02.12.2011
Artikel

Dagpenge på krykker

Hvis højtlønnede grupper som akademikere bliver ledige, rækker dagpengene kun til at dække en tredjedel af lønnen. Dagpengesatsen skal fornys, opfordrer eksperter.

Af Martin Ejlertsen

Hus, hjem og bil kan hurtigt blive fortid for tusinder af danskere – også selvom de har en lang uddannelse, et godt lønnet job og har forsikret sig mod arbejdsløshed. For mister de deres arbejde, rækker dagpengene kun til at dække en tredjedel af deres løn. Det kalder ifølge professor på RUC Bent Greve på en reform af dagpengesatsen.

“I dag risikerer en højtlønnet meget hurtigt at stå i den situation ikke at kunne betale sin bolig, selvom vedkommende er forsikret mod ledighed, fordi dagpengesatsen er så meget lavere end lønnen. Derfor kan det være meget fornuftigt at forny dagpengesystemet og lave det mere differentieret for højtlønnede”, siger Bent Greve.

En gennemsnitlig månedsløn for en offentlig ansat akademiker i en fuldmægtigstilling er i 2011 ifølge tal fra Akademikernes Centralorganisation på 42.101 kroner. En fuldtidsforsikret mod ledighed kan derimod maksimalt få den fulde dagpengesats på 16.597 kroner. Bliver denne akademiker ledig, kan vedkommende dermed blot få udbetalt 39 procent af sin hidtidige løn. For både privat og offentligt ansatte magistre med en gennemsnitlig månedsløn på cirka 45.000, udgør dagpengesatsen bare 37 procent eller knap en tredjedel af deres månedsløn. 

Toppede i 1995
I en ny analyse om udviklingen i velfærdsstatens ydelser påviser Bent Greve, hvordan bruttodækningen for dagpenge i dag er langt mindre, end den var i midten af 1990’erne. I 2007 var dækningen i gennemsnit blot 48 procent, mens den toppede i 1995 med 65 procent.

Kurven for dagpenge er derfor blot gået nedad.

Ifølge Bent Greve skyldes den negative udvikling for dækningen, at midlerne fra satspuljen til samfundets svageste typisk ikke længere bruges på indkomstoverførsler, men på serviceområder, og at en række indbetalinger til pensionsordninger ikke indgår i det indeks, man regulerer efter.

I den nuværende økonomiske krise er det svært at forestille sig penge til en generel forhøjelse af dagpengesystemet, for det er for dyrt, medgiver Bent Greve.

“For at imødegå det problem kunne man give visse grupper som de højere uddannede en højere ydelse i en kortere periode, fordi deres vej tilbage i arbejde oftest er kortere”, siger han.

Også professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet mener, at man kan overveje, hvorvidt dagpengemodellen skal ændres.

“For nogle danskere er kompensationen i dag meget lav og faktisk markant lavere end i andre lande, hvor man indretter sig anderledes. Man kunne godt overveje at lave et nyt system, hvor perioden er kortere til en højere ydelse”, siger Michael Svarer.

Han påpeger dog, at en højere dagpengeydelse gør udgifterne markant højere for staten, som i dag finansierer cirka to tredjedele af dagpengeydelsen. Desuden mener han, det bliver svært at designe et differentieret dagpengesystem.

“Folk har forskellig løn og risici for at blive ledige – selv inden for samme uddannelsesgruppe som eksempelvis magistrene. Derfor bliver det svært at administrere, hvorvidt man som ledig hører til i den ene eller anden dagpengegruppe. I princippet kan man lave om på modellen, men jeg har ikke set det gennemført i praksis i andre lande”, siger Michael Svarer.

Ikke holdbart
At dækningsgraden for højtlønnede i dag er så lav, mener Bent Greve dog stiller spørgsmålstegn ved hele systemets fremtidige holdbarhed. For mange højtlønnede vil det ikke længere kunne betale sig at være medlem af en a-kasse, selvom det ved ledighed for de fleste vil betyde, at de ikke engang vil være berettiget til kontanthjælp. Det fører til en underminering af hele systemet:

“Hvis man kun kan få to års dagpenge med lav dækning, så er det en relativt dyr forsikring for den gruppe lønmodtagere, der har høj løn og relativt lav ledighedsrisiko. Højtuddannede er ikke relativt hårdt ramt af ledighed, når de først har været et par år på arbejdsmarkedet. Hvis risikoen for dem ikke er stor, hvorfor skulle de så betale dyrt for at forsikre sig med lav dækning”, siger Bent Greve.

Mange danskere bliver alligevel i en a-kasse, fordi de vil have en minimumsikring – omend dækningen er faldet. Men det nuværende dagpengesystem er ifølge Bent Greve et levn fra industrisamfundet, og derfor trænger det til en ordentlig overhaling. Han mener, det bør gøres langt mere fleksibelt, så eksempelvis højtlønnede kan vælge en højere dagpengesats i en kortere dagpengeperiode, og den diskussion kan meget vel snart blive aktuel.

“Jeg tror bestemt, at nye modeller i dagpengesystemet vil komme til at spille en rolle i næste års trepartsforhandlinger. Det er logisk at finde en ny differentieret model”, siger Bent Greve.

Diskussionen om at gøre dagpengesystemet mere fleksibelt har dog stået på i årevis. At tale ikke er blevet til handling, skyldes især bekymringen for, at en sådan model vil kunne give visse grupper anledning til at spekulere i at gå ledig i visse perioder, fordi dagpengene så vil være lige så høje som lønnen.

“Det kunne man sikre sig imod, ved et krav om at ledige skal have en vis høj løn for at kunne vælge denne ordning. Desuden tror jeg ikke, man skal bekymre sig, for folk vil hellere arbejde end at gå ledige”, siger Bent Greve.