14.10.2011
Artikel

Kedsomhed avler gode ideer

Akademikere skal leve af deres idéer. At udvikle dem kræver en langsomhed, som mildest talt er en mangelvare i vores forjagede hverdagsliv. Teolog og billedkunstner Jørn Henrik Olsen mener, at vi har brug for at genopdage kedsomheden som kreativ kraft.

Af Pernille Siegumfeldt
Jørn Henrik Olsen øver sig i at være doven.

Umiddelbart lidt af et paradoks for en mand, der siden sin studietid har trænet sig op til kun at behøve fem timers søvn i døgnet, og som ud over at passe et fuldtidsjob som fakultetsleder på det private universitet Menighedsfakultetet i Aarhus og bo i Gilleleje i Nordsjælland også er billedkunstner, efterspurgt foredragsholder, forfatter og far til fem døtre i alderen 18-30 år. Og så alligevel ikke.

“Med årene er det blevet tydeligere for mig, at de rigtig gode idéer og de spændende tanker kun sjældent kommer til os, når vi er fuldt beskæftiget ved computeren, i auditoriet, eller hvor vi nu slår vores folder. De kommer tværtimod i pauserne, mellem opgaverne, når langsomhedens ro sænker sig og giver plads til dybere eftertanke. Desværre er langsomheden en disciplin, vi næsten har glemt i vores forjagede hverdagsliv”, siger Jørn Henrik Olsen.

I pausen – det vil også sige i melankolien, kedsomheden og langsomheden – er det muligt at finde den skabende kraft. I starten af forrige århundrede skrev filosoffen Walter Benjamin, at “vi mangler tid til at opleve de virkelige dramaer i den eksistens, som er os tildelt.” Siden har Langsomheden ikke fået det nemmere – tværtimod, mener Jørn Henrik Olsen.

“Det bliver sværere og sværere at trække stikket helt ud og gå ind i et helt tomt rum, som jo også er mulighedernes rum, hvor nyskabelserne sker. Enten fylder vi selv tiden ud med adspredelse, eller også er vores kalender så overbooket med opgaver og aftaler, at det blokerer for et opmærksomt tankeflow”, siger Jørn Henrik Olsen.

Det langsomme kys

Den 55-årige bornholmer er cand.theol. og ph.d. og arbejdede i mange år som stipendiat, adjunkt og forskningslektor i systemisk teologi ved Københavns Universitet, hvor han også tog sin ph.d.-grad i 2000. I 2006 skiftede han til at blive freelancer, og siden har han haft opgaver som beskikket censor, som redaktør på en lang række forsknings- og kunstudgivelser, og han har i perioder virket som sognepræst. Sideløbende har Jørn Henrik Olsen skrevet bøger og skabt sig et navn som billedkunstner. I 2010 blev han fakultetsleder på det private universitet Menighedsfakultetet i Aarhus, som tilbyder en fireårig teologisk bacheloruddannelse.

Troen er vigtig for Jørn Henrik Olsen, men missionærkasketten får lov til at blive hængende på knagen hjemme i Gilleleje, når emnet er flugten fra stakåndetheden.

“Vi lever i kedsomhedens tidsalder. Mængden af kedsomhed synes at være vokset dramatisk, og den er som en motor i vores underholdningskultur, hvor alt går hurtigt. Rastløshedens uro gør det vanskeligt for os at være alene med os selv på det sted, hvor vi er. Efterhånden bliver det sværere og sværere for os af egen fri vilje at opsøge stilhedens ro. Den kan nemlig også både være krævende og angstfremkaldende, Men kaos, kompleksitet og eftertanke – også melankoliens eftertanke – er råstoffet i den skabende aktivitet, og derfor er sorg, træthed, melankoli, kedsomhed og langsomhed åbne kilder til indsigt og innovation. Derfor skal vi øve os i at vente, for med venten kommer koncentrationen, og med koncentrationen bevidstheden om, hvor vores lidenskab ligger. Billedligt talt snakker vi om “det langsomme kys”, at overgive sig fuldt til en anden og lade alt andet ude”, forklarer han.

Undervejs i mere smertelige processer kan der være støtte at hente i både naturen og kunsten, mener Jørn Henrik Olsen.

“Oplevelsen af, at det kører med os, ikke for os, kommer i perioder, hvor man ikke får lukket sin dør eller brudt hurtighedens rytme. Pauser skal lægges i kalenderen og respekteres på lige fod med møder og hygge med vennerne. Selv tager jeg på retræte et par gange om året, bruger mange timer alene i mit atelier – og så svømmer jeg i havet hver dag året rundt. Her er der ingen, der kan jage med mig”, pointerer Jørn Henrik Olsen.