02.12.2011
Artikel

Ledere stiger mest i løn

I år har ledere i den offentlige sektor hentet en dobbelt så stor lønstigning som menige medarbejdere. Også i den private sektor er høvdingenes løn steget markant mere end indianernes.

Af Lisbeth Ammitzbøll

Størst er forskellen i den offentlige sektor. Ledere, der er ansat på cheflønsaftalen, har i år fået en lønstigning på næsten 6 procent. Menige DM-medlemmer, der er ansat på en akademisk overenskomst, må nøjes med en lønstigning på under 3 procent.

I den private sektor er lederne steget over 6 procent i løn i år, mens øvrige privatansatte har en gennemsnitlig lønstigning på 4,5 procent.

“Løngabet mellem ansatte og ledelse giver et legitimitetsproblem”, siger formanden for DM’s universitetslærere.

“Jeg kan ikke blive forarget. I en krisetid er det utrolig vigtigt med en dygtig ledelse”, siger formanden for privatansatte DM’eres lønudvalg.

“For mig er det i orden. Langt de fleste er deres løn værd”, siger formanden for menige magistre i offentlig administration.

Borgmestereffekt og fusioner
På det offentlige område er ledernes lønstigning tæt på 6 procent mod meniges under 3 procent. Med til at trække gennemsnittet op er 135 institutledere på danske universiteter. De har fået en lønstigning på over 9 procent.

“Borgmestereffekten slår tilsyneladende stærkt igennem på ledelsesgangen. Vi kan se, at det alene er de medarbejdergrupper, der sidder tættest på rektor – inklusive kommunikationsmedarbejdere og administrationschefer – der har oplevet en lønfremgang det sidste år”, siger formand for universitetslærerne i DM Leif Søndergaard.

På museerne er bestyrelser nu nødt til at forholde sig til et generationsskifte og mellem 10 og 20 års lønefterslæb. Nye museumschefer, museumsdirektører og museumsledere forventer en løn, der svarer til sammenlignelige stillinger andre steder i den offentlige forvaltning.

Dertil kommer strømmen af omstruktureringer og fusioner i danske kommuner. Mange kommuner har slået lederstillinger sammen. Man klare sig med færre fagchefer.

“Med de krav, der bliver stillet til offentlige ledere i dag, er det kun rimeligt, at indsatsen honoreres. Det gælder især de stigninger, der er knyttet til åremålsansættelser, hvor den større usikkerhed bør kompenseres. DM’s medlemmer er generelt dygtige og efterspurgte. Det gælder også de medlemmer, der har valgt at blive ledere. Jeg er sikker på, at langt de fleste er deres løn værd”, siger Peter Grods Hansen, der er formand for de offentligt administrativt ansatte i DM.

Større krav til ledere
På det private område er det ikke alle ledere, der er steget kraftigt. Projektledere, faglige ledere og mellemledere har fået en lønstigning, der svarer til de meniges gennemsnit. Stigningen ligger i toppen hos de 264 DM-medlemmer, der har ret til at ansætte og afskedige medarbejdere. Det er dem, der har taget et par raske skridt op ad lønstigen.

Alligevel har mange af dem sparet deres virksomhed for store udgifter. Virksomhedernes økonomi er presset, og nogle steder vælger topledelsen at lægge chefstillinger sammen. Hvor der før var råd til en pressechef, en marketingschef og en salgschef, er der måske i dag kun penge til to chefer. En bliver fyret. De to andre arbejder for tre.

“Omstrukturering og outsourcing stiller nye og større krav til cheferne. Jeg går ud fra, at ledernes lønstigning er velbegrundet og ikke er sket på bekostning af de menige”, siger Jens Groth Andreasen, formand for DM’s lønudvalg for privatansatte, og tilføjer:

“Set fra et medarbejdersynspunkt er det utrolig vigtigt med en dygtig ledelse. Ikke mindst i en krisetid er det vigtigt for medarbejderne, at virksomheden kan fastholde dygtige ledere. Som medarbejder har man ingen interesse i en masse tumult i toppen på et tidspunkt, hvor virksomheden måske har svært ved at klare sig på et presset marked”.