13.01.2012
Artikel

Det' mit job: Lars Kjær

Lars Kjær, 37 år, Projektmedarbejder på Danske Middelalderbyer

Af Liv Alfast Kretzschmer
Den Gamle By har netop modtaget 4,3 millioner fra Velux Fonden. Hvad betyder det for dig?Pengene er givet til et stort nyt projekt om danske middelalderbyer, som skal afslutte Projekt Middelalderbyen. Jeg er i den forbindelse projektansat til at digitalisere en samling af hulkort fra 1970’erne, som indeholder skriftligt kildemateriale om byhistorie i middelalderen. Byerne, det koncentrerer sig om, er Horsens, Køge, Næstved, Odense, Ribe, Roskilde, Svendborg, Viborg, Aalborg og Aarhus.

Hvordan er du blevet en del af projektet?
Jeg havde en ide om, at det her materiale burde digitaliseres nu, for dels var det ved at gå i opløsning, dels var det ikke samlet, men lå på forskellige museer. Materialet fik jeg kendskab til, da jeg havde studiejob på Roskilde Museum, og da jeg sidenhen var færdiguddannet, kom jeg til at tænke på det. Man troede, at alt materialet var samlet på Moesgaard Museum, men det viste sig, at noget lå på et loft på Moesgaard, mens andet lå på de lokale museer. Jeg henvendte mig derfor til en historiker, jeg kender. Han fremlagde idéen for Dansk Center for Byhistorie, og på den måde startede jeg med opgaven. Nu har fondsmidlerne betydet, at jeg er projektansat.

Du har arbejdet en del med fundraising i forbindelse med projektet. Hvad har du gjort dig af erfaringer?
Alt har skullet finansieres eksternt, fordi Dansk Center for Byhistorie ikke har penge til at ansætte mig. Min erfaring er, at hvis man søger individuelt, så er det svært at få bevilget penge, så man skal samarbejde med andre, og det betyder samtidig, at man må lægge en del af kontrollen fra sig. Meget er taktik – fx er det en fordel at samarbejde med de mere etablerede på feltet, fordi de oftere får bevillinger. Og samarbejdet er især vigtigt som nyuddannet, hvor man ikke har praktisk erfaring med at søge penge. Optakten har været mange møder, hvor jeg har fremlagt projektet og fundet vinkler, der var relevante for de forskellige parter. Jeg har arrangeret workshopper for folk fra hele landet, og når de ting lykkes, viser det, at der er en bred interesse for området.

Når din projektansættelse udløber – er det så slut med at arbejde med middelalderbyer?
Forhåbentlig ikke. Jeg har andre vinkler, jeg gerne vil arbejde videre med, men jeg har ingen aftaler endnu. Jeg vil gerne forske i middelalderbyen og se på de sociale forhold i de ti forskellige byer med et komparativt perspektiv. Man har længe troet, at folk ikke flyttede ret meget i middelalderen, men materialet viser, at de flyttede langt mere, end man regnede med. Det kunne også være interessant at se på forskellene mellem byernes funktioner, fx i forhold til handel. En by havde måske mange slagtere, mens andre erhverv kendetegner de andre byer. Jeg vil også gerne dykke ned i forskellene på at leve som rig og fattig i byerne. Det vil også være interessant at bruge min viden til at udvikle undervisningsmateriale, som fx kan belyse byernes og borgernes særlige placering i det middelalderlige samfund.

Hvad har været dine største succesoplevelser i jobbet?
Der har været to sejre. Dels at den workshop, jeg arrangerede i samarbejde med Dansk Komité for Byhistorie og Dansk Center for Byhistorie, havde 50 deltagere fra museer og universiteter fra hele Danmark – det var enormt dejligt at se den overvældende interesse – dels at vi har fået penge fra Velux Fonden, som nu betyder, at vi kan fortsætte arbejdet.

Har du fremtidige mål?
Jeg kunne godt tænke mig at lave et lignende projekt om byerne omkring Øresund, fx Helsingør, København og Malmø fra 1400 til 1550’erne. Det kunne være spændende at se på udviklingen i den tid, hvor København bliver hovedstad, og så skulle projektet inkludere svenske samarbejdspartnere.