02.09.2011
Artikel

Alene sammen

De stegte duer er fløjet direkte ind i munden på hende, siden hun etablerede sin enmandsvirksomhed i et arbejdsfællesskab med ligesindede. Netværket er uvurderligt for virksomhedsscenograf Karen Noeberg.

Af Pernille Siegumfeldt
Selvom hun forlod teatret for mere end 20 år siden, har teatret aldrig helt forladt Karen Noeberg.

I dag, som indehaver af sin egen lille virksomhed, bruger hun imidlertid de dramaturgiske greb lidt mere subtilt, fx når hun skal lave scenografien til en messe, en konference eller mødelokalet i en virksomhed.

“Det er manuskriptet, der er kernen, når man skal udvikle et rum eller en begivenhed, der passer til en virksomhed. Jeg bruger utroligt meget tid på at høre fortællingen fra de mennesker, der kender stedets historie og færdes der til daglig. Det er sjælen i projektet og ideen bag ved, jeg er optaget af, og ikke så meget, om nuancerne i lamper og malerier matcher hinanden”, forklarer hun.

Karen Noeberg etablerede sig som virksomhedsscenograf for seks år siden. Hun arbejder fra sit lille værksted i Spinderihallerne, som hun selv var med til at indrette for nogle år siden. Hallerne er et godt eksempel på, hvordan hun arbejder.

“Vejle var Danmarks Manchester i industritiden. Bomuldsindustrien var grundlaget for hele byens velfærd. I dag er Spinderihallerne befolket med kreative og udviklingsorienterede mennesker, der løser nogle helt andre opgaver, men udgangspunktet – vores fælles velfærd og økonomiske eksistensgrundlag – er det samme, og stedets historie skal man gerne fortsat kunne fornemme, uden at det går ud over funktionaliteten i hverdagen”, forklarer Karen Noeberg. Hun giver et eksempel:

“Jeg fandt et gammelt magasin med fotos af nogle fine røde borde og stole, som havde stået i frokostlokalet dengang på fabrikken. Det viste sig, at en enkelt stol havde overlevet, så jeg har fået produceret nøjagtige kopier af møblerne til vores vandrehal, og de bliver også sat i produktion med et bredere salg for øje meget snart. De minder os om historiens rod, og hvad vi er vokset ud af”, fortsætter hun.

En lind strøm af opgaver
Karen Noeberg har i hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med manuskriptudvikling, dramaturgi og teaterscenografi, og hun var desuden i otte år underviser på en diplomuddannelse for kunstpædagoger under UC-SYD.

At skifte tilværelsen som lønmodtager ud med den mere usikre som iværksætter i 2005 var en spændende proces.

“Jeg fik chancen for at deltage i et kursus, hvor jeg kunne sparre med professionelle om min ide, mit virksomhedskoncept og mit firmas værdigrundlag. Det overbeviste mig om, at jeg havde fat i et projekt, der var værd at bygge videre på”, siger Karen Noeberg.

Arbejdsfællesskabet med andre selvstændige og freelancere i Spinderihallerne er uhyre værdifuldt for virksomhedsscenografen. Opgaverne er kommet til hende i en lind strøm, alene fordi hun har sin daglige gang blandt andre småiværksættere.

“Jeg havde aldrig ved egen kraft kunnet etablere et så vidt forgrenet netværk på så kort tid. De stegte duer er simpelthen kommet flyvende lige ind i munden på mig. Samtidig mener jeg ikke, at Spinderihallerne er et sted, hvor man skal holde 25-års-jubilæum. Det har sin tid og er især til glæde for nyetablerede, der også selv er indstillede på at gøre en indsats for stedet”, pointerer Karen Noeberg.

Hun gør sig en del tanker om, hvordan hendes egen forretning skal udvikle sig fremadrettet. Det eneste, hun er helt på det rene med, er, at efterløn på ingen måder virker tillokkende.

“Mit mål er, at jeg om fem år har en kompagnon, der kan tilføre virksomheden nogle nye kompetencer. Om fem år har jeg også flere tætte og faste samarbejdsparter – og så tror jeg, at mine kunder vil være virksomheder, der har valgt at investere sig ud af krisen”, siger Karen Noe­berg.