16.12.2011
Artikel

Scient.er: Vi mangler kompetencer

Fem års uddannelse på universitetet er ikke nok for mange naturvidenskabelige kandidater, for de mangler kompetencer for at kunne starte i et arbejde.

Af Thomas Bøttcher og Martin Ejlertsen

Mange naturvidenskabelige kandidater føler ikke, at deres uddannelse har klædt dem godt nok på til at starte på arbejdsmarkedet. Således angiver hver femte kandidat uddannet i perioden 2005-2010 fra de naturvidenskabelige studier, at deres uddannelse ikke har rustet dem godt nok til at starte i et job.

Det viser Magisterbladets scient.-undersøgelse. Her svarer 21 procent, at deres uddannelse i ringe eller mindre grad har rustet dem til arbejdslivet. Og 23 procent mener, der er ingen eller lav faglig sammenhæng mellem deres job og uddannelse. Det er især højtuddannede kandidater fra idræt, biologi og geografi, men også kemi, der svarer nej til, om deres uddannelse hænger godt sammen med deres job. Flere kandidater udtrykker direkte utilfredshed med, at studiet ikke har rustet dem godt nok til arbejdslivet.

“Der er reelt ingen af de formelle kompetencer, vi fik på studiet, som kan bruges til noget i dag. En høj uddannelse og fine eksaminer er ingen garanti for, at man kan præstere godt i praksis uden for osteklokken”, siger en biolog fra SDU.

En cand.scient. i sundhedsvidenskab mener, at uddannelsen er for snæver og for ukendt for arbejdsgiverne:

“Man ved ikke, hvad vi kan, og det ved vi som studerende knap nok selv. Vi skal nærmest selv definere vores arbejdsområde. Uddannelsen får ikke sine visioner om, hvilke stillinger vi skal besidde, ud til de studerende”.

Tættere samarbejde
En kandidat i biologi fra Københavns Universitet foreslår et tættere samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet.

“Det kunne være en god idé at ruste de studerende bedre til arbejdslivet eventuelt ved hjælp af praktik på kandidatdelen og i det hele taget integrere erhvervslivet mere i studiet”, siger vedkommende.

Professor og viceinstitutleder på Biologisk Institut på Københavns Universitet Søren Rosendahl påpeger, at biologer ofte skal igennem 3-4 løse ansættelser, før de får en fast stilling.

“Vi ser faktisk ikke dette som et stort problem. Biologi er fagligt en af de tunge uddannelser, som ikke giver meget plads til erhvervspraktik. Derfor kan der i den større sammenhæng være en vis fornuft i, at dimittenderne prøver arbejdsmarkedet af i nogle løse ansættelser, før de rammer den rigtige hylde”.

En cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet, der indtil videre har haft fire midlertidige stillinger, er ikke helt enig i dette.

“Jeg synes ikke, at Københavns Universitet gjorde mig rustet til den virkelige verden. Jeg følte kun, at jeg kunne blive forsker, og det havde jeg ikke lyst til”.

Søren Rosendahl påpeger, at biologifakultetets aftagerpanel, som består af en række store virksomheder, ikke efterlyser erhvervserfaring, men tværtimod stor faglighed.

“Vi har erfaret fra tidligere interne undersøgelser, at vores dimittender fremførte manglen på erhvervserfaring som et problem. Men aftagerpanelet er interesseret i fagligheden og ikke erfaringen”, siger Søren Rosendahl, som påpeger, at der desuden er stor forskel på efterspørgsel inden for de forskellige typer biologer.

“Jeg bliver ofte kontaktet af eksempelvis rådgivende ingeniørfirmaer, som søger kandidater i mikrobiologi. Biologi er meget stort, så det er ikke ligegyldigt, hvilke typer biologer vi taler om, for der er meget stor forskel på gruppernes situation”, siger Søren Rosendahl.