16.12.2011
Artikel

Scient.er: Vi er også med til at skabe vækst

Størstedelen af scient.erne i DM arbejder i det offentlige. 30 pct. af dem er med til at skabe vækst, innovation og nye forretningsområder.

Af Martin Ejlertsen

Er det flot eller knap så flot, når 30 pct. af DM’s unge scient.-er fortæller, at de har været med til at skabe nye vækst- eller forretningsområder?

Kurt Klaudi Klausen, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, hælder til den første udlægning.

”Det lyder godt. Det tyder på, at den innovationsdagsorden, der er blevet sat i mange forskellige regi – innovationsråd, globaliseringsråd og kompetenceråd – har slået an. Kommunerne er meget bevidste om, at de befinder sig i en velfærdsklemme med stigende forventninger og færre ressourcer. Og fordi man på mange områder allerede har effektiviseret og skåret væk, er man nået til det punkt, hvor man håndterer udfordringen via velfærdsinnovationer. Det er noget, som ikke mindst højtuddannede er gode til”.

Christian Bason, innovationschef i MindLab, en udviklingsenhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet, er knap så imponeret.

”Det er jo ikke voldsomt meget, når man tager i betragtning, at de netop arbejder med det tekniske område, hvor der ofte er private aktører på markedet. Det er jo et område, hvor der i høj grad kunne være et marked. Måske kan man snarere sige, at der er et potentiale for meget mere forretning”, siger han.

Størstedelen af de 30 pct. fortæller, at deres indsats har resulteret i enten ny viden eller nye produkter, mens en mindre andel peger på effektiviseringer eller øget omsætning som deres bidrag.

Christian Bason er fortsat ikke imponeret.

”Jeg synes faktisk, det er ens forpligtelse som offentligt ansat, at man bidrager til at tænke nyt om sin opgaveløsning. Vi taler her om højtuddannede, der hver dag går på arbejde i en velfærdsstat i dyb krise. Selvom man primært bidrager med drift, kan man altså godt være nysgerrig omkring, hvordan man skaber udvikling”.

Tallet på 30 pct. er det samme, hvis man udelukkende ser på forskere – for de unges vedkommende typisk ph.d.-studerende – eller ansatte i private erhverv.