16.12.2011
Artikel

Karriere ikke vigtig for unge scient.er

Penge og karriere er ikke vigtigt. Unge naturvidenskabsfolk – specialister som forskere – er mest optaget af at få familieliv og arbejdsliv til at gå op.

Af Thomas Bøttcher

De er naturvejledere, spildevandsbiologer og ph.d.-studerende, oftest med det offentlige som arbejdsgiver. Halvdelen af dem arbejder mere end 37 timer om ugen, og det vigtigste for dem er ikke karriere eller penge – langtfra – men derimod balancen mellem arbejde og familieliv. Og så kan 40 pct. af dem ikke forstille sig at blive i deres nuværende faste stilling i mere end to år.

Det viser en undersøgelse blandt 864 unge DM-medlemmer med en naturvidenskabelig uddannelse, som Magisterbladet har gennemført.

Deltagerne i undersøgelsen er alle blevet kandidater mellem 2005 og 2010, størstedelen er under 40 år, og mange befinder sig tilsyneladende i et dilemma. For mens balancen mellem familie- og arbejdsliv godt nok er den vigtigste prioritet, har det at have “spændende opgaver” næsten lige så stor betydning. Og det er oplagt, at det kan være svært at forene de to prioriteter på et akademisk arbejdsmarked, hvor godt halvdelen har en ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer.

Som en deltager i undersøgelsen siger:

“Jeg ville ønske, at arbejdsmarkedet i højere grad var mere indstillet på, at vi befinder os i forskellige livsstadier, fx perioder med små børn, men at vi samtidig gerne vil have udfordrende og spændende arbejdsopgaver. Lige nu virker det, som om man kun har valget mellem at sige ja til meget lange arbejdsdage med spændende opgaver eller kortere arbejdsdage med knap så spændende input”.

Værd at bemærke er måske, at der ikke er nogen nævneværdig forskel mellem forskere og ikke-forskere, når det gælder prioriteter. Forskerne prioriterer familieliv lige så højt som ikke-forskere og karriere og penge lige så lavt. Forskelle er der derimod især i arbejdstid, hvor 66 pct. af forskerne har en ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer. Tilsvarende har “blot” 38 pct. af specialisterne og 32 pct. af generalisterne en arbejdsuge på mere end 37 timer.

I lyst og nød – så længe det varer
73 pct. af scient.erne i undersøgelsen er offentligt ansatte. 30 pct. er forskere, mens 32 pct. er specialister og 15 pct. generalister. Et stort flertal – 73 pct. – peger på, at de har valgt deres job af lyst, men mange pointerer også, at “nød” og “lyst” ofte spiller sammen.

“I første omgang mest af nød, da det var umuligt at få job som geolog, da jeg blev færdig. Som tiden er gået, er jeg blevet glad for min nye branche”, lyder således en typisk kommentar.

Selvom en del peger på, at de har valgt job af nød, gælder det dog alligevel for 84 pct., at indholdet i deres job primært er akademisk. Og branchen – eller nærmere bestemt arbejdspladsen – har også en pæn repræsentation af akademiske kolleger. 84 pct. af scient.erne peger således på, at de har mere end 10 akademiske kolleger på arbejdspladsen.

En anden ting, der kendetegner scient.-erne i undersøgelsen, er, at de unge naturvidenskabsfolks forestilling om jobmobilitet peger i vidt forskellige retninger. På den ene side siger 40 pct., at de ikke kan forestille sig at blive i jobbet længere end to år fra nu. På den anden side peger 24 pct. af de unge scient.er på, at de regner med at blive i jobbet i mere end 5 år.

Oplevelsen af, at jobbet ikke er et dyrebart hverv, der skal passes for evigt, gælder i udpræget grad i følgende kom­mentar:

“Det er umuligt at svare på spørgsmålet om, hvor længe jeg bliver i mit nuværende job. Jeg har altid øjne og ører åbne, opstår der nye muligheder for noget bedre, hvorfor så holde fast ved det, man har?”.

Forestillingen om jobbevægelighed er næsten identisk mellem privat/offentlig, men ser man omvendt på jobfunktion, er der markante forskelle og tilsyneladende en større tilfredshed med jobbet blandt specialister end blandt generalister. Således regner dobbelt så mange specialister som generalister – 38 pct. – med at blive i jobbet i mere end 5 år. Næsten halvdelen af generalisterne – 46 pct. – regner omvendt ikke med at blive i jobbet i mere end to år.