13.01.2012
Artikel

Læreruddannelserne drukner i evalueringer

16 godkendte læreruddannelser, to af dem betinget. Danmarks Evaluerings­institut er overvejende positivt, og Nr. Nissum og Skive slipper for lukning. Men trods de pæne akkrediteringer kan medarbejderne se langt efter arbejdsro.

Af Pernille Siegumfeldt

Akkrediteringen af læreruddannelserne var ventet med spænding. Ikke mindst på uddannelserne i Skive og Nørre Nissum, hvis fortsatte eksistens ikke mindst afhang af en ubetinget godkendelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. VIA’s bestyrelse har længe overvejet at reducere omkostningerne ved at drive de to udkantsseminarier.

Alligevel bliver den positive afgørelse modtaget med behersket glæde hos medarbejderne. Det forklarer tillidsrepræsentant på læreruddannelsen i Nørre Nissum Kurt Lyhne.

“Vi er selvfølgelig glade for, at vi aner­kendes for fagligt at holde et højt niveau, og at vi ved at bevare Nørre Nissum også bevarer den hf-uddannelse, hvor 20 af vores 40 lærere underviser. Samtidig kæmper vi med utroligt skrappe betingelser, både når det gælder holdstørrelser, regnskaber og timetal. Vi betaler dyrt for Nørre Nissums redning med meget pressede arbejdsvilkår”, forklarer Kurt Lyhne.

Det er kun to år siden, at det sidst blev diskuteret at samle Nørre Nissum og Skive på en campus i Holstebro. Siden har VIA, som de to uddannelsesinstitutioner hører under, fået en ny bestyrelse, og den har – sideløbende med akkrediteringsprocessen – gennemført en intern undersøgelse af mulighederne for yderligere stordriftsfordele. Derfor vil det være naivt at tro, at den hellige grav nu er velforvaret, mener tillidsrepræsentant Kurt Lyhne.

“Denne gang blev vi reddet på målstregen. VIA kunne ikke argumentere ordentligt for en lukning, fordi vi blev akkrediteret uden bemærkninger. Men Nørre Nissum lever ikke op til de overskudskrav, VIA stiller, og det er en ekstrem belastning for os ansatte. Og lur mig, om ikke diskussionen derfor blusser op igen om et par år”, advarer Kurt Lyhne.

Komplekst og usammenhængende
Det er ikke kun i Vestjylland, at uddannelsesinsitutionerne må leve med konstante interne og eksterne eftersyn fra forskellige instanser. Læreruddannelsen er hele tiden under kritisk lup hos både medierne, politikerne og brugerne.

For under et år siden iværksatte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen sit eget 360 graders eftersyn af folkeskolen. Hans rejsehold nåede at afrapportere til Vækstforum, inden holdets politiske dagsorden afgik ved døden med regeringsskiftet i september. I starten af det nye år kommer “følgegruppen” – et initiativ fra tidligere undervisningsminister Bertel Haarder – med en rapport, som lægger op til en række ændringer for læreruddannelsen. Endelig er censorformandskabet nedsat til at lave en årlig faglig vurdering af eksamen i de enkelte fag. Med Evalueringsinstituttets store akkrediteringsrunde alt i alt fire forskellige ukoordinerede evalueringsprojekter med hvert sit sigte på én og samme tid.

Formand for de professionshøjskoleansatte DM-medlemmer Hans Beksgaard har ikke noget imod, at han og kollegerne bliver kigget over skulderen og bedømt løbende. Men det har taget overhånd, mener han.

“Akkreditering kræver en kæmpe indsats fra professionshøjskolerne, der oftest må afsætte en eller flere medarbejdere til blot at indsamle oplysninger og afrapportere, så man lever op til Evalueringsinstituttets krav. De ressourcer tages fra undervisningen. Når man oveni skal forholde sig til flere politiske dagsordener, der trækker i alle mulige retninger, bliver det alt for komplekst og usammenhængende for den enkelte uddannelsesinstitution”, forklarer Hans Beksgaard.

Og selvom medarbejderne skal være glade for Evalueringsinstituttets positive akkreditering, tænker professionshøjskolelærernes formand mest bare: Nå!

“Kun få uddannelsessteder inddrager deres medarbejdere og udvikler arbejdspladsen i forbindelse med den store evaluering, og det fører for få nye tanker og konstruktiv dialog med sig om forbedringer. Det er for skrabet en gevinst af et meget ressourcekrævende arbejde”, pointerer Hans Beksgaard.

Rammebekendtgørelse ønskes
Fuldstændig arbejdsro får medarbejderne på læreruddannelsen næppe nogensinde. Men også hos rektorerne er der en vilje til, at akkrediteringsprocesser og andre evalueringer skal foregå mere hensigtsmæssigt i fremtiden. Medarbejderne skal inddrages bedre, og politikerne skal ikke sidde alt for tæt med omkring bordet. Det siger Rektorkollegiets formand, Erik Knudsen. Han håber, at han har læst den nye minister på området rigtigt og er forsigtig optimist, når det gælder professionshøjskolernes brændende ønske om at få indført en rammebekendtgørelse.

“Jeg kan godt forstå de medarbejdere, der føler, at de konstant har kritikere på nakken. Jeg mener, at en rammebekendtgørelse kan skabe mere ro om deres arbejde og samtidig mindske risikoen for, at vores uddannelse konstant bliver trukket rundt i den politiske manege og bliver offer for den ene kortsigtede justering efter den anden”, siger rektorformand Erik Knudsen.

“Hver gang læreruddannelsen fx justerer og tilpasser sig nye krav, viser effekten sig først efter 10-15 år, når de nye lærere har fået en chance for selv at undervise. Det er en af grundene til, at læreruddannelsen næsten konstant kæmper med et efterslæb i forhold til omverdenens forventninger. Derfor er en positiv akkreditering et utroligt vigtigt skulderklap til medarbejderne. De får på den måde får en anerkendelse, som omverdenen også bliver gjort opmærksom på”, siger Erik Knudsen.