnene op for jobmulighederne i især Norge. Det gælder blandt andet arkitekterne.

“En del af dem er taget til Norge, og det har vi set før, når der har været forskelle på jobmulighederne i Norge og Danmark. I de nordiske lande kigger man jo ofte på hinanden, når der er problemer med at få arbejde i hjemlandet”, siger sekretariatschef i AC Jens Mølbach.

Han understreger, at det ikke er mere end et par år siden, at strømmen gik den modsatte vej, og at især svenske akademikere kom til Danmark for at arbejde. Men den danske konjunktur og vækst har været anderledes end i både Sverige og Norge, og det kan nu mærkes i Danmark.

“De sidste to år har væksten været betydelig højere i Sverige end i Danmark, og det betyder, at jobskabelsen nu er betydelig højere derovre. Om der derudover er strukturelle forskelle, er svært at sige”, siger Jens Mølbach og pointerer, at det vil man nu forsøge at finde ud af.

I AC er man nemlig lige nu i gang med at analysere det akademiske arbejdsmarked i Danmark. Og det har ændret sig. Der bliver uddannet betydelig flere akademikere nu end for bare 5-10 år siden. Det betyder, at der fremover hvert år skal skabes mindst 9.000 mod tidligere ca. 6.000 nye akademikerarbejdspladser i Danmark, alene for at ledighedskurven ikke vokser yderligere, forklarer Jens Mølbach.

“Det er noget af en post, som skaber nye udfordringer for det danske arbejdsmarked. Lige nu er der kun det private erhvervsliv tilbage, fordi staten fyrer og sparer. De store danske virksomheder kender godt værdien af højtuddannet arbejdskraft, så derfor er det meget vigtigt, at især de små og mellemstore virksomheder i langt højere grad får øjnene op for danske akademikere og omvendt. Det er her det store potentiale for nye akademikerjob i dag”, siger Jens Mølbach.