04.11.2011
Artikel

Det’ mit job: Elisabeth Gram Christensen

Elisabeth Gram Christensen, 32 år, Konservator hos Danish Art Transport by DHL

Af Liv Alfast Kretzschmer
Hvad laver man som konservator i DHL?
Jeg er den eneste konservator her, og jeg er med til at starte en ny afdeling for kunsttransport op hos DHL, som har opkøbt et kunsttransportfirma. Så det er en blanding af at starte noget nyt og udbygge noget eksisterende. Vi tilbyder transport af kunstgenstande for fx museer og gallerier, hvor der er krav til klima, pakning, koordinering og sikkerhed. Vi tager os af hele processen – fra værket løftes ned fra væg eller hylde, og til det er fremme. Netop det at være med i opstarten af en ny afdeling tiltalte mig. Samtidig deltager jeg i det europæiske standardiseringsarbejde gennem arbejdsgruppen “Transportation and Packing methods”, hvor vi udarbejder internationale standarder for kunsttransport. Her har jeg i høj grad brug for min uddannelse, men også for min erfaring med håndtering af kunst og planlægning af transporter, der gør, at jeg kan forstå de høje krav og ved, hvad der er realistisk.

Kan du beskrive arbejdet med at få et stykke kunst godt af sted?
Jeg starter med at besigtige genstanden, så jeg kan vurdere, hvordan den skal pakkes – det, man kalder præventiv konservering. Jeg ser på, hvor skrøbelig den er, og hvilke krav der er til temperaturer, luftfugtighed og håndtering. Vi har klimabiler, der kan holde en konstant temperatur og luftfugtighed. Men hvis genstanden skal med fly, er der andre udfordringer, for så er der en periode uden klimastyring, og genstanden bliver håndteret af lufthavnspersonale, hvilket stiller andre krav til emballage. Der er også en del papirarbejde, fx toldbehandling, at afgive tilbud på en transport og sagsbehandling i det hele taget. Design af transportkasser er en af de mest interessante sider ved jobbet, da hver transportkasse konstrueres og indrettes specielt til kunstværket. Jeg er derfor også nødt til at følge med i udviklingen inden for emballage og materialer til transport. Desuden tester jeg, om materialerne og forskellige transportkasser er sikre og stabile.

Hvordan fik du idéen om at arbejde med kunsttransport?
Under min uddannelse fik jeg interesse for den præventive side af konserveringsfaget – altså ikke hvad man gør, når skaden er sket, men hvad man gør for at undgå en skade. Da jeg var i praktik på konservatorstudiet, stod jeg en dag på Louisiana og kiggede på et enormt Warhol-maleri, der skulle flyttes op ad en smal, smal trappe. Som konservator vil man egentlig helst have, at genstanden bliver på væggen, i montren, i magasinet, eller hvor den hører hjemme, men udlånsvirksomheden er steget enormt blandt museerne, og det er der selvfølgelig meget godt at sige om. Der er flere og flere særudstillinger, og det betyder mere og mere kunst, der skal flyttes rundt i verden. Det skal ske forsvarligt med mindst mulig risiko for genstanden.

Hvilke kunstværker er mest udfordrende at transportere?

Det er store skulpturer og malerier, hvor det kræver særlig opfindsomhed at finde den rigtige løsning. Nogle værker er for store til fly, og skal de uden for Europa, må de sejles. Det giver så igen nogle helt andre udfordringer, men sker sjældent. En af de transporter, jeg husker bedst, var, da Statens Museum for Kunst skulle have flyttet det fantastiske værk “Tempelskatten” af Jacob Jordaens, som efter restaurering skulle transporteres fra København til Bruxelles, og da værket uden ramme er 280 cm højt, 467 cm langt og tungt, skulle der konstrueres en stærk transportkasse. Transportkassen ville blive stor og tung, men skulle kunne læsses i en klimabil med en indvendig højde på lidt over 3 meter. Samtidig skulle transportkassen beskytte maleriet mod stød og klimaændringer, så det gjorde designet af transportkassen ekstra udfordrende. Kassen blev indrettet med isolerende og stødabsorberende skum og kom til at veje 456 kg, og det krævede 8 mand at pakke maleriet og få det ind i kassen. Det var en særlig opgave, som også var sjov og med et tilfredsstillende resultat.

Er dit arbejde et typisk konservatorjob?

Nej, ikke i Danmark. Det er atypisk, at det er i det private, og at det ikke er en projektansættelse. De fleste konservatoruddannede får job på museer og på private værksteder, så der er ikke så mange at sparre med om udfordringerne i den private sektor. Men jeg har et par gode kolleger på danske museer, som har mange års erfaring med transport af kunst, og vi taler sammen om forskellige opgaver. Som nyuddannet havde jeg en idé om at sidde på et sødt lille museum og rense malerier, men så fik jeg øjnene op for denne verden og er glad for, at jeg valgte at specialisere mig i kunsttransport.