30.09.2011
Artikel

Jobskifte betaler sig

På det private arbejdsmarked scorer DM’s kvinder en lønstigning på 10 procent, hvis de skifter job. Mænd stiger også i løn, når de flytter sig, men ikke nær så meget.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Savner du luft i budgettet? Så overvej et rask jobskifte. Hvis du er kvinde, vil du sandsynligvis score 10 procent oven i hatten. Selv efter topskat er det en lønstigning, der kan mærkes.

Også mænd stiger i løn, når de skifter job, men ikke nær så meget. Fire procent bliver det til.

Det viser en særkørsel, som DM har foretaget på sidste års lønstatistik for næsten 3.000 privatansatte medlemmer.

Samme særkørsel viser også, at DM’s kvinder er en anelse mere mobile end DM’s mænd. Blandt kvinderne svarede 12 procent, at de havde skiftet job inden for det seneste år. Blandt mændene var det 10 procent.

Mobilitet har værdi
Dermed står DM-kvindernes adfærd i stærk kontrast til resultaterne i en ny stor undersøgelse fra Aarhus Universitet om løn og mobilitet.

Undersøgelsen viser, at en af årsagerne til, at mænd tjener flere penge end kvinder, er, at mænd oftere skifter job.

Forskerne har sammenlignet mobilitet, køn og løn på kryds og tværs. De konkluderer, at mænd og kvinder får lige stor lønstigning, hvis de skifter virksomhed. Da mændene oftere skifter virksomhed end kvinderne, får de flere lønstigninger. Set over en årrække bliver forskellen markant.

“Mænd er mere villige til at skifte job”, forklarer lektor Anders Frederiksen fra forskergruppen bag undersøgelsen.

“Mænd skifter job, fordi de kan se en kortsigtet gevinst i form af højere løn, eller fordi de kan bringe sig i en gunstig position og blive forfremmet på lidt længere sigt. Forskellen i adfærd bliver endnu mere udpræget, når mænd og kvinder stifter familie”.

Supermobile DM-kvinder
Aarhus-undersøgelsens konklusioner gælder også for akademikere.

“Set over perioder på 5 år og på 10 år får akademikermænd og akademikerkvinder den samme fordel ud af at skifte job, men kvinder skifter ikke job så hyppigt som mænd”, siger Anders Frederiksen.

I DM er det stik modsat. Kvinderne skifter hyppigere job end mændene, og de får meget mere ud af det.

Magisterbladet bad Poul Kattler fra DM Privats lønudvalg om at løse gåden om DM-kvindernes usædvanlige adfærd sammenlignet med andre akademikerkvinder. Hans bud handler om generationsforskel.

Forskergruppens undersøgelse har fulgt privatansatte medarbejdere på virksomheder med over 25 ansatte. Alle deltagere var ved undersøgelsens begyndelse mellem 30 og 45 år. Alle har været i arbejde i alle undersøgelsens år fra 1994 til 2005.

“Hvis den yngste var 30 år i 1994, kan der ikke være ret mange DM-kvinder med i undersøgelsen. Vi ved fra DM’s statistikker, at kvinderne først ret sent søgte ind i private virksomheder. Når vores tal siger noget andet end forskergruppens tal, skyldes det sandsynligvis, at DM har flere unge kvinder end mænd blandt privatansatte. Det er i de unge år, man hyppigst skifter job”, påpeger han.

Mænd tjener stadig mest
Uanset om mænd eller kvinder flytter sig mest, står et enkelt faktum uantastet tilbage: I private virksomheder tjener mænd stadig meget mere end kvinder.

I Aarhus-undersøgelsen vil en mand, der sidder musestille på sin pind i 13 år, stadig have en højere lønstigning end en kvinde, der regelmæssigt skifter job.

I DM tjener en privatansat mand i gennemsnit næsten 8.000 kroner mere om måneden end en kvinde. Eller 100.000 kroner om året. Eller langt over tre millioner kroner i løbet af et arbejdsliv.

Sidste år viste en undersøgelse fra ­Uni ∙ C, at de to køns valg af brancher og jobfunktioner kunne forklare en stor del af lønforskellen. Naturvidenskabeligt tunge brancher som for eksempel it og biotek har en højere løn end humanistisk prægede brancher som for eksempel forlag og ngo’er.

“Det bliver lønforskellen ikke nødvendigvis mere retfærdig af. 8.000 kroner om måneden er en voldsom stor forskel”, fremhæver Poul Kattler fra DM Privat.

Også forskelle i anciennitet bidrager til lønforskellen mellem mænd og kvinder. Den forskel vil udjævne sig over årene, i takt med at kvinderne rykker opad på lønskalaen.

Om der nogensinde bliver lige løn blandt DM’s medlemmer, er en anden sag. Poul Kattler:

“Som billedet ser ud nu, vil det enten kræve, at de humanistisk prægede brancher begynder at aflønne som resten af arbejdsmarkedet, eller at DM-medlemmers adfærd ændrer sig, så kvinder i højere grad søger over i de brancher, der lønner bedre”.

På ét punkt behøver DM’s kvinder dog ikke at ændre adfærd for at få mere i løn. DM’s kvinder er gode til at skifte job, og de er gode til at høste gevinsten.