29.10.2013
Artikel

Et spørgsmål om penge

Regeringen vil have kommunerne til at klimatilpasse, men det er ikke gratis. Kun få kommuner har i dag kortlagt problemstillingen og udpeget indsatsområder.

Af Thomas Bøttcher
De seneste års voldsomme skybrud og i særdeleshed sommerens oversvømmelser i København med følgeudgifter for flere mia. kroner har for alvor bragt klimatilpasning på den politiske dagsorden. Står det til den nye S-R-SF-regering skal alle kommuner i løbet af senest to år lave en klimatilpasningsstrategi – et pænt skridt i forhold til den hidtidige politik på området og en opgave, der vil give ekstra arbejde til biologer og geologer i kommunerne.

“Indtil nu har der ikke været retningslinjer for, hvad kommunerne egentlig skal gøre på området. Den forrige regering vedtog en klimastrategi i 2008, men essensen var, at det var en ad hoc-strategi, som indebar, at kommunerne først skulle tilpasse sig, når de stødte på et problem”, siger Gyrite Brandt, geolog og konsulent i Kommunernes Landsforening.

VK-regeringens tilgang til problemstillingen var da også under hård beskydning af den daværende opposition, hvor tidligere miljøordfører og nuværende miljøminister Ida Auken (SF) hele tre gange sidste år indkaldte klimaminister Lykke Friis (V) til samråd om emnet. Den såkaldte ad hoc-strategi, lød kritikken, var dybest set udtryk for passivitet fra regeringens side, der helt overlod initiativet på området til de i forvejen hårdt pressede kommuner.

En tvivlsom undersøgelse
Ikke desto mindre hed det i et notat fra Energistyrelsen fra 2010, at klimatilpasning “stod højt på den kommunale dagsorden”. Notatet var baseret på en undersøgelse fra Videnscenter for Klimatilpasning, som også fastslog, at 42 pct. af kommunerne havde lavet en særlig klimatilpasningsstrategi eller -plan. Lykke Friis var lykkelig og viderebragte budskabet i Folketinget og over for pressen.

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi fandt dog undersøgelsens resultater så påfaldende, at den bad om aktindsigt i datamaterialet.

“Undersøgelsen afveg betydeligt fra de erfaringer, vi selv havde, som pegede i den helt modsatte retning”, siger Dansk Miljøteknologis direktør, Jørn Jespersen.

Aktindsigten gav Jørn Jespersen mulighed for at studere 31 planer fra de kommuner, som i undersøgelsen angav, at de havde udarbejdet planer. Kun fem kommuner kunne ifølge Dansk Miljøteknologi med god vilje siges at have egentlige planer. Som Jørn Jespersen siger:

“Lykke Friis havde behov for at sige, at det faktisk gik ret godt med indsatsen, for at der ikke kom pres på hende for at gøre mere, end hun gjorde i forvejen”.

Klima konkurrerer med ældrepleje

VK-regeringen havde i forvejen skåret kraftigt i kommunernes budgetter, og klimatilpasning var mildest talt ikke en topprioritet for regeringen.

“Eftersom tiltaget var ufinansieret, skulle kommunerne ud og finde penge i de budgetter, de havde. Og det er svært, når man konkurrerer med reparation af veje og ældrepleje”, siger Gyrite Brandt, der vurderer, at omkring ti kommuner i dag har lavet grundige kortlægninger af problemstillingen.

I Kommunernes Landsforening er indstillingen da også, at man forventer, at der følger penge med nye pålagte opgaver. Dansk Miljøteknologi vurderer, at handlingsplanen i en gennemsnitskommune vil lægge beslag på i omegnen af to årsværk. Hertil kommer formodentligt en række udgifter til private virksomheder – og, når planen er færdig, betydelige udgifter til selve implementeringen. Under alle omstændigheder vil handlingsplanen give mange geologer og biologer nye opgaver, mener Gyrite Brandt.

“Geologerne skal arbejde med at vurdere stigninger i grundvandsspejlet, ligesom det skal undersøges, hvordan regnen falder, af hensyn til drikkevandsindvindingen. Biologerne skal kigge på markvandingen, ligesom de også er inde over hele spørgsmålet om vandkvalitet. For de kraftigere regnskyl vil også medføre en større nedsivning og udvaskning af stoffer som nitrat og pesticider, både i overfladevandet, men også i grundvandet”, siger hun.