16.12.2011
Artikel

Svært for scient.er at finde fast arbejde

Siden 2005 har kun hver tredje kandidat i naturvidenskab fundet et fast arbejde som deres første job. I dag er kun lidt over halvdelen af dem i fast arbejde, viser ny undersøgelse fra Magisterbladet.

Af Martin Ejlertsen

Der råbes og skriges jævnligt højt op om, at der mangler højtuddannede med en naturvidenskabelig baggrund på det danske arbejdsmarked. Men det billede viser sig at være noget forsimplet. Blandt kandidater fra naturvidenskab i perioden 2005 til 2010 fandt nemlig kun hver tredje et fast arbejde, da de havde færdiggjort uddannelsen. Og blot 62 procent er i dag fastansat på fuldtid, mens eksempelvis hver fjerde er midlertidigt ansat. Det viser en undersøgelse foretaget af Magisterbladet blandt cand.scient.er, som færdiggjorde deres uddannelse i perioden 2005-2010, og som er medlem i DM.

I undersøgelsen svarer blot 33 procent ud af 864 medvirkende, at deres første job efter uddannelsen var et fast fuldtidsjob. Hele 55 procent blev derimod midlertidigt ansat, timelønnede eller ansat på deltid, mens 8 procent var ledige i aktivering eller løntilskud.

Så sent som i foråret konkluderede eksempelvis Klima- og Energiministeriet under daværende minister Lykke Friis (V) i en rapport ellers, at der er stor mangel på naturvidenskabelige hjerner inden for miljø. Alligevel viser undersøgelsen, at det især biologer, geologer og geografer, som tager midlertidigt arbejde, mens fagene datalogi og informatik oftest fører til fastansættelse på fuldtid efter færdiggjort uddannelse.

I Akademikernes Centralorganisation (AC) oplever man heller ikke, at efterspørgslen på naturvidenskabelige kandidater er så omfattende, som den ofte bliver gjort til.

“Så ville ledighedskurven ikke se ud, som den gør. Jeg kan ikke rigtig få øje på, hvor de mange naturvidenskabelige kandidater skulle få arbejde lige nu, dog bortset fra specifikt i olieindustrien. Der er ikke aktuelt en generel mangel på naturvidenskabelige kandidater, så sådanne udmeldinger bygger på et frygtscenario”, siger sekretariatschef i AC Jens Mølbach.

Midlertidige job
Selv når man trækker svarene fra midlertidigt ansatte forskere og ph.d.er ud af undersøgelsen, så er 43 procent blevet ansat i en midlertidig stilling. Flere af disse kandidater har endda søgt en fast fuldtidsstilling i årevis, men forgæves.

“Det er godt nok, det job, jeg har, og det er nogle rigtig søde kolleger, men det er ikke drømmejobbet, og jeg er træt af, der kun er begrænsede stillinger at slås om. Der er næsten ingen fastansættelser at søge. Jeg har været midlertidigt ansat i to år og er supertræt af det”, som en naturvidenskabelig kandidat udtaler sig. Eller som en anden siger:

“Det har været meget stressende at være i midlertidige ansættelser i nu fire år. Jeg har før forsøgt at søge job, der i højere grad matchede, hvad jeg har lyst til, men det er umuligt at finde noget på nuværende tidspunkt. Så nu vil jeg forsøge at få gang i et ph.d.-projekt både for at få ro i sjælen de næste tre år og for at stå stærkere på jobmarkedet”.

Konklusionen i Magisterbladets undersøgelse om, at de naturvidenskabelige kandidater har svært ved at finde fastansættelse på fuldtid efter færdiggjort uddannelse, bakkes op af de generelle ledighedstal på området. Tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser således, at 17,7 procent af alle dimittender inden for naturvidenskab var ledige i juli måned 2011. Det er den højeste ledighedsprocent blandt nyuddannede i naturvidenskab siden 2006, hvor 23,7 procent naturvidenskabelige kandidater var ledige.

Tal fra AC viser desuden, at i gennemsnit 15 procent af alle kandidater i fagene biologi, geologi, matematik og fysik er ledige i op til et år efter endt uddannelse. Op til to år efter færdiggjort uddannelse er hver tiende biolog og geolog stadig ledig, mens ledigheden for alle naturvidenskabelige kandidater i gennemsnit er på 5,2 procent i samme periode. Det er blot et procentpoint fra den generelle bruttoledighed, som i november måned i år var på 6,3 procent.

Mangel på scienter
I DI mener man dog alligevel, er der vil kunne opstå en potentiel mangel på naturvidenskabelige kandidater. I 2030 vil der ifølge DI nemlig mangle mindst 4.000 naturvidenskabelige kandidater. Men det er ikke nu, den mangel er der, medgiver forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof.

“Man kan ikke helt afvise, at der mangler naturvidenskabelige kandidater inden for visse specialområder. Men jeg hører ikke om specielt stor mangel bortset inden for undervisningssektoren”, siger hun.

Charlotte Rønhof erkender, at man skal passe på med fremskrivninger på, hvilke fag og brancher der bliver potentiel mangel på. Hun påpeger dog, at der på sigt er stort potentiale for det naturvidenskabelige arbejdsområde i Danmark – også inden for det private.

“Vi arbejder ikke med en facitliste, men med pejlemærker for at indikere, hvor der kan blive mangel. Og de globale trends viser, at vi får brug for viden i de kommende år inden for felter, hvor scient.er vil have meget at bidrage med”, siger Charlotte Rønhof og peger på, at et fossilfrit samfund, løsninger på knappe ressourcer som vand og mad og udvikling inden for it og digitalisering er områder med naturvidenskabelig fremtid.

“De udfordringer er der lang vej til at finde konkrete svar på. Men i det private vil efterspørgslen fordre, at der er både virksomheder og job. Det kræver, at man politisk er villig til at skabe de rammebetingelser, som gør det attraktivt at drive forretning i Danmark – også for udenlandske virksomheder”, siger Charlotte Rønhof.

Jens Mølbach mener dog, man skal være meget forsigtig med direkte at udpege brancher eller kandidater inden for bestemte fag, som der skal satses på.

“Jeg mener ikke, det er muligt at lave en pick-the-winner-strategi. Havde vi fulgt en sådan, havde vi eksempelvis ikke haft en vindmølleindustri i dag. Man kan slet ikke lave så detaljerede prognoser, som tager højder for alle de elementer, der kan have indflydelse på, hvilke brancher og kandidater der i fremtiden vil opleve fremgang og modgang”, siger Jens Mølbach.