30.09.2011
Artikel

Germans ohne Sauerkraut, si’l vous plaît

“Ti tips til at tale med en tysker” rakte længere i gamle dage, når unge handelsfolk drog syd for grænsen. Ofte solgte de kun et enkelt produkt, og ofte til den samme type virksomheder. I dag er alt forandret. Kulturmødet er globalt, komplekst og kræver udpræget Fingerspitzengefühl. En forsker forklarer hvorfor.

Af Lisbeth Ammitzbøll

Man må aldrig vende fodsålerne mod en araber. I Kina kan man indlede et samarbejde ved at tage sit glas og sige “gan-bei”, og så tømmer begge glassene. I Indien begynder forretningsmøder med small-talk, hvorefter man langsomt nærmer sig emnet.

Gode råd er billige, når det gælder mødet med andre kulturer. På nettet er de helt gratis. Om de også er gode, er en anden snak.

Hos Executive Planet har man en række råd til forretningsfolk, der tager til Danmark. Nogle eksempler: “Red is a positive colour in Denmark”. Alligevel skal man være forsigtig med at rose værtindens røde kjole. “Many people are flattered by compliments about how they look or clothing they’re wearing, but this is not the case with Danes. Danes consider compliments to be inappropriate”. I Danmark, kan man læse, er anstand også afstand. “When talking to a Dane, stand at least two arms lengths away to give him or her enough distance”. Og så en enkelt advarsel til alle distrikter: “The North American “O.K” gesture – thumb and forefinger forming a circle – can be interpreted as an insult in Denmark”.

You bet!

Glem huskeregler
Når “ti tips til at tale med en tysker” bliver til et “dusin fordomme om danskere”, er det nemt at se svagheden i den type huskeregler. De er overfladiske. De gælder kun i nogle situationer. Og ofte kun blandt nogle danskere. Tit er de forældede. Eller helt forkerte. Og det er ikke engang det værste.

“De forudsætter en asymmetri mellem “dem og os”, som i sin grundholdning er arrogant, og som stiller sig i vejen for et succesfuldt møde mellem ligeværdige parter”, siger Sine Nørholm Just, ph.d., lektor og studieleder af BA i interkulturel markedskommunikation på CBS.

“Huskeregler signalerer, at vi er dem, der kan overskue kulturmødet og tilpasse os til de andre, fordi vi ved, hvordan “de andre” er. Sådan ser verden ikke ud længere. I dag er kulturmødet uforudsigeligt og indebærer mange forskellige kulturmøder i et enkelt håndtryk. Vi hilser på en tysker, men måske har tyskeren studeret i USA og arbejdet i Indien, og hans produkt kræver leverancer fra 20 andre virksomheder over hele verden. I dag er vi nødt til at møde “de andre” meget mere åbent, ærligt, lyttende og også mere ydmygt”.

Ellers risikerer vi at fornærme araberen ved at være mere optaget af vores egne skosåler end af hans virksomhed. Vi generer måske kineseren med vores drikkeri, og vi irriterer sandsynligvis inderen ved at forsinke hans næste møde.

Møder uden grænser
For god ordens skyld: Sine Nørholm Just er tilhænger af høflighed. Hun er tilhænger af gensidige hensyn på tværs af landegrænser og folkeslag. Hun ønsker succes for kulturmøder på tværs af køn, alder, socialgruppe og religion. Hun er heller ikke modstander af kulturel viden eller af fakta om andre kulturer. Hendes pointe er en anden.

“Huskeregler og fordomme om “den anden” sløver vores evne til at opfange den andens signaler. De blokerer for det åbne, fordomsfrie møde, der kunne have ført til en reel udveksling af ønsker, erfaringer og behov. Desuden er verden så kompleks, at vi ikke på forhånd kan nå at tilegne os den viden, vi har brug for. Det gælder også vores egen verden. En virksomhed kan udvikle en fin uddannelse for kulturmøder med tyskere, men virker det også, hvis den ansatte er inder? Både omverden og virksomhederne selv er blevet mangfoldige og flerkulturelle. Vi er nødt at lære af mødet i mødet”.

Fokus på det fælles
Sine Nørholm Just har udviklet en model med tilhørende redskaber og træning til et moderne kulturmøde. Hendes ideal for al interkulturel markedskommunikation er fællesskab frem for forskelle.

“Et møde indebærer en fælles minimumsforventning – for eksempel en handel. Vi har sagt “ja” til at mødes. Hvis vi vælger at fokusere på den fælles forventning, er vi også mere tilbøjelige til at se en kulturforskel som en mulighed og ikke som et problem. Opstår en konflikt undervejs i mødet, kan vi forsøge at aflæse den fælles værdi. Hvis en muslimsk kvinde ikke vil give hånd, kan vi vælge at blive fornærmede, fordi vi oplever det som respektløst. Vi kan også vælge at tale sammen og få forklaringen: at fysisk kontakt mellem kønnene i hendes kultur signalerer mangel på respekt. Så ved vi stadig ikke, om vi skal give hånd, men vi ved, at begge parter ønsker at udvise respekt. Respekt er den fælles værdi. I huskereglernes verden vil vi nu lade være med at give hånd. I en moderne verden risikerer vi netop at fornærme kvinden, fordi vi dermed rubricerer hende som traditionel. Det moderne kulturmøde har ingen lette svar. Vi må være opmærksomme, tøve, aflæse hendes gestik, reagere adækvat. Vi må lytte, være åbne og ærlige”.

Værdi på bundlinjen
Farvel til huskeregler. Goddag til empati. Farvel til tryg udenadslære. Goddag til årvågent nærvær.

“Store danske virksomheder har indrettet sig på de nye vilkår for kulturmøder, men mange små og mellemstore virksomheder har stadig en udfordring, når det gælder interkulturel markedskommunikation. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at de virksomheder, der arbejder med mangfoldighed både udad på markedet og indad i organisationen, vil opnå store, konkrete fordele i konkurrencen”, siger Sine Nørholm Just.