16.12.2011
Artikel

Danmarks Naturfredningsforening: Regeringen løber fra sine grønne løfter

Med ­Natura 2000-planerne tvinger miljøminister Ida Auken (SF) kommunerne til en dramatisk nedprioritering af den nuværende kommunale naturforvaltning. Danmarks Naturfredningsforening kalder det løftebrud, eksperter er mindre skeptiske.

Af Thomas Bøttcher

Inden 2015 skal kommunerne finde 225 mio. kr. til de EU-beskyttede Natura 2000-områder. Sådan lyder miljøminister Ida Aukens (SF) krav til kommunerne i forbindelse med den længe ventede offentliggørelse af naturplanerne.

Dermed er der lagt op til en dramatisk omprioritering af den nuværende danske naturindsats, idet regeringen tager de 225 mio. kr. fra kommunernes nuværende naturforvaltning.

Men omprioriteringen vil ifølge kommunerne føre til en markant forringelse af naturbeskyttelsen uden for Natura 2000-områderne og samtidig efterlade kommunernes lovpligtige myndighedsarbejde ufinansieret.

“Man tager penge fra naturpleje, som i dag er særdeles relevant, og allokerer pengene ind i de her internationalt beskyttede områder og lader det så sejle uden for”, siger Flemming Lehbert Sørensen, natur- og miljøchef i Holstebro Kommune og faggruppeformand i Kommunalteknisk Chefforening.

Med manøvren løber Ida Auken fra løfterne i regeringsgrundlaget, mener Danmarks Naturfredningsforening.

“Det svarer ikke til udmeldingen i regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at naturen skal have et løft, og ikke bare, at man omfordeler fra én slags natur til noget andet med det resultat, at man måske nok lever op til EU-direktivet, men omvendt får problemer med at standse tabet af biologisk mangfoldighed”, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

“En fokusering af indsatsen”
Ifølge økonomichef i Miljøministeriet Mads Leth-Petersen er der tale om “en fokusering af en delmængde af kommunernes midler hen til områder, hvor man vurderer, at behovet er størst”.

I praksis henter ministeriet størstedelen af de 228 mio. kr. ved over tre år at tømme en pulje på omkring 75 mio. kr., som kommunerne hidtil har haft til alt fra ­skovrejsning, naturgenopretning, naturpleje til friluftsprojekter overalt i den danske natur. Til sammenligning dækker Natura 2000-områderne 8,3 pct. af det danske landareal, der er udpeget til at være særlig “gunstig”, når det gælder bevaringsmuligheder.

Kritikere af Natura 2000-planerne har talt om, at Danmark risikerer at blive opdelt i A- og B-natur. Ella Maria Bisschop-Larsen siger:

“Jeg tror, at det, de fleste danskere forstår ved dansk natur, faktisk er det, som kommunerne tager sig af i dag, mens natura 2000-områderne og de arter, der er knyttet hertil, i mange tilfælde ikke vil være særlig genkendelige for den enkelte dansker”.

Seniorforsker ved afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs vurderer omvendt, at det er fornuftigt at give midlerne til Natura 2000-områderne.

“Natura 2000 er et godt sted at starte, fordi områderne er udpeget til at varetage den mest værdifulde og sårbare del af den danske natur. Problemet er dog, at omflytningen udstiller, at der ikke er penge nok til at varetage beskyttelsen og forvaltningen af den natur, som ligger uden for Natura 2000. Der ligger særdeles værdifuld og truet natur også uden for Natura 2000. For mange af habitatdirektivets naturtyper er det mere end halvdelen af de værdifulde områder, som ligger udenfor, men vi ved ikke præcis hvor mange, fordi de aldrig er blevet kortlagt”, siger Rasmus Ejrnæs.

Carsten Rahbek, professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, ønsker ikke at udtale sig specifikt om naturplanerne, men peger på, at den danske naturforvaltning hidtil ikke har været særlig effektiv.

“Vi har lavet undersøgelser, der kigger på effektiviteten i den danske naturforvaltning i forhold til biodiversitet, og den er umådelig ringe. Der er en tendens til at røre det hele sammen i en pærevælling. Så hvis det, der foregår nu, er, at det bliver skåret lidt mere ud i pap, hvilke penge der skal gives til hvilke formål, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men det løser selvfølgelig ikke problemet, hvis kommunerne oplever, at de mangler penge til alt muligt”.