14.10.2011
Artikel

Det’ mit job: Carsten Boyer Thøgersen

Carsten Boyer Thøgersen, 63 år, Særlig rådgiver for eksportambassadør i Kina Ritt Bjerregaard

Af Thomas Bøttcher
Du har boet og rejst i Kina i næsten 30 år. Hvad er det mest spændende ved Kina?
Kinas udvikling fra et fattigt og lukket land til et moderne og åbent samfund er i dag verdenshistorie. Jeg besøgte første gang Kina i midten af 1970’erne og har oplevet fremskridtene år for år. Også udfordringerne og flere tilbageslag undervejs. For alle, tror jeg, er det en stor oplevelse at lære en anden kultur og tankegang at kende. I to omgange, hvor den anden gang er det perspektiv, som man får på sin egen kultur. For mig har et større kendskab til Kina styrket min egen identitet som dansker og europæer. Ved at se kinesernes konstante optagethed af deres store og lange kultur har jeg lært at værdsætte vores egen danske og europæiske kultur på en anden måde. Kina er en overvældende kultur, som det er et privilegium at lære at kende, men Europas kultur har også meget at byde på. Vi danskere og europæere kunne bruge vores lange historie og store kultur bedre.

Hvad synes kineserne om danskerne?
Jeg kan bekræfte, at de fleste 1,3 milliarder kinesere faktisk kender os 5,5 millioner danskere. Ikke mindst på grund af H.C. Andersen. Kinesernes viden om omverdenen er stor. Enhver kinesisk taxachauffør kender Danmark, vores hovedstad og ved, vi har et velfærdssamfund og er gode til grøn teknologi. Vores egen viden om Kinas mangfoldighed er mere begrænset.

Hvordan arbejder du som rådgiver for Ritt Bjerregaard?
At arbejde for en så erfaren politiker og leder som Ritt Bjerregaard – vi har ikke så mange af dem i Danmark – det er at arbejde for én, der har det “store kørekort”. Det får man kun efter at have siddet i mange topstillinger. Jeg bidrager med mit kendskab til terrænet.

Vi hører ofte, at vi skal passe på ikke at blive løbet over ende af kineserne. Men glemmer vi ikke at spørge, hvad vi egentlig selv vil?
Knapheden på ressourcer er en stor udfordring. Kina og de andre BRIK-lande, Brasilien, Rusland og Indien, udvikler sig økonomisk og efterspørger nu de samme råvarer som os i Vesten. Kina udgør en femtedel af jordens befolkning. Det er et stort volumen. Når det kommer i drift, bliver hele det internationale system presset. Jeg tror, vi i Europa glemmer en diskussion om vores overordnede prioriteter. Hvor den kinesiske befolkning er meget flittig, har ambitioner om stor økonomisk, social og vidensmæssig fremgang, er pragmatiske uden en stærk ideologisk eller religiøs holdning til verden, dér er Europa og Danmark det modsatte. I Europa er indstillingen, at vi har nået flyvehøjde og slået sædet tilbage. Fra flysædet er vi samtidig optaget af at fremme egne ideologiske holdninger andre steder i verden. Spørgsmålet er, om vi fremmer vores værdier på den rigtige måde. Måske skulle vi bruge kræfterne på at gøre vores eget Europa til et endnu bedre og dygtigere samfund. I sidste ende er eksemplets magt altid det stærkeste.

Hvad er de danske styrkepositioner i forhold til Kina, og hvad skal vi satse mest på fremover?
Inden for grøn teknologi og miljø- og bioteknologi er Danmark fortsat langt fremme. Det ved kineserne. De er også imponerede over vores velfærd. Ikke bare rigdommen, men også velfærdens fordeling, vores høje sociale serviceniveau og myndighedernes tætte dialog med borgerne. Det kommer mange kinesiske regionale regeringer til Danmark for at studere, men også for at købe den ekspertise, som vi har her. Samtidig har Danmark en stor tradition som handelsnation. Gennem tiden har vi haft mange dygtige købmænd, igangsættere og opfindere. I dag er det ikke nok bare at give mulighed for, at de rigtige igangsættermiljøer kan udvikle sig. Vi skal aktivt skabe betingelserne for, at nye miljøer udvikler sig, og massivt understøtte udviklingen af dem gennem planlægning, uddannelse, forskning og investeringer.