02.12.2011
Artikel

Det’ mit job: Rune Gade

Rune Gade, 47 år, Konstitueret formand for Statens Kunstråd

Af Pernille Siegumfeldt
Du er konstitueret formand for Statens Kunstråd frem til 1. juni 2012. Det er ikke så længe. Skal du bare holde skruen i vandet, eller har du ambitioner om at nå at sætte et større fingeraftryk?

Det er min opfattelse, at jeg er blevet konstitueret, netop fordi der er nogle store planer og beslutninger i støbeskeen, som ikke har tid til at vente på et handlingslammet udvalg, så forhåbentlig kommer der til at ske en hel del på min vagt. Ministeren skal blandt andet godkende en bæredygtig og brugbar handlings- og aktivitetsplan for rådets arbejde de næste tre år. Det må siges at være ret dagsordensættende, og det glæder jeg mig til at få indflydelse på.

Hvordan kan man overkomme at sidde i formandsstolen i Statens Kunstråd og samtidig passe sit job som lektor i kunsthistorie?

Det er rigtig nok en meget tidskrævende opgave, hvis man vil gøre det ordentligt. Jeg forventer at skulle deltage endnu mere i kulturlivet i bred forstand, at skulle ud at se mig omkring og sætte mig grundigt ind i, hvad der rører sig. Jeg er så privilegeret, at jeg har fået en frikøbsaftale med universitetet de næste fire år, så jeg ikke skal undervise, men kun behøver at koncentrere mig om min forskning og vejledningen af ph.d.-studerende.

Hvordan kommer kunstverdenen og vi andre til at mærke, at du – til forskel fra Per Arnoldi, der for nylig forlod posten – har en teoretisk tilgang til kunsten?

Jeg bilder mig ind at have et større slægtskab med kunstnerne end mange af mine forgængere, der tæller fx Mads Øvlisen og Lars Liebst. Men selv om formandsposten ikke er en individuel platform for mig og mit kunstsyn, vil min akademiske baggrund nok tilføre rådet noget andet, end fx Arnoldi gjorde. Jeg får ikke mindst en vigtig rolle, når det gælder at samle kræfterne og de mange passionerede meninger, der brydes i Statens Kunstråd, så vi bliver et organ, der kan agere og træffe beslutninger.

Du er i forvejen medlem af to fagudvalg under Kunstrådet. Hvordan adskiller arbejdet i de udvalg sig fra det, du nu skal stå i spidsen for?

Fagudvalgene sagsbehandler og forholder sig suverænt dygtigt og langt mere konkret til, hvad der er god og dårlig kunst, og hvem der skal have støtte. I Statens Kunstråd definerer vi de overordnede rammer for kunststøtteordningen. Vi skal også tale kunstens sag og blande os i debatten om fx kunststøttesystemet i Danmark.

Og hvis du skal pege på et indsatsområde, du rigtig gerne vil nå at påvirke i din periode som formand?

Så vil det være øget brugerinddragelse. Jeg har et stærkt ønske om, at vi bliver bedre til at nå lægfolk og ikke bare den relativt smalle gruppe af fagligt interesserede kunstnørder. Vi indgik for ikke så længe siden en alliance med DR om projekt “vores kunst”, hvor borgere blev inddraget i udvælgelsen af den kunst, der skulle udsmykke deres by. Projektet mødte kritik og blev kaldt populistisk, men jeg synes, det var et fint eksempel på, at Kunstrådet også kan starte en langt bredere diskussion om, hvad god kunst er. En diskussion, der er meget vigtig.