27.01.2012
Artikel

Naturen skal have mere plads

Landbruget forurener og sviner fortsat. Samtidig vil fødevarebehovet på verdensplan vokse med 70 pct. inden 2050. Men måske er der håb forude, viste fælles konference på Christiansborg mellem DM og JA, hvor eksperter og politikere diskuterede udfordringer og løsninger.

Af Thomas Bøttcher

Vil man forstå landbrugets indflydelse på den danske natur, kan man tage en tur til Møn. Her finder man bevarede og vedligeholdte overdrev, et tusinde år gammelt landbrugsfænomen, hvor de ringeste landbrugsjorde blev udlagt til græsning. Her findes timianplanten, der trives i de næringsfattige overdrev, og derfor også dagsommerfuglen sortplettet blåfugl, som de første tre uger af sit liv bruger timianen som værtsplante, hvorefter den lader sig dumpe ned på jorden og begynder at imitere den røde stikmyres laver. Myrerne tror, den er en af deres, og slæber den hjem i myretuen, hvor den de næste 10 måneder fortærer mere en 1.000 myrelarver.

Det intensive landbrugs opdyrkning af tørre og næringsfattige overdrev har imidlertid fjernet de fleste levesteder for den sortplettede blåfugl, og i dag kendes den kun på Møn.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker og biolog ved Aarhus Universitet, brugte eksemplet på DM og JA’s fælles konference om landbrug, natur og miljø på ­Christiansborg.

Eksemplet illustrerer selvfølgelig, at det intensive landbrug er en alvorlig trussel mod biodiversiteten, der fortsat er i tilbagegang. Men det viser også, fortalte Rasmus Ejrnæs, at landbruget sådan set altid har forstyrret naturen. Forskellen er blot, at mens de gamle driftsformer – som ekstensiv græsning af overdrev – egner sig glimrende til naturpleje, har det intensive landbrug den stik modsatte effekt.

Rasmus Ejrnæs’ konklusion er simpel: Giv plads til naturen på bekostning af det nuværende landbrug.

Miljøargumentet
Faktisk kan en lige så enkel konklusion drages, når det gælder Danmarks forpligtelser over for naturen, lød det fra Erik Steen Kristensen, institutleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Habitatdirektivet pålægger Danmark at sikre bevarelsen af ca. 60 truede naturtyper og mere end 100 dyrearter. Vand-, klima- og pesticiddirektivet indeholder tilsvarende ambitiøse mål. Der er imidlertid også en udfordrende mellemregning, forklarede Erik Steen Kristensen. Han mindede konferencedeltagerne om, at mens der bliver mindre og mindre af den gode landbrugsjord, vurderes det globale behov for fødevarer at vokse med 70 pct. frem mod 2050. Dertil kommer et stærkt øget behov for biobrændsel.

Jordbrugsforskningen har længe udpeget alternative afgrøder som løsningen på udfordringen. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at landbruget med de nuværende afgrøder er plaget af dårlig økonomi, øgede omkostninger og lav vækst i produktiviteten. Den mest udbredte afgrøde i dag er vinterhvede, og en stor del af produktionen går til foder, mens potentialet i fx majs, vinterrug og elefantgræs langt overstiger udbyttet af hvede. Flerårige afgrøder som elefantgræs eller energipil – der kan bruges som både brændsel og foder – har tilmed den fordel, at de holder bedre på næringsstofferne, ligesom de er mere robuste og derfor kræver mindre mængder pesticider.

Politiske udfordringer
Når produktionen af flerårige afgrøder ikke hænger økonomisk sammen i dag, skyldes det blandt andet den ringe efterspørgsel og EU’s landbrugsstøtte. Men en omlægning til en mere miljørigtig landbrugsproduktion i Europa indeholder også andre problemstillinger, lød det fra økonom og seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet Henning Otte Hansen. For er risikoen ikke bare, at vi begynder at importere billige og miljømæssigt dårligere produkter, eller at danske landmænd begynder at udlicitere produktionen til mindre restriktive lande? Henning Otte Hansen argumenterede ganske enkelt for, at miljøet har en alvorlig konkurrent, nemlig forbrugeren, der efterspørger de billigste produkter.

Det lå i Henning Otte Hansens kritiske og provokerende spørgsmål, at de ikke var så enkle at svare på, og konferencen gav heller ikke nogen entydige svar. De fleste var dog enige i, at noget skal ske. Som tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) sagde:

“Der er et ressourceproblem i den fremtidige fødeproduktion. Vi skal i langt højere grad finde ud af, hvordan vi kan få det økologiske kredsløb til at fungere. Men ingen skal tro, at det er lette politiske valg”, lød det fra Henrik Høegh, der “på den lange bane” tilsluttede sig Erik Steen Kristensens alternative afgrøder som en del af løsningen.

Også Kitt Bell Andersen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, erklærede sig enig i behovet for en reform af landbruget. Hun holdt dog også fast i landbrugets særlige interesser.

“Vi arbejder for vækst i balance, og den ene side af det er konkurrencedygtighed. Vi skal selvfølgelig kunne producere på gode vilkår, og noget af det, vi skal se på, er de støtteordninger, der findes i EU’s landdistriktsprogrammer. Den anden side er balancen mellem natur og miljø, og her skal der være en målrettet indsats for at omlægge arealer til naturformål. Og så skal vi også producere biomasse til vedvarende energi”.

Ingen svar på afgørende spørgsmål
Det var ikke kun Kitt Bell Andersen, der holdt sig til antydningens kunst. Hvornår og hvordan landbruget omstilles til de miljørigtige og mere effektive alternative afgrøder, forblev ubesvarede spørgsmål under konferencen. Måske fordi den danske landbrugspolitik i høj grad fastlægges uden for landets grænser.

Så var det noget lettere at blive enige om, at der skal udlægges landbrugsarealer til naturformål, et emne, der igen og igen kom under debat. Henrik Høegh pointerede, at EU arbejder for at give flere landbrugsstøttekroner til formålet, midler, som Danmark under de nuværende ordninger kun udnytter i ret begrænset omfang. At han selv erklærede sig som en stor tilhænger af at tage arealer ud af drift, var ifølge Henrik Høegh for at undgå, at man “handicapper alle arealer i dette land”.

Det fik biolog og medarbejder i Dansk Ornitologisk Forening Knud N. Flensted op af stolen.

“Det er en rigtig god idé at tage arealer ud til natur, men der skal ikke være carte blanche til, at man kan gøre hvad som helst på de øvrige arealer”.

Knud N. Flensted foreslog desuden, at man belønner naturvenlige landmænd.

“Der skal kort sagt være flere gulerødder til landbruget, eksempelvis ved at de landbrug, der har natur på arealerne, kan begunstiges med lavere ejendomsskat”.

Også Enhedslistens Per Clausen bakkede op om arealudtagningen, om end han forudså en mindre venligt stemt løsning.

“I dag er realiteten, at mange banker mere eller mindre frivilligt holder liv i landbrug, der ikke er økonomisk rentable, fordi bankerne ikke vil erkende, at pengene er tabt. Men den erkendelse kommer de nok til at gøre en dag. Og så sidder vi i den situation, at den danske stat har ganske store muligheder for at agere offensivt”, lød det fra Per Clausen.

Den danske regering ventes snart at nedsætte en uafhængig natur- og landbrugskommission, som blev bebudet med regeringsgrundlaget. Ifølge regeringsgrundlaget skal kommissionen udarbejde forslag “til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage i klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen”.