13.01.2012
Artikel

Chokbølger gennem UCC

Årets anden fyringsrunde blev gennemført på landets næststørste professionshøjskole lige op til jul. DM er forbløffet over brutaliteten og har sendt en usædvanlig advarsel til rektor.

Af Pernille Siegumfeldt

Kan man varsles fyret to gange på et år? På Professionshøjskolen UCC kan man.

Kan man varsle medarbejdere, der er ramt af arbejdsbetinget stress? På UCC gør man det.

Kan man slå stillinger op uden at tilbyde dem til de varslede? Det har man gjort på UCC.

Kan man bede medarbejdere om et svar inden for 24 timer på, om de vil indgå en frivillig fratræden? Det beder man medarbejderne om på UCC.

Og endelig: Kan man på nogen måde forvente et anstændigt arbejdsklima i en organisation, hvor fyrede skal arbejde side om side med de ikke-fyrede helt frem til sommeren 2012? Det forventer man af medarbejderne på UCC.

Fyringer har man – desværre – vænnet sig til i professionshøjskoleverdenen de senere år. Alene på UCC har man siden etableringen i 2008 mistet op imod 50 millioner kr. i indtægt. Det koster arbejdspladser. Frem mod 2014 forventer man en yderligere indtægtsnedgang på 100 millioner. Det betød et farvel til cirka 30 medarbejdere i sommer, heraf godt halvdelen ved frivillig fratræden. Nu står så yderligere 29 medarbejdere til at miste deres arbejde.

Men hvad enten det formelt set er i overensstemmelse med reglerne for afskedigelser eller ej: Den brutale fremgangsmåde, man har benyttet under årets anden afskedigelsesrunde på landets næststørste professionshøjskole, vækker forbløffelse hos såvel tillidsrepræsentanter som erfarne faglige konsulenter i DM.

“Jeg har det rigtig dårligt med, at vi arbejder i en organisation, der taler så meget om det gode arbejdsmiljø og samtidig varsler fyring af medarbejdere, som fx er sygemeldt med arbejdsbetinget stress”, siger Gitte Funch, der er DM-tillidsrepræsentant på Læreruddannelsen Zahle.

“Jeg er også frustreret over, at magten er svær at placere med de mange lag i organisationen. Som TR kan jeg se, at det kan medføre uklarhed om baggrunden for, at man er blevet varslet som medarbejder”.

Stort set samme melding lyder fra Professionsinstituttet PAPS i Titangade, hvor Helge Skielboe er DM’s tillidsrepræsentant.

“Samtidig med omfattende varslinger på efter- og videreuddannelsesområdet er man på UCC ved at bygge en ny organisation op, hvor der også sker store omorganiseringer på ledelsesområdet. Dermed bliver det endnu mere uigennemskueligt for os, hvorfor fyringerne rammer, som de gør, og vi ved ikke, hvem vi skal rette vores spørgsmål til”, forklarer Helge Skielboe.

Advarsel til rektor
Forholdene for medarbejderne er nu så belastede, at DM’s faglige konsulent Helge Nielsen har taget det usædvanlige skridt at sende en skriftlig advarsel til UCC’s rektor, Laust Joen Jakobsen, og HR-chef, Frank Güsmer (se boks).

I brevet understreger Helge Nielsen, at DM følger situationen tæt og med stor undren, samt at DM er parat til at forfølge alle sager, hvor der kan være tvivl om sagligheden.

Det er første gang i Helge Nielsens 22 år som faglig konsulent, at en direkte advarsel ryger af sted i et brev til en rektor. Men det er også en usædvanlig situation, de ansatte på de 13 adresser under UCC er havnet i, forklarer han.

“UCC er i gang med at kassere en række kompetente medarbejdere på en meget brutal facon. Det er ikke kun DM, som er bekymret for de forhold, man byder ansatte på UCC. Også Arbejdstilsynet har jo givet en afdeling under professionshøjskolen en anmærkning, fordi vilkårene for undervisning og forskning er så dårlige, at man udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsrisiko”, forklarer Helge Nielsen.

Varslinger står ved magt
Advarslen tages alvorligt i toppen af UCC.

Rektor Laust Joen Jakobsen forklarer, at en evaluering af forløbet vil blive lavet af professionshøjskolens hovedsamarbejdsudvalg. Samtidig pointerer han dog, at de nøje fastlagte kriterier, som ligger til grund for varslingerne, er fulgt til punkt og prikke. Varslingerne står ved magt, også selv om de altså rammer medarbejdere, som bliver varslet for anden gang på bare et år eller er sygemeldte med fx arbejdsbetinget stress.

“Vi har jo ikke varslet en medarbejder, fordi vedkommende var sygemeldt. Der har været andre grunde. Og de, der oplever at blive varslet to gange, gør det, fordi vi har forsøgt at holde på opgaver og kompetente medarbejdere så længe som overhovedet muligt. Jeg medgiver, at det udefra set kan virke, som om ledelsen ikke har udvist rettidig omhu, men det har vist sig umuligt for os at tage højde for alle situationer”, forklarer Laust Joen Jakobsen.

UCC’s rektor anerkender, at adjunkter, lektorer og andre skal arbejde under ekstremt vanskelige vilkår, ikke mindst på den anden side af jul, hvor fyrede og ikke-fyrede skal køre tvungent parløb frem til sommer.

“Presset er enormt, men der sker også tilpasninger i organisationen, som trods de forandrede vilkår efterlader respekt for medarbejdernes fortsatte motivation. Tag fx Blaagaard under UCC, hvor jeg selv var rektor indtil 1998. Her har man efter sammenlægningen med KDAS skullet indrette sig på, at indtægterne er dalet fra 101 til 55 millioner på grund af lav søgning og på grund af den ene elendige finanslov efter den anden. Alligevel vil jeg betegne arbejdsmiljøet dér om ikke som jublende, så dog som tilfredsstillende”, siger Laust Joen Jakobsen.

Professionshøjskolerne er reelt blevet økonomisk udsultet år efter år siden starten i 2008. Også ved den seneste finanslov blev velfærdsuddannelserne forbigået, og UCC’s rektor, der også har tre år bag sig som formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, glæder sig til, at en ny regering forhåbentlig vil rette op på den skæve fordeling af ressourcerne.

“Jeg er meget træt af at se på regeringer, der kun kan finde ud af at stimulere universiteterne uden overhovedet at løfte velfærdsuddannelserne tilsvarende med forskningsmidler osv. Globaliseringspuljen udløber i 2012, og hvis ikke regeringen tilgodeser professionshøjskoleområdet på næste finanslov, så kommer det til at koste endnu flere arbejdspladser. Der er et enkelt lys for enden af tunnelen, som kan lette krisen noget, nemlig at rigtig mange unge gerne vil ind på vores uddannelser. Pædagoguddannelsen har fået en revival, det samme tror jeg vil ske for læreruddannelsen”.